Artikel top billede

Sådan vil gigantiske Samsung erobre virksomhedernes hjerter

Verdens største smartphoneproducent har sat gang i en stribe nye tiltag, der for alvor skal sparke døren ind til virksomhederne. Her er en vurdering af mulighederne.

Først erobrede Samsung en verden af forbrugere. Nu er tiden - måske - kommet til virksomhederne. I hvert fald er det det, der er smartphone-gigantens plan.

Her er nogle tal, der viser, at Samsung har noget at have det i:  

Hver tredje smartphone, der blev spyttet ud på det globale marked i 2013, havde et Samsung-stempel på sig.

Selv om Samsung også året før var en giga-producent, voksede markedsandelen ifølge IDC (se tal til højre) med hele 42,9 procent i 2013.

For Samsung rider med helt forrest på den Android-bølge, der de senere år er skyllet ind over markedet, så denne platform i dag er installeret på omkring 80 procent af de telefoner, der bliver sendt afsted fra fabrikkerne.

Forbrugerne er vilde med Android, og når de vælger Android, vælger rigtig mange af dem også Samsung.

Samsungs næste mål

Og nu har Samsung set sig lun på et nyt bytte, nemlig erhvervsbrugerne.

Ifølge ABI Research havde Samsung ved udgangen af sidste år 166 millioner erhvervsbrugere, altså medarbejdere i en virksomhed, der er udstyret med en Samsung-smartphone.

"Men de fleste af disse kunder er mere omskiftelige BYOD-brugere (bring your own device, red.). Samsung ønsker at hente en større andel af smartphone-markedet inden for virksomheder og ønsker flere virksomheds-apps udviklet til sin platform," lyder det fra analysefirmaet.

Samsung har allerede i dag de to virksomheds-løsninger, der kaldes SAFE og KNOX, der bygger oven på Android-platformen og gør telefonerne mere egnede til et virksomheds-miljø.

"Samsung fortsætter med at gøre fremskridt i virksomhederne og har tillid til strategien om at understøtte mobility-tiltag i virksomhederne," udtaler ABI.

Analysefirmaet fremhæver, at andre producenter også har løsninger til virksomhederne, men at Samsung efterhånden har en række løsninger - som SAFE, KNOX, virtualisering og muligvis også det nye Tizen-styresystem, som vi tidligere har skrevet om her.

"Ingen anden producent har så aggressiv en tilgang til virksomheds-mobilitet," skriver ABI Research i en analyse.

Her er Samsungs konkurrenter

En global Forrester-undersøgelse blandt 9.766 vidensarbejdere viste i februar sidste år, at Android var den mest udbredte smartphone-platform i virksomhederne med en markedsandel på 37 procent.

34 procent gik til iOS, 6 procent til Windows og 23 procent til øvrige platforme.

Der pågår dog en heftig kamp om de attraktive erhvervskunder blandt smartphone-producenterne.

Både Android, Windows Phone og iOS bliver hele tiden bedre til at understøtte dette kundesegment - og måske BlackBerry også er på vej tilbage i god form?

Læs om kampen om erhvervskunderne her.

Læs også:

Her er den vilde smartphone-krig om erhvervsbrugerne

Sådan indtager Android-telefonerne din arbejdsplads




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere