Peter Naur modtager ikke mail. Derfor måtte vi finde pen og papir frem fra gemmerne for at få kontakt. Foto: Nicolai Devantier.

På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Interview: Han har fået tildelt Turing-prisen, grundlagt DIKU og opfundet ordet datalogi, men han modtager ikke mail. Vi tog på besøg på en stille villavej i Gentofte for at snakke med Peter Naur, grundlæggeren af EDB-Danmark.

"Peter Naur er lidt speciel ved det, at han kun kan kontaktes via brev. Han bruger ikke e-mail trods det, at han har grundlagt vores i dag ret så digitale institut."

Sådan lyder svaret fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU), da jeg spørger efter en mail-adresse til EDB-Danmarks grand ol' man og opfinderen af ordet datalogi.

For første gang i rigtig mange år fatter jeg derfor pen og papir for at kaste mig ud i disciplinen håndskrevne breve med frimærke og det hele.

Den efterfølgende mandag modtager jeg et telefonopkald fra Peter Naur, der inviterer mig til at komme forbi privaten, der senere skal vise sig at være en stille villavej i Gentofte nord for København.

Bøgernes hjem
Tirsdag klokken 10.00 ringer jeg på døren til den murermestervilla i røde sten, der er Turing-vinderens hjemmeadresse.

Han inviterer gæstfrit indenfor i stuen, der er præget af bøger, som han i øvrigt henter stribevis af til fremvisning i løbet af den time, som vi tilbringer sammen.

Bogryggene i de mange reoler bærer ikke præg af at være at være sat i system. Ikke desto mindre finder den 86-årige datalog med det hvide skæg udgivelserne med stor sikkerhed og næsten uden at lede.

Siden svaret fra DIKU har jeg naturligvis både undret mig over og smilet lidt af den finurlige professor, der ikke modtager mail, så jeg spørger ham om hvorfor?

"Jeg vil have rigtige breve. Mail er en ubekvem måde at holde kontakt på, og det bliver altid meget overfladisk. Jeg sender aldrig breve med det samme. De får altid lov til at ligge natten over, og det viser sig altid, at de skal laves bedre," forklarer han.

Er det eftertanken, der mangler?

"Ja, det er det. Den overfladiske kommunikation er ikke til at holde ud. Til en kort besked kan det vel være meget godt, men det er ikke en fordel at gøre tingene hurtigt. Det skal gøres ordentligt, hvis det skal være seriøst. Fordybelsen ligger i tiden. Ting tager tid."

At Peter Naur altid har haft sine egne meninger er ingen hemmelighed, og den egenskab har hængt på siden de helt unge dage, hvor han eksempelvis argumenterede indtrængende for, at den nye videnskab skulle døbes datalogi og ikke computervidenskab eller computer science, som man kalder det på engelsk.

"Vil du høre, hvordan ordet kom til?," spørger han.

"Ja tak. Meget gerne," svarer jeg.

"Det var i 1966. Der var en interesse i at etablere en dansk foredragsforening for computer science, og vi havde holdt et møde på Danmarks Tekniske Højskole. Jeg synes, at det var en dårlig betegnelse, der var jo tale om databehandling. På vej hjem i bilen, ned ad Lyngbyvejen, sad jeg på bagsædet og snakkede med en professor i matematik," fortæller han.

"Jeg argumenterede for, at computer science var en håbløs betegnelse og foreslog i stedet datalogi. Det blev positivt modtaget og slog altså igennem."

Fra stjerne-observatør til edb-stjerne
Egentlig begyndte det slet ikke om det 'nymodens-EDB' men med en af de ældste videnskaber i verden, astronomi, for Peter Naur.

Planeterne banede vejen ind i EDB-verdenen i forbindelse med et ophold på det engelske Cambridge Universitet.

"Jeg fik det fantastiske privilegium at komme til Cambridge i starten af 1950'erne. Her opdagede jeg, at udregninger af planeters bevægelse, der kunne tage flere timer, nu kunne foretages på ganske få sekunder med en computer. Det var noget, der godt kunne bruges," fortæller han.

På universitetet arbejdere Peter Naur med Electronic Delay Storage Automatic Calculator eller EDSAC, der var den første elektroniske computer med mulighed for lagring af programmer. Første i verden
"Det var den første computer i verden, der fungerede og som kunne anvendes til noget nyttigt. Mange andre steder arbejdede man på computer-udvikling, men der gik nogle år, før der kom lignende maskiner," fortæller han om EDSAC, og fortsætter:

"Jeg havde interesseret mig for astronomi siden jeg var ung dreng, men oplevelserne med EDSAC åbnede en ny verden for EDB. Jeg blev introduceret til, hvordan man programmerede igennem det meget primitive operativsystem som EDSAC benyttede."

Efter opholdet på det traditionsbundne universitet vendte Peter Naur tilbage til Københavns Universitet og fortsatte i første omgang med astronomien.

DASK-tiden var fantastisk
Hans danske introduktion til EDB, der blev til fundamentet for Danmarks it-industri, kom i forbindelse med en ansættelse ved Dansk Institut for Matematikmaskiner.

I dag er institutet nok bedre kendt som Regnecentralen, hvor Peter Naur blev en del af teamet omkring Dansk Aritmetisk Sekvens-Kalkulator eller bare DASK.

DASK var Danmarks første elektronregnemaskine, der officielt blev indviet den 13. februar 1958. DASK står i dag på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

"Jeg kom i kontakt med den gruppe, der siden førte til udviklingen af DASK i løbet af 1950'erne. Det var Lille P (professor Richard Petersen, red.), der var hovedkraften bag," fortæller han.

"Jeg blev tilknyttet, og fik indflydelse på, hvordan man kunne programmere ud fra mine erfaringer fra Cambridge. Det blev direkte overført til DASK."

Den oplevelse blev et farvel til astronomien, som han forlod i 1959. I stedet blev han tilknyttet Regnecentralen.

"Det var et enestående sted. Der var et enormt kreativt miljø med Niels Ivar Bech som direktør for Regnecentralen. Der var en enorm fantasi og vilje til at understøtte de nye ideer, samtidig var han en genial leder - jeg har aldrig oplevet noget lignende. Da jeg startede, var der allerede stor interesse for at udvikle et fælles programmeringssprog, der siden blev til Algol," fortæller han.

Peter Naurs flagskib
I 1960 blev der nedsat en international komité, som skulle udfærdige et programmeringssprog, der kunne bruges på alle computere, således at programmeringssprog ikke længere var en fabrikskomponent integreret i computeres hardware.

Peter Naur var hovedforfatteren på den rapport, som beskrev dette programmeringssprog, der blev døbt Algol 60, en forkortelse for ALGOrithmic Language 1960.

Naur indførte rekursion i det nye sprog, en egenskab, som synes selvfølgelig i dag, men som skabte stor kontrovers i den tid.

Ligeledes fik programmeringssprog en veldefineret syntaks, og det blev for første gang muligt at formalisere programmeringssprog eller videnskabeliggøre det, som Peter Naur nok vil foretrække at kalde det.

Arbejdet førte ligeledes til en af de største hædersbevisninger, man kan få i datalogiens verden, nemlig Turing-prisen, som han modtog i 2005.

Argumentet for at tildele den til Peter Naur var, at han havde skabt "fundamental contributions to programming language design and the definition of Algol 60, to compiler design, and to the art and practice of computer programming."

"Algol 60-rapporten blev på en eller anden måde mit flagskib. Der havde jeg altså en heldig hånd," griner Peter Naur.

"Styrken ligger nok i beskrivelsen. Det er det centrale. Siden fik vi lov til at udvikle compilere til Algol 60, og det var også en stor udfordring."

Forliste økonomisk
Tiden og udviklingen gjorde, at Regnecentralen blev skubbet ud til siden og siden forliste økonomisk.

Tiden var dog langt fra spildt, og holdet bag DASK og Regnecentralen fik ledende stillinger i forskerverdenen, herunder også Peter Naur.

I 1969 tilbød Københavns Universitet ham Danmarks første professorat i datalogi. Det var en stilling, som han beholdt frem til 1998, hvor han trådte tilbage for at blive professor emeritus.

Peter Naur blev således en af grundlæggerne af det DIKU, som vi kender i dag. Instituttet blev oprettet som et selvstændigt institut i 1970, året efter hans start på universitetet.

"Jeg var nu en håbløs institutleder. Det var ikke noget for mig, og det varede heller ikke så længe. Faktisk blev en af studenterne institutleder og det fungerede udmærket," fortæller han grinende om DIKU-starten.

Ligger dit hjerte i forskningen?

"Ja, det var ideerne, det handlede mest om. Det handlede meget om udviklingen af programmeringssprog."

Du har stadig et kontor på DIKU. Kommer du stadig på universitetet?

"Ja, de har været så venlige at give mig et kontor, og jeg kan faktisk bedre lide at komme der i dag," griner han.

Elektronik er ikke lykken
Hvordan har du oplevet udviklingen indenfor it-branchen. Havde du forventet en så massiv udbredelse af it, som det er tilfældet i dag?

