Artikel top billede

Rejsekortet på vej ud: Smart iPhone-system skal være Danmarks nye rejse-løsning

En ny banebrydende iOS-betalingsløsning skal efter lang tids problemer afløse det forhadte Rejsekort. "Verdens smarteste løsning, som længe har været oplagt," mener selskabet bag Rejsekortet.

Opdateret: Denne artikel er en aprilsnar!

Til efteråret er det slut med at være tvunget til at bøvle med det forhadte Rejsekort, der har været forfulgt af problemer siden begyndelsen med nedbrud, forsinkelser, fordyrelser og en indviklet betalings-struktur, som mange danskere har haft svært ved at forstå.

I stedet indfører Transportministeriet og Rejsekort A/S en iPhone-baseret løsning.

Danskere, der anvender offentlige transportmidler, skal derfor fra efteråret betale deres rejser via iPhone eller iPad.

'Verdens smarteste løsning'

Ministeriet har ifølge kontorchef i Rejsekort A/S, Verner Erik Jensen, længe haft kig på en række muligheder for at lade danskerne indløse billet via deres mobiltelefon.

Efter længere tids afsøgning af markedet er valget nu faldet på den fransk-producerede iOS-billet-app Ticket'n'Travel (TNT), hvis løsning fra udgangen af oktober afløser Rejsekortet.

Løsningen er leveret af det franske selskab Trompé et Trompé.

Verner Erik Jensen kalder TNT for 'verdens smarteste billet-løsning, der er perfekt til vores formål.'

iOS først - Android følger

I første omgang bliver TNT-løsningen imidlertid kun leveret til Apples iOS, der anvendes på iPhone og iPad.

Rejsekort A/S og Transportministeriet har nemlig i de seneste måneder gennemført en større måling i blandt andet det pendler-tunge Nordsjælland og de pendler-belastede områder uden for Århus og Odense.

Undersøgelsen har vist, at pendlerne især anvender iOS, og da det er dem, der ifølge Verner Erik Jensen 'lægger flest penge i kassen' er det ifølge ham "naturligt," at vægten i første omgang bliver lagt på dem.

Faktisk anvender knap 57 procent af pendlerne iOS, mens lidt over 24 procent 'kan forestille sig at skifte til iOS inden for de næste seks måneder."

Ifølge Rejsekort A/S kan det skyldes, at det især er studerende samt de mere trend- og modebevidste storby-typer, der i dag typisk anvender de offentlige transportmidler til pendling.

"Og det er jo netop dem - altså de studerende samt de storby-smarte hipster-mennesker - der især er glade for iPhone. Så der har vi nok forklaringen," siger Verner Erik Jensen.

Undersøgelsen viser desuden, at danskere, der typisk lader sig befordre i egen bil, er mere til Android. 61 procent af bil-pendlerne har i dag en Android-telefon.

"De har derfor i første omgang ikke vores interesse. Tallene gør, at vi i første omgang finder det forsvarligt at vente lidt med Android og lancere første version alene til iPhone," siger kontorchefen.

Ifølge ham vil Android-løsningen - der vil blive leveret til Android 4.4 - være klar senest tre måneder efter iPhone-lanceringen, mens en version til Windows Phone vil være klar yderligere et par måneder efter.

Der er ikke for tiden nogen planer om at lancere versioner til mindre udbredte styresystemer som eksempelvis diverse Linux-systemer til smartphone.

"Vi er jo nødt til at sætte en grænse. Jo mere kompleks løsningen er, jo større risiko for problemer er der. Og vi kan ikke lide problemer. Det må selv en bladsmører som dig vel kunne forstå," siger Verner Erik Jensen.

Sådan fungerer verdens smarteste app-billet-system

Tvillinge-arkitektur

TNT-løsningen passer ifølge kontorchefen perfekt som afløser for Rejsekortet på grund af dens dual-ekstemporerede tvillinge-arkitektur.

Den specielle arkitektur gør, at løsningen både kan køre via de nuværende Rejsekort-standere, der har kostet mange millioner kroner at opstille, samt via 3G-nettet. Eller på en kombination af de to.

Dermed vil man eksempelvis kunne tjekke ind på rejsen ved enten at vifte sin smartphone foran en Rejsekort-stander eller trykke på 'Start' i app'en.

Dette kan eksempelvis være en fordel, hvis man er sent på den, hvis der er kø, eller hvis standerne af den ene eller anden grund ikke fungerer.

Udtjekningen klarer løsningen altid automatisk.

Intelligent system

"Systemet er intelligent og kan via smartphonens gps se, hvor man indleder rejsen, og hvor man igen står af toget eller bussen. Derfor kører det hele faktisk automatisk," siger Verner Erik Jensen.

Betalingen trækkes direkte fra brugerens bankkonto via app'en.

Brugerne behøver derfor ikke tænke på at skulle overføre større beløb 'til låns' til løsningen, som det er tilfældet med Rejsekortet - en ting, som danskerne har klaget over, fortæller Verner Erik Jensen.

Hertil kommer, at TNT-løsningen indeholder en lang række avancerede muligheder for datamining, social udveksling og indsamling af rejsedata fra brugerne, som DSB og andre vil kunne anvende til at forbedre eksempelvis perron-design, tilrettelæggelse af rejseplaner og lignende.

Trou d'urgence

Transportministeriet kan via et sjældent anvendt smuthul i EU-lovgivningen - en såkaldt trou d'urgence - undgå et tidskrævende udbud i de første to år.

Det betyder, at implementeringen af TNT-løsningen kan gå i gang, umiddelbart efter at kontrakterne er blevet underskrevet, hvilket ifølge Verner Erik Jensen vil ske i næste uge.

"Det er meget sjældent, at trou d'urgence anvendes, da leverandøren jo typisk ikke er billig, når han ved, at han er den eneste i feltet. Men vi har vurderet, at vi her må handle hurtigt, så vi kan få en velfungerende løsning i en fart. Derfor har vi vurderet, at vi ikke vil vente på, at en udbudsrunde falder på plads. Vi har helt ærligt heller ikke lyst. Vi er trætte af Rejsekortet og alt det brokkeri, der har været," siger Verner Erik Jensen.

HVad gør man, hvis man ikke har en smartphone?

Kræver smartphone

Netop mobility er blandt de varmeste trends lige nu som en af de fire hovedtendenser, der i disse år er forandringsmotorer i hele den måde, som vi anvender it på.

Analysehuset Gartner kalder det for 'Nexus of disruptive forces,' og det kan du læse mere om her: Vær forberedt: Disse it-tendenser skal du forholde dig til.

Det er med denne viden i hånden, at Rejsekort A/S satser så hårdt på en app-løsning.

Løsningen kræver imidlertid, at man ejer en smartphone, hvilket ikke alle danskere gør i dag.

Det tager Verner Erik Jensen dog roligt.

"Vi er ikke i tvivl om, at apps er fremtidens løsning. Ejer man ikke allerede en smartphone, kan man jo betragte dette som en anledning til skifte sin gamle smadrede mobiltelefon ud og komme med på bølgen. Det vil man ikke fortryde," siger han.

Hvad hvis man ikke har råd eller lyst til at investere flere tusinder kroner i en smartphone? Hvad gør man så?

"Ja, så kan man jo bare gå. Der er jo ingen, der siger, at man skal anvende de offentlige transportmidler. Det er jo et frit land, vi lever i," siger Verner Erik Jensen.

Læs også:
Fremtidens app-model: Her er der penge at hente.

Hemmeligheden bag digital succes: Her er de seks vigtigste ting.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere