Artikel top billede

51-årige Lars Wørzner skal nu stå i spidsen for Konica Minoltas danske afdeling.

Dansk it-veteran dropper sit konsulent-firma - nu skal han sælge printere

Konica Minolta henter en erfaren mand ind for at stå i spidsen for koncernens danske selskab.

Print- og kopikoncernen Konica Minolta har headhuntet en af den danske it-branches veteraner til jobbet som ny administrerende direktør i den japanske koncerns danske afdeling, som i dag tæller omkring 230 medarbejdere.

Det er den 51-årige Lars Wørzner, der kommer fra et job som øverste chef i konsulent-firmaet 1C, som han stiftede tilbage i 2012.

Han har desuden en fortid hos firmaer som HP, IBM og ikke mindst Fujitsu Siemens, hvor han fra 2006 til 2010 beklædte forskellige poster som dansk og nordisk direktør. I mellemtiden har han også været forbi et job som direktør i konsulenthuset 7N, som han dog forlod i 2012.

Konica Minolta har igennem de seneste år flyttet sig fra at være en traditionel hardware leverandør inden for print og kopi til at være en it-servicevirksomhed med en bred vifte af både hardware- og softwareløsninger.

Med Wørzner ved roret signalerer Konica Minolta, at man ønsker at sætte yderligere tryk på salg og forretningsudvikling indenfor services og software-løsninger, der rækker ud over traditionel hardware inden for print og kopi.

"Jeg kommer med en dyb indsigt og 25 års erfaring fra it-industrien, hvor jeg har arbejdet for store systemintegratorer som IBM, HP og Fujitsu. Jeg tror, der er mange fælles træk på den rejse, som Konica Minolta gerne vil ud på med at opdyrke nye forretningsområder, hvor der kan skabes synergi med den nuværende print og kopiforretning," siger Lars Wørzner, som har været i forhandlinger om det nye job, efter at han for et par måneder siden blev kontaktet af en headhunter.

Samtidig med at han tiltræder hos Konica Minolta, bliver kunder og omkring 25 medarbejdere i hans nuværende firma 1C overtaget af konsulentfirmaet Zenit Consult, som dermed runder en volumen på mere end 200 medarbejdere.

"Zenit overtager 1C med hud og hår. Det er en business, hvor kritisk masse har en vis betydning. Jo flere kunder man har, jo nemmere er det at tiltrække konsulenter og omvendt. Og det bliver rigtig godt for både kunder og medarbejdere at komme ind i en lidt større konstellation. Så det er to dejlige begivenheder, der faldt i hak på samme tid," siger Lars Wørzner.

Læs også:

Erik Damgaard købt ud af 7N

Lars Wørzner forlader Fujitsu




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere