Artikel top billede

Sådan er Top 100-virksomhederne placeret i kategorier

Top 100/2015: Beregningsmotoren bag Computerworld Top 100 placerer virksomhederne i syv hovedkategorier og en sværm af underkategorier, som stammer fra Brancheguiden. Her får du overblikket over alle kategorierne

Computerworld Top 100 er den årlige måling af, hvem der klarer sig bedst i it-branchen. Selve metoden kan du læse mere om her.

Adgangsvejen til at deltage i konkurrencen er en registrering i Computerworld Brancheguiden.

Her er godt 1.200 virksomheder beskrevet sammen med oplysninger fra virksomhedernes seneste regnskaber.

Det er disse oplysninger, der er grundlaget for Top 100.

Når beregningerne er foretaget, kan vi udnævne årets bedste it-virksomhed samt vinderne i syv hovedkategorier, som er:

- Sværvægt (personaleomkostninger over 250 millioner kroner).

- Supersværvægt (personaleomkostninger over 500 millioner kroner).

- Hardware.

- Software.

- Service.

- Afsætning.

Desuden kårer vi de bedste virksomheder i de 23 underkategorier, der er de samme, som Brancheguiden benytter.

Kåringen sker dog kun, hvis mindst tre virksomheder i underkategorien opfylder betingelserne for at deltage i Top 100.

Underkategorierne er desuden basis for fordelingen af virksomheder i de fire hovedkategorier, Hardware, Software, Service og Afsætning:

Basissoftware

Virksomheder som udvikler software, som udgør kernen i en virksomheds it-systemer.

Der kan eksempelvis være tale om operativsystemer, middleware og databasesoftware.

Kategorien rummer også virksomheder, der udvikler indlejret software.

Branchesoftware

It-selskaber som fremstiller software. der er skræddersyet til at håndtere en specifik arbejdsopgave i en given branche.

Kategorien rummer også softwarefirmaer, som har udvalgt en afgrænset del af markedet som kerneområde, eksempelvis luftfartsindustrien, den offentlige sektor eller sygehuse.

Business Intelligence

Leverandører og it-konsulenthuse med speciale i softwareværktøjer til analyser af finansielle data og forholdet mellem kunder og leverandører.

CMS-leverandører

Kategorien omfatter virksomheder, der udvikler og/eller sælger Content Management-systemer (CMS), som styrer indhold og struktur på virksomheders internet, intranet og extranet.

Indholdet lægges i en database, som opdaterer websiderne med nyt indhold.

CRM-leverandører

Leverandører af software som understøtter virksomhedernes kundeservice og kundedialog, Customer Relationship Management (CRM).

Kategorien omfatter også it-virksomheder, der udvikler standard CRM-produkter til branchespecifikke løsninger.

Digital markedsføring, Kiosk og digital skiltning

Løsninger til og rådgivning om digital markedsføring, Kiosk og digital skiltning. Herunder webudvikling, usability, digitale informationssystemer, betalingsløsninger, annoncesystemer, søgeteknologi, søgemaskineoptimering (SEO), søgemaskinemarkedsføring (SEM), direct mail og mobil-handel.

CMS-leverandører findes i deres egen kategori.

Distributører

It-firmaer, der distribuerer it-udstyr - både hardware og software - fra forskellige producenter til forhandlere, som sælger produkterne videre til slutbrugerne.

E-læring og kurser

Leverandører af webbaseret samt computerbaseret læring, brug af virtuelle klasseværelser og andre digitale samarbejdsværktøjer til læring og undervisning.

EDH- & ESDH-leverandører

Kategorien rummer leverandører af software til elektronisk dokumenthåndtering (EDH) og elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) som sørger for, at virksomheder og offentlige institutioner kan bogføre, arkivere og håndtere alle bilag elektronisk.

Leverandørerne tager samtidig hånd om, at EDH- og ESDH-softwaren bliver integreret med kundens eksisterende it-miljø.

ERP-leverandører

Leverandører af administrative it-systemer, som understøtter forretningsprocesser inden for blandt andet salg, indkøb, logistik, produktion, økonomi og personale. Systemerne kaldes ERP, hvilket er en forkortelse for enterprise