Helt afgørende: Sådan får du sikkerheden skrevet ind i kontrakten

Klumme: Sådan undgår du, at sikkerheden går tabt, når du outsourcer din it-drift.

For nylig havde jeg den fornøjelse at holde indlæg på den årlige DeiC-konference. DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation) er en virtuel organisation, der blandt andet omfatter forskningsnettet og DKCERT.

Mit indlæg handlede om aktuelle trends inden for sikkerhed. Der var især ét emne, som vakte interesse: Sikkerhed og SLA'er (service level agreement).

Jeg tror, aktuelle sager som Se & Hør-skandalen har øget opmærksomheden om outsourcing som en sikkerhedsudfordring - det skrev jeg også om i en tidligere klumme: Det kan vi lære af Se og Hør-skandalen

Nets havde outsourcet driften af dankortsystemet til IBM.

En ansat hos IBM misbrugte øjensynlig sin adgang til systemet.
Hvem har nu ansvaret? Er det Nets, der står for dankortsystemet, eller IBM, som driften er outsourcet til?

Det spørgsmål kan vi kun besvare, hvis vi kender kontrakten mellem parterne.

Leverandørens sikkerhed er din sikkerhed
Spørgsmålet om ansvaret for informationssikkerheden er vigtigt at overveje for alle, der lægger dele af deres it ud til eksterne leverandører.

Hvordan er din virksomhed stillet, hvis din leverandør ikke har styr på sikkerheden?

Mange virksomheder placerer deres websted på et webhotel.

Hvad betyder det for jer, hvis webhotellet bliver hacket eller sat ud af drift?

Hvis I tager imod ordrer via jeres webshop, kan det hurtigt blive dyrt at stå uden websted.

Hvad siger kontrakten med webhotellet om den situation?

Hvis den er som de fleste, fraskriver udbyderen sig ethvert ansvar for skader, der skyldes hackerangreb og lignende.

Jeg vil råde dig til at kigge dine kontrakter efter i sømmene med fokus på sikkerheden.

Som regel vil spørgsmål om sikkerhed blive placeret i en SLA.

SLA'en er det dokument, der definerer kontraktens indhold i praksis.

SLA'en konkretiserer jeres aftale: Hvad du som kunde forventer at modtage.

Hvad leverandøren lover at levere. Hvordan I måler det, der leveres. Hvad leverandøren skal betale i bod for overskridelser.

Tjek sikkerhedspolitik
Helt overordnet skal I se på leverandørens sikkerhedspolitik og tjekke, at den stemmer overens med jeres ønsker.

Derudover skal en SLA med fokus på sikkerhed for eksempel give svar på disse spørgsmål:

• Hvordan beskytter leverandøren de systemer, kunden bruger, mod virusangreb?

• Hvordan sikrer leverandøren data mod at komme i de forkerte hænder?

• Hvilke garantier for oppetid giver leverandøren?

• Hvordan beskytter leverandøren mod ansatte, der misbruger adgangen til jeres data?

• Hvor hurtigt informerer leverandøren kunden om brud på sikkerheden?

Med cloud-tjenester, der leveres som SaaS (Software as a Service), placerer du dine data i leverandørens system.

Vigtige data om din virksomheds kunder, deres kontaktinformationer og indkøbshistorik ligger i den slags systemer.

Her skal kontrakten tage højde for, hvordan du som kunde kan få fat i de data.

Hvordan tager I sikkerhedskopi?

Kan I få dataene udleveret? Og i hvilket format?

Når jeres virksomhed behandler persondata, skal den overholde lovgivningens krav. For eksempel må personfølsomme data som regel kun opbevares inden for EU's grænser.

Vær forsigtig
Her skal I være forsigtige: Jeg har været ude for, at en cloud-udbyder havde sine servere i Europa. Men det viste sig, at sikkerhedskopien lå i USA.

Mange it-firmaer har lagt deres support ud i lande med billig arbejdskraft. Hvis supporteren i Manila kan slå op i data om dine kunder, er det også et tegn på, at kravene ikke bliver overholdt.

Støt jer til standarder
Det kan være en god ide at koble sig på eksisterende standarder.

For eksempel kan kunden i kontrakten kræve dokumentation for, at leverandøren overholder kravene i ISO 27001.

Det garanterer, at leverandøren har etableret et system til at holde styr på sikkerheden.

Men det er ikke nok, at jeres leverandør kan vise et ISO 27001-stempel. I skal gennemgå det såkaldte SoA-dokument (Statement of Applicability).

Det fortæller, hvordan certificeringen er afgrænset.

Det kan være, at de dele af leverandørens system, der er certificeret, er nogle helt andre end dem, I skal bruge.

Spørg også ind til, hvordan leverandøren konkret sikrer jeres data:

Hvordan er deres firewall-setup? Bruger de et IPS (Intrusion Prevention System)? Hvordan overvåger de løbende systemet? Hvilke procedurer har de for logfiler, og hvor tit gennemgår de dem?

Sårbarheder i it-systemer er stadig et ømt punkt i mange organisationer.

Når et system ikke er opdateret, er det et oplagt mål for hackerangreb.

Så I skal vide, hvordan leverandøren holder styr på softwareopdateringer. Hvor tit installerer de sikkerhedsopdateringer? Hvor tit scanner de deres systemer for at finde dem, der mangler en opdatering?

Følg op løbende
Endelig vil jeg understrege, at SLA'en i sig selv ikke udgør nogen garanti for sikkerheden. Sikkerhed er en løbende proces.

Derfor skal I jævnligt følge op på, at målene i SLA'en bliver overholdt.

I skal også vedligeholde og opdatere SLA'en løbende.

Men pas på, at den ikke ender som et hoveddokument med en masse bilag, så den bliver helt uoverskuelig.

Så er det bedre med nogle års mellemrum at overveje, om hele SLA'en skal opdateres, så indholdet fra bilagene skrives ind i den.

En ekstern sikkerhedsrevision er også en god ide. I kan fx skrive ind i kontrakten, at en uafhængig enhed auditerer sikkerheden med faste intervaller.


DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team. I samarbejde med tilsvarende CERT'er over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT udsender advarsler og tager imod henvendelser om sikkerhedsrelaterede hændelser på internettet. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Shehzad Ahmad opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Kompetera SolutionsDay 2017

Som it-professionel i dag forventes du at have et bud på fremtiden, fod på sikkerheden og fuldt styr på driften. På Kompetera SolutionsDay 2017 får du inspiration og svar - kom og hør spændende indlæg fra blandt andre Jakob Scharf tidligere chef for PET og Ken Bonefeld Nielsen, head of corporate security & ACA Department hos Sony Mobile Communications.

05. oktober 2017 | Læs mere


Få mere fart på og kvalitet i udviklingsafdelingen med DevOps

Få indsigt i den populære DevOps-tankegang, der kendetegner den moderne it-organisation, hvor samarbejde og integration er nogle af nøgleordene. Kom og hør konkrete cases fra virksomheder, der arbejder efter DevOps og mød de førende leverandører, der fortæller, hvordan du kommer derhen, hvor udviklingsafdelingen kan understøtte den digitale innovation med de ideer og i det tempo, som der forventes.

10. oktober 2017 | Læs mere


EU persondataforordning - praktiske løsninger på dataudfordringer

Seminaret sætter fokus på dataportabilitet, Right to be Forgotten og 72-timers notifikationsreglen. Den 25. maj 2018 skal det hele være på plads! Her skal danske virksomheder leve op til EUs nye regler om databeskyttelse. Deltag og få indsigt i metoder og praktiske eksempler.

11. oktober 2017 | Læs mere






Computerworld
Apples nye iOS 11 skaber store batteriproblemer på iPhone og iPad: Disse fire ting kan du gøre ved det
Apples nye iOS 11 skaber batteriproblemer for mange brugere, der oplever, at iPhonen pludselig ikke længere holder til en hel dag på jobbet. Du kan dog selv minimere problemet med disse fire lette trin.
CIO
Bare glem alle advarsler og alarmklokker: ”Din smartphone får ikke virus”
Sikkerhedsfirmaer advarer jævnligt om, at almindelige menneskers smartphone står pivåbne for virus og malware. Men ifølge en kendt sikkerhedsekspert findes det stort set ikke i Danmark.
Comon
Oversigt: Her er de bedste Android-smartphones der kan købes i Danmark
Det vrimler med spændende Android-smartphones på markedet. Vi har samlet en oversigt over de bedste Android-telefoner, du kan købe herhjemme netop nu.
Job & Karriere
Se listen: Disse it-folk bliver ansat på stedet - cheferne skriger efter helt bestemte it-kompetencer
Der er en markant mangel på it-folk med helt bestemte kompetencer samtidig med, at it-cheferne er i gang med at øge bemandingen i it-organisationerne. Se listen med de mest efterspurgte it-kompetencer netop nu.
White paper
Digitaliseringen af finanssektorens sætter skub i et helt nyt syn på it-infrastruktur
Finanssektoren er i fuld gang med en voldsom digital omvæltning. Det betyder blandt andet et helt nyt syn på it-infrastruktur. Stadig flere virksomheder skifter fokus fra on-premise-løsninger til et miks af on-premise, hosting og cloud som kaldes en hybrid it-infrastruktur. Læs i dette whitepaper udarbejdet af IDC for Interxion om udviklingen, den nye tankegang og de umiddelbare fordele. 12 sider på engelsk.