"Både ja og nej. Jeg har altid været overbevist om, at potentialet og anvendelsesområderne er enorme, så på den måde er jeg ikke overrasket. Men det overrasker, at maskinerne er blevet så fabelagtigt hurtige, og at verden er blevet knyttet så tæt sammen via internettet. Det havde jeg slet ikke forestillet mig."

Har udviklingen bidraget til et bedre samfund?

"Det er et penibelt spørgsmål," siger han og tager en lille tænkepause.

"Der er mange skandaler relateret til it - eksempelvis i det offentlige. Men det er administrationen, der ikke forstår teknologien. Det er nok for vanskeligt. Det er meget vanskeligt at skabe store systemer, der fungerer. Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken. Systemerne bliver omgivet af en masse irrelevant pladder i stedet for at give dem fokus på det vigtige. Den erkendelse mangler vi nok."

Har it-udviklingen overhalet mennesket?

"Det mener jeg ikke. Men vi anvender ikke altid it-systemer til at gøre livet lettere. Det er eksempelvis meget mere besværligt at bestille en billet til operaen digitalt end ved at bruge telefonen. Det er svært at lave gode it-systemer, og det glemmer vi nogle gange i begejstringen over, at ting kan digitaliseres. Der er en opfattelse af, at hvis man bare laver det elektronisk, så går det godt. Det er helt forkert."

Han peger på sin Mac af lidt ældre dato.

"Jeg bruger en gamle version af MacWrite fra 1990'erne. Den fungerer langt bedre end Word, som jeg sommetider er tvunget til at benytte. Word drukner i funktioner i stedet for at hjælpe brugeren med det, der er vigtigt - formidlingen."

I 2005 fik du tildelt Turing-prisen. Det er jo en stor ære, men har den haft faglig betydning for dig?

"Nej, det tror jeg nu ikke, at den har. Det er altid fantastisk at blive anderkendt for sit arbejde, og på den måde har det haft en stor personlig betydning for mig. Men med hensyn til det faglige, så mindes jeg ikke, at det har betydet det store."

Nye videnskabelige veje
I dag er Peter Naur 86 år gammel, men hans arbejde som videnskabsmand fortsætter, og han er i øjeblikket i gang med at skrive endnu en bog.

Det er dog ikke datalogien, som sætter dagsordenen for ham men i stedet psykologiske og filosofiske spørgsmål, der optager interessefeltet.

Spørgsmålet om, hvorvidt computeren og mennesket smelter sammen, og om den kunstig intelligens rolle, har fyldt meget i hans forskning.

En kort konklusion på det arbejde er, at computers måde at bearbejde data på aldrig kommer til at ligne de valg, et menneske foretage.

Du kan se et eksempel på Peter Naurs nyere forskning i videoen til højre.

Hvad vil du gerne huskes for?

"Jeg vil gerne huskes for at bringe forståelse til andre. For formidlingen."

Læs også:
Forslag skaber kritik: Datalogi skal nedlægges som selvstændigt institut på Københavns Universitet

Hvem er Nordens sejeste programmør?




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...
mest debaterede artikler

CIO
Efter masser af luksusbilag i Atea-bestikkelsesretssagen: Tiltalte it-topfolk fastholder uskyld - vil frifindes
Efter 18 retsdage med timelange afhøringer af de tiltalte og tonsvis af bilag står sagen stadig åben. "Hvis der er kommet noget frem her under sagen, så er det noget, der taler for vores påstand om frifindelse," mener forsvarer Michael Skjødt.
Comon
Test af Jelly Pro: Lillebitte telefon er overraskende brugbar
Har du brug for en lillebitte mobiltelefon, som stadig kan køre Spotify, Mobile Pay og Messenger? Så er denne lille 4G-telefon noget for dig
Job & Karriere
Dansk it-virksomhed indførte fire-dages arbejdsuge: I dag er sygefraværet rekord-lavt og direktøren har tabt sig 13 kilo
Interview: Great Place To Work kategori-vinderen IIH Nordic har indført en fire-dages arbejdsuge og taget et opgør med forstyrrende storrums-kontorer og en frustrerende mailkultur. I dag er medarbejderne gladere end nogensinde før.
White paper
Mobility - her er de aktuelle udfordringer
Hvad med sikkerheden? Mobility-bølgen fejer igennem danske virksomheder, og der er masser af muligheder og faldgruber. Sikkerheden halter, men det kan der gøres noget ved. Produceret af Computerworld.dk i oktober 2014.