Artikel top billede

Vi går shop-amok med webhandel i udlandet: Så meget køber vi for

Nethandel i udenlandske webbutikker storhitter. Nye tal afslører, hvor mange penge forbrugerne smider udenfor landets grænser.

Du er langt fra den eneste forbruger, der har et godt øje til webbutikker i andre europæiske lande end Danmark.

Nye tal fra analysehuset Forrester viser, at Vesteuropa er et af de største markeder i verden for onlinehandel på tværs af grænser, og at markedet i vores del af verden vil vokse med 11 procent om året i de kommende fem år.

"... hvor den højeste vækst kommer fra lande med små e-handelsmarkeder eller fra lande, der har et højt prisindex for forbrugere sammenlignet med resten af Vesteuropa," skriver Forrester.

Alene i 2014 blev der i Vesteuropa spenderet 26 milliarder euro på onlinehandel på tværs af grænserne, hvilket svarer til 17 procent af hele e-handelsmarkedet i vesteuropa.

Så meget bruger danskerne 

Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) har for nylig offentligggjort tal for, hvor meget danskerne nethandler for i andre lande end Danmark.

FDIH skriver blandt andet, at danskerne øger deres e-handel i udlandet med over 37 procent hvert år, og at danskerne i 2014 brugte over 23 milliarder kroner på webshops i udlandet.

En diskussion, der ofte popper op i den forbindelse, er,
at de udenlandske webbutikker langt fra altid opkræver den danske moms, som de skal, hvis de har et årligt salg til Danmark på over 280.000 kroner.

Momsregler betyder nye priser

Den 1. januar trådte nye EU-regler dog i kraft, så der eksempelvis skal skal lægges dansk moms på e-bøger eller apps, der købes i en udenlandsk webbutik af en dansk forbruger.

Det fik blandt andre Apple til at hæve priserne i App Store og iTunes Store.

Selvom danske forbrugere holder af at handle i udenlandske webbutikker, skal man huske på, at online-grænsehandel som bekendt kan bevæge sig to veje. Og Forrester skriver da også i sin rapport, at onlinehandel giver gode forretningsmæssige muligheder.

"Handel på tværs af grænser giver forhandlere en mulighed for at udvide udenfor hjemmemarkedet med minimum upfront-investeringer," forklarer analysefirmaet, der samtidig peger på, at man som forhandler skal forstå, hvordan en online-shopper i dag tænker og agerer.

Her tænkes der ikke mindst på, at forbrugerne er på udkig efter de bedste priser, det største udvalg, og at det typisk er de lidt yngre forbrugere, der webhandler mest i udlandet.

Læs også:

Efter nye moms-regler: Nu stiger priserne i App Store og iTunes Store




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere