Artikel top billede

Windows 8.1 på vej ind i virksomhederne - men ikke som du tror

Virksomhederne har et godt øje til Windows 8.1 og de mange nye produkter med Microsofts styresystem. Men udrulningerne finder sted på en bestemt måde.

Mens der var en del mangler og god grund til skepsis, da den første version af Windows 8 ramte markedet, har både opdateringerne Windows 8.1 og Windows 8.1 Update 1 forbedret Microsoft-styresystemet ganske meget.

Det skriver Forrester-rådgiver JP Gownder i et blogindlæg, hvor han beskriver, hvordan Windows 8.1 har en stadig større relevans for erhvervsbrugerne.

Men der er ikke tale om, at Windows 8.1 dermed overtager den position i virksomhederne, som XP og Windows 7 har haft hidtil.
 
"Windows 7 forbliver virksomheds-standarden; de fleste virksomheder har først for nylig helt vænnet sig til ikke at bruge XP. Men Windows Windows 8.1 har af flere grunde en betydning i virksomheder," skriver Forrester.

JP Gownder skriver, at mange har en interesse i 2-i-1-maskiner, der både kan bruges som tablets og som desktop-computere.

"Det kan tænkes, at 2-i-1 kan spare dem penge; i stedet for at købe en bærbar og en tablet kan de godt lide idéen om at kunne tilbyde en enhed, der kan bruges til begge formål."

Han skriver også, at den store variation i udvalget af Windows 8.1-produkter tiltaler mange, fordi "det er muligt at udstyre medarbejdere med enheder, der passer til et stort antal forretningsscenarier."

Men selvom der dermed er flere gode grunde til, at man som virksomhed interesserer sig for Windows 8.1-produkterne, så betyder det ikke, at alle pludselig tager det store spring og satser fuldt ud på den nyeste version af Windows.

"I de fleste tilfælde kører virksomheder med en interesse i Windows 8.1-enheder med hybride miljøer - og tilføjer (eksempelvis) Windows 8.1-tablets til et stort Windows 7-miljø," skriver JP Gownder.

Derfor bruger COWI Windows 8.1

COWI er en af de danske virksomheder, der satser på Windows 8.1-tablets, "fordi man der har den fulde integration."

Det har COWI's CIO Claus Hagen Nielsen - der netop er kåret til Årets CIO i Danmark - forklaret til til Computerworld.

Claus Hagen Nielsen og COWI satser i høj grad på Windows 8.1, fordi virksomheden i forvejen har så mange Microsoft-teknologier i brug.

"Vi har rigtig meget Microsoft: Fra Visio til Project til Office-pakken, som er kritiske applikationer for os, fordi de benyttes direkte i leverancen til vores kunder."

"Hele vores direktion kører papirløst management, som vi kalder det - vi har givet dem alle sammen en tablet med Windows 8.1, og de bruger så SharePoint-portalen til at have alle dokumenterne virtuelt," fortalte Claus Hagen Nielsen for nylig til Computerworld.

Stadig plads til forbedringer

I det store hele fungerer Windows 8.1 godt som tablet-platform, forklarede CIO'en, der dog også har et par ønsker til forbedringer:

"Vi oplever engang imellem lidt umodenhed på det at få 8.1 til at spille sammen med tablet'en, specielt i forhold til netværksadgangen, hvor det engang imellem kniber for dem at finde det rigtige netværk."

"Det stiller lidt større krav til brugeren i forhold til en almindelig pc, fordi det er lidt mere umodent. Man har engang imellem brug for lidt support, og derfor har vi også gjort en del ud af træningen. Men ellers har vi Office-pakken og det hele integreret, så det er en produktiv enhed for os."

Læs også:

Dansk top-CIO: Derfor satser vi på WIndows 8.1

Få styr på Windows 8.1 Update 1: Sådan fungerer det




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere