Artikel top billede

Canons nye 5DSR er verdens første full frame spejlreflekskamera med en opløsning på over 50 megapixel.

NFC, Wi-Fi og 50 megapixels: Canon sender sværm af nye kameraer på markedet

Kæmpe opløsning, hurtigere processorer og trådløse forbindelser er blandt de mange nye kamera-features, der blev fremvist til Canons største produktlancering i årevis.

Canon holdt i formiddags deres største produktlancering i flere år.

Ikke færre end syv nye kameraer kommer i butikkerne i løbet af foråret. Og der var plads til nyt i mange kategorier.  

Den største overraskelse for kameranørderne var uden tvivl Canons nye tilføjelse til 5D-serien: 5DS, og det lidt skarpere 5DSR, er verdens første full frame spejlrefleks-kameraer med en opløsning på over 50 megapixel. Både 5DS og -SRudgaverne kan skyde fem billeder i sekundet i fuld opløsning. 

Flere pixels over hele linjen

Canon lancerede også EOS 750D og 760D som nye flagskibsmodeller til entry level-markedet. Det er spejlrefleks-kameraer til let øvede, der typisk ligger i prisklassen 5-6.000 kr.

Begge modeller fik forbedringer på flere områder. Ikke mindst blev der plads til en ny, større billedsensor på 24 megapixel, et forbedret autofokus samt en hurtigere processor.   

Canons kompakte systemkamera, EOS M3, fik også en opdatering, blandt andet et stærkere hus, bedre grip og ny sensor.

I kategorien kameraer uden udskiftelig optik lancerede Canon to nye modeller. Powershot SX410 IS, som har forbedret optisk zoom, og IXUS 275 HS, som er i den billigere ende, understøtter nu Full HD-video.

NFC og Wi-Fi skal klippe kabler

Canon har med små skridt forsøgt at tilpasse kameraerne til den forbundne virkelighed, de bruges i. Helst uden kabler. En på papiret fornuftig strategi, der dog rulles ud med en vis forsigtighed.

En af Canons nye idéer er et NFC- og Wi-Fi-drevet mediecenter ved navn Connect Station. Det kan f.eks. hente billederne fra dit kamera automatisk, når du sætter det på mediecenteret.

Idéen er, at Connect Station helt trådløst kan sende billederne til dit smart-tv, din tablet, printer - eller uploade dem til din foretrukne sky-lagertjeneste. 

Canon har også forøget fokus på apps, som blandt andet gør det muligt at fjernbetjene kameraet fra mobilen. Kameraet kan også aktiveres af NFC-chips, som sidder i de fleste telefoner af nyere dato.

De første produkter ventes at være i butikkerne i løbet af marts, og de sidste i juni 2015.

Læs også:
Hands-on: Canon EOS 70D kamera til entusiaster




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere