Artikel top billede

I efteråret 2013 vinkede danske Endomondo farvel til San Francisco. Foto: Frederik Danvig.

Populær dansk løbe-app dropper Silicon Valley: Derfor foretrækker vi København

Silicon Valley virker dragende på mange iværksættere, men en dansk virksomhed med 20 millioner brugere foretrækker København.

Når ålen skal formere sig, svømmer den mange tusinde kilometer for at lægge sine æg i Sargassohavet ud for den amerikanske østkyst, der har en nærmest magisk tiltrækningskraft på dyret.

På samme måde drages startup-virksomheder i dag mod Silicon Valley i Californien på den amerikanske vestkyst.

Små virksomheder med store vækstambitioner fra hele verden flokkes til den sagnomspundne dal, hvor nogle af verdens mest legendariske it-virksomheder er blevet født.

Men det er langt fra sikkert, at det er i Silicon Valley, at din virksomhed har de bedste vækstbetingelser. Det har Mette Lykke, der er medstifter af den danske løbe-app Endomondo, erfaret.

For lidt mere end to år siden slog Endomondo dørene op til sit nye kontor i San Francisco. Men i november 2013 fraflyttede Endomondo lokalerne og samlede i stedet alle virksomhedens 26 medarbejdere i ét kontor på Holmen i København.

Begrundelsen var, at et kontor i San Francisco var for dyrt i forhold til den værdi, som Endomondo fik ud af det. 

"USA er jo typisk det land, hvor man gerne vil have succes, når man er i vores branche. Men du er også oppe mod alle de største virksomheder i verden, og her er det bare svært at skille sig ud fra mængden. Specielt hvis du ikke er lønførende," siger Mette Lykke.

Flyttede tæt på samarbejdspartnere 
Mette Lykke fortæller, at hun havde en forventning om, at et kontor i San Francisco vil give virksomheden lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft, kapital og ikke mindst potentielle strategiske partnere.

"Vi tror på, at partnerskaber med andre tech-virksomheder er en vigtig kilde til vækst, og dem vill vi gerne tættere på. Vi forestiller os eksempelvis, at det ville være en fordel, hvis vi havde udviklere til at sidde så tæt på vores partnere, at de hurtigt kunne hoppe ind i en bil og mødes til en workshop," siger Mette Lykke.

Hun nævner Google og ikke mindst Facebook som eksempler på virksomheder, som Endomondo har væsentlige partnerskaber med.

Uvist udbytte

I dag har Endomondo fortsat værdifulde partnerskaber med virksomhederne, men hun er dog alligevel i tvivl om, hvor meget afkast de to år i San Francisco har givet.

"Det er altid svært at måle den slags, fordi vi ikke, hvad der var sket, hvis vi ikke var taget derover. Men jeg vil sige, at vi i dag føler, at vi sagtens kan drive relationerne videre fra København og så nøjes med at rejse derover, når det er nødvendigt," siger Mette Lykke.

Derfor er det lettere at skaffe arbejdskraft i København

Endomondos kontor var placeret i San Franciscos SoMa-kvarter.

SoMa er sammen med det nærliggende kvarter The Mission gennem de seneste år blevet mere og mere trendy og har oplevet stærkt stigende huspriser.

Blandt andet som følge af, at mange højtbetalte unge mennesker fra den californiske tech-industri har valgt at slå sig ned her. 

Og netop de høje leveomkostninger i Silicon Valley-området påvirker mindre virksomheder, som eksempelvis Endomondo. 

"Det er vanvittigt dyrt at bo i San Francisco, og derfor forventer folk også, at de får tilsvarende høje lønninger," siger Mette Lykke.

Og for en mindre virksomhed som Endomondo er det umuligt at konkurrere på lønnen med store tech-giganter som Facebook og Google, eller for den sags blot nystartede iværksætter-virksomheder, der har fået tilført milliarder af kroner i venturekapital. 

Bedre vilkår i København

Derfor har det for Endomondo vist sig at være betydeligt lettere at tiltrække arbejdskraften i Københavns livlige, men betydeligt mindre iværksætter-scene.

"Når det er lettere for os at finde de rette folk i København, tror jeg, at det hænger sammen med, at vi har et brand her, hvilket vi ikke på samme måde havde i San Francisco", siger hun. 

Mette Lykke mener desuden, at Endomondo har en fordel i kampen om arbejdskraft, fordi virksomheden har et produkt, som mange folk kender og selv bruger i deres fritid. 

"Vi har et meget forbrugsnært produkt, og det hjælper os uden tvivl," siger hun.

Læs også:
Denne iværksætter vil investere millioner i nye danske it-job 

Danske iværksættere: Vi kan forudsige, hvornår du løber næste gang

Frygter du at få sparket? Gå efter disse it-job 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere