Artikel top billede

Se og Hør-læk mere alvorlig end først antaget: Kan have ramt NemID

Lækken af bankoplysninger fra Nets kan have forgrenet sig til andre databaser, som blandt andet rummer NemID.

Det er muligvis ikke kun kendtes kreditkortoplysninger, hvis sikkerhed er blevet kompromitteret af en tidligere IBM-medarbejder. Det skriver business.dk.

Personen solgte i en periode på fire år oplysninger om kreditkort-transaktioner til ugebladet Se og Hør. Det fremgår af en ny bog, som er skrevet af en tidligere Se og Hør-journalist.

Ifølge flere førende eksperter i it-sikkerhed kan det sikkerhedshul, som den tidligere IBM-medarbejder angiveligt har udnyttet for at skaffe oplysningerne, betyde, at Nets' andre servere og databaser også er kompromitterede.

De rummer blandt andet NemID og digital signatur.

"Problemet er, at, som situationen er beskrevet, har IBM-medarbejderen kunnet logge på hjemmefra gennem en VPN (virtuelt privat netværk, red.) og logge på systemet for at lave driftsarbejde. Her har han lavet et alarmsystem, som giver besked, når bestemte kilder »bevæger« sig. Hvis det er tilfældet, kan det være langt større, og det kan vise sig, at medarbejderen har haft adgang til langt flere servere, mainframes og databaser," siger sikkerhedsekspert Peter Kruse fra firmaet CSIS til business.dk.

Det kan være systemer som NemID og digital signatur, der blandt andet rummer data fra myndigheder og virksomheder.

En anden type system

Lars Ramkilde Knudsen, professor i kryptologi ved DTU og ekspert i blandt andet NemID og digital signatur, beskriver det over for avisen som »overraskende«, hvis ikke den tidligere IBM-medarbejder har haft adgang til andre systemer.

"Jeg ville ikke være overrasket, hvis personen også havde adgang til andre systemer, herunder NemID. Men man skal samtidig huske, at NemID er noget nyere og et andet slags system. Dankort er et debitkort, hvor NemID er til, når du underskriver noget med din personlige signatur," siger Lars Ramkilde Knudsen til business.dk.

Nets ønsker ikke at udtale sig om sagen, før politiet og Nets' egne undersøgelser er færdige.

Læs også:

Ekspert: Se og Hør-sag kunne være undgået med mindre kontrol




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere