Artikel top billede

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager og Googles europæiske topchef Matt Brittin mødtes kort på en københavner-konference i sidste uge. Foto: Mads Elkær.

EU lægger sag an mod Google: "Google hæmmer konkurrencen og er til skade for forbrugerne"

EU indleder sin store sag mod Google, som risikerer at skulle betale bøde på 45 milliarder kroner. Google mener ikke, at EU har en sag.

EU har onsdag med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen formelt indsendt sin indsigelse mod Google i en stor sag om misbrug af søgeselskabets dominerende position på markedet.

Det skriver EU-Kommissionen på sin hjemmeside.

Her fremgår det blandt andet, at:

"Kommissionens umiddelbare konklusion er, at denne (Googles, red.) adfærd er i strid med EU's kartel- og monopolregler, fordi den hæmmer konkurrencen og er til skade for forbrugerne."

Risikerer stor milliardbøde

Google har nu 10 uger til at reagere på søgemaskine-indsigelsen, som blev indledt med en EU-undersøgelse for fem år siden.

Hvis det viser sig, at Google rent faktisk har misbrugt sin dominerende position på markedet til at fremhæve sine egne services inden for eksempelvis rejser og shopping, kan it-giganten risikere en bøde på 10 procent af dets globale omsætning.

Det vil i runde tal sige en bøde på 45 milliarder kroner.

Læs også:
Vestagers rygende varme Google-kartoffel: Så speget er sagen

Som vi tidligere har set i lignende sager mod Microsoft og Intel, vil Google formentligt anke en sådan afgørelse, og så kan sagen trække i langdrag over flere år.

Android også under luppen

Ud over den formelle indsigelse mod Google-søgemaskinens resultater har EU også indledt en kartelundersøgelse af Googles mobilsystem Android.

"Det vil blive undersøgt, om Google har indgået konkurrencebegrænsende aftaler eller misbrugt en eventuel dominerende stilling inden for styresystemer, applikationer og tjenester til smarte mobile enheder," skriver EU.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har i sidste uge beskrevet processen i disse sager til Computerworld, som du kan læse mere om her.

I kølvandet på de to formelle tiltag mod Google udtaler hun på EU's hjemmeside:

"EU's kartel- og monopolregler skal sikre, at ingen virksomheder kunstigt forhindrer de europæiske forbrugere i at træffe valg på så bredt et grundlag som muligt eller begrænser innovation. Det gælder alle virksomheder, der er aktive i Europa."

Google: Vi har en god sag
Hos søgegiganten Google har man ikke ligget på den lade side ifølge nyhedssitet Recode.net.

I en intern mail til medarbejderne skriver Google-ledelsen, at EU-undersøgelsen er 'skuffende nyheder, især for søgeholdet, der har arbejdet så hårdt for at skabe en stor oplevelse for vores brugere i de seneste 16 år.'

Med flere grafer i mailen viser Google-ledelsen, at konkurrencen stortrives, og der derfor med andre ord ikke er noget at komme efter for EU.

Mailen til Google-medarbejderne bliver rundet af på følgende måde:

"Vi ved, at de kommende budskaber (fra EU, red) vil være forstyrrende, men du kan hjælpe på to måder: Først ved ikke at kommentere på verserende juridiske spørgsmål, og for det andet ved at fokusere på det, vi er bedst til: bygge storartede produkter, der hjælper vores brugere og kunder."

Hvad så, Margrethe Vestager - skal Google betale EU-bøde på 35 milliarder kroner?


Google: Derfor har vi slet ingen ambitioner om at være store og magtfulde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere