Artikel top billede

Kendt it-direktør efter fyringsrunde: Ekstremt dyre udbuds-runder kan koste os alle dyrt

Interview: Det kan ramme hele Danmark, at det er blevet så omkostningstungt for virksomhederne at byde på offentlige ordrer, mener dansk it-boss, der netop har fyret 27 ansatte efter tabte udbud.

Det vil på sigt få konsekvenser for både det offentlige og for virksomhederne, at det er så omkostningstungt at byde på offentlige udbud.

Sådan lyder det fra koncernchefen i den århusianske it-kæmpe Systematic, Michael Holm, der netop har afskediget 27 ansatte, efter at selskabet har tabt to store udbuds-runder, som selskabet havde satset ihærdigt på at vinde.

Det kan du læse mere om her: Trods million-overskud: Dansk it-kæmpe fyrer 27 ansatte.

"Det har været rigtigt dyrt," siger Michael Holm.

Systematic havde forventet et overskud i omegnen af 35 millioner kroner i det seneste regnskabsår, hvor resultatet før skat imidlertid nu er landet på blot 20,4 millioner kroner samt en omsætningsnedgang på cirka fem procent.

Ifølge Michael Holm er den direkte årsag de to udbudsrunder, der har trukket mange ressourcer og mandskabstimer ud af selskabet, som dermed ikke har genereret omsætning og indtjening.

Vil få konsekvenser

"Vi er ret sikre på, at vi ikke er de eneste, der vil revurdere vores villighed til at deltage i sådanne kæmpetilbud fremadrettet. Færre og færre vil byde," lyder det Michael Holm.

"Det kan medføre, at flere arbejdspladser lægges i udlandet"

I dag sigter det offentlige efter at først prækvalificere og senere modtage tilbud fra mere end en håndfuld spillere på de store ordrer.

Dette sker i sagens natur for at få et bredt felt af tilbud på banen, så der er flere muligheder at vælge imellem, ligesom mange rivaler om samme ordrer potentielt giver bedre priser og bedre kvalitet, fordi alle opper sig.

Men sådan vil det ikke nødvendigvis blive ved med at være, mener Michael Holm efter de to nederlag.

"Man kan ikke regne med, at man kan få 8-10 stykker til at byde, når det kræver så store investeringer. Virksomhederne vil blive mere og mere selektive i de projekter, som de går efter," siger Michael Holm.

Michael Holm peger på, at de omkostningstunde udbudsrunder ikke mindst rammer skoven af danske virksomheder i mellemlaget, der ikke er så velpolstrede, at de har råd til at investere større millionbeløb i tilbud, der så ikke bliver til noget.

Rammer masser af virksomheder - og kunderne

"Man får ikke udviklet nogen underskov af mindre og mellemstore danske virksomheder med den politik. Og det kan også ramme produkterne, hvis dem, der egentlig har det rigtige produkt, ikke har råd til at byde. For mellemlaget af virksomheder bliver det rigtigt svært at få vækst her," siger han.

Det kan betyde, at det offentliges udbuds-politik fører til, at det på sigt kun er de store virksomheder, der er i stand til byde på de offentlige stor-udbud.

"Og det kan medføre, at flere arbejdspladser lægges i udlandet, og Danmark går glip af videnstunge arbejdspladser, " siger Michael Holm.

To vindere - seks tabere

Det store milliardudbud om levering af et EPJ-system til Region Hovedstaden og Region Sjælland havde to vindere og seks tabere.

Vindere af udbuddet blev nemlig NNIT og Epic, mens IBM, Systematic, Cerner og CGI tabte - og altså måtte vinke farvel til hele den investering, som de havde foretaget i udbuddet.

Efterfølgende har Cerner klaget over afgørelsen. Det kan du læse mere om her: Taber klager over milliard-stort it-udbud.

Det store udbud er blevet regnet for et af de vigtigste i årtier.

Det kan du læse mere om her: Dette danske it-udbud er et af de vigtigste i årtier.

Michael Holm understreger dog, at Systematic også fremadrettet vil være offensiv på netop EPJ-området, der er et kerneområde for selskabet.

Systematic leverer i dag sin EPJ-løsning til Region Midtjylland, men der er især grøde i udlandet, hvor selskabet øjner muligheder.

I de kommende år vil det imidlertid blive afgørende for selskabet at lande nye regioner herhjemme som kunder til EPJ-løsningen.

"EPJ-området vil jo nok ligge stille nu i et år til halvandet, men der er ved at ske en konsolidering. Om højst fem år vil der kun være to - og højst tre - EPJ-leverandører herhjemme, og dem skal vi være en af. Og det bliver vi også," siger Michael Holm.

Han tror fortsat, at Systematic med tiden vil kunne vinde milliard-ordren i København.

"Vi har en god løsning, der allerede kører. I Region Syd har man arbejdet i fire-fem på at få en svensk løsning op at køre [Cambio Healthcare Systems, red.], og nu må vi jo se, om København kan levere varen. Vi glæder os i hvert fald til næste gang, hvor det kommer til at handle om at sammenligne direkte, hvilket system der er mest effektivt," siger han.

Læs også:

Trods million-overskud: Dansk it-kæmpe fyrer 27 ansatte.

Taber klager over milliardstort it-udbud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere