Artikel top billede

Microsoft kan være på vej med ny onlinebaseret Windows-version: 'Windows 365'

Microsoft kan være på vej med en ny online-baseret Windows-udgave, der kommer til at være i familie med Office 365.

Microsoft kan være på vej med en online-baseret version af Windows, der kommer til at spille sammen med online-successen Office 365.

I hvert fald har Microsoft netop registreret varemærket 'Windows 365.'

Selskabet har endnu ikke offentliggjort specifikke planer om en abonnements- og onlinebaseret udgave af Windows, men alene navnet indikerer, at der kan være et produkt på vej, som vil være i familie med Office 365.

Netop Office 365 er på mange måder en af de vigtigste motorer under Microsofts store kursændring over mod en cloud-baseret hverdag.

Selskabet har således besluttet at vige væk fra den ellers mangeårige fokus på Windows som selskabets centrale produkt, hvortil alle andre produkter skulle pege, og over mod et fokus på abonnements-baserede cloud-tjenester, hvortil alle andre produkter skal pege.

Her har Office 365 været en kæmpesucces - både kommercielt og - måske vigtigere - som den rambuk, der har været i stand til at for alvor at få overbevist it-afdelingerne om, at cloud-løsninger faktisk er anvendelige og sikre nok og billige nok til at kunne løse de nødvendige opgaver.

Ny næring til ideen

Ideen om en abonnements-baseret Windows-version er ikke ny.

Microsoft-grundlægger Bill Gates har tidligere skitseret en fremtid, hvor styresystemerne flyder frit mellem de forskellige enheder - altså et farvel til den måde, som vi kender styresystemet i dag.

Det kan du læse mere om her: Bill Gates har store planer: Sådan bliver fremtidens Microsoft-satsninger.

Ideen fik imidlertid ny næring, da Microsoft i slutningen af januar løftede sløret for det kommende Windows 10.

Med Windows 10 kommer der nemlig nybrud i Microsofts ellers mangeårige licens-model, i det Windows 7- og Windows 8-brugere gratis vil kunne opdatere til Windows 10 i et år efter lanceringen, ligesom Microsoft bedyrede, at Windows skal leveres og opgraderes løbende.

Det kan du læse mere om her: Her er den vigtigste melding fra Microsoft onsdag aften: Disse fire ord kan få store konsekvenser.

En helt naturlig forlængelse heraf vil være en fuld abonnements- og cloud-baseret udgave af Windows specielt tilrettet erhvervslivets behov, altså en 'Windows 365.'

Microsoft anvender allerede en model med Office, hvor brugere fra iOS, Android og internettet gratis kan få adgang til en række basale funktioner, mens det kræver abonnement at få adgang til de mere avancerede og virkomhedsrettede funktioner.

I forvejen gruer mange it-ansvarlige for de store opdateringer og kæmpe-launches, som Microsoft er kendt for. For hver ændring kræver store ressource-træk på organisationen, der hver gang skal implementere, efteruddanne og opdatere medarbejderne, hvilket er bøvlet, dyrt og koster tid.

I en online-baseret udgave vil Microsoft løbende ændre mindre ting i et tempo, der ikke vil stille de store krav til ressource-træk på organisationerne.

Læs også:

Styresystemernes tid er ved at være omme

Derfor eksisterer det gamle Microsoft snart ikke længere.

Bill Gates har store planer: Sådan bliver fremtidens Microsoft-satsninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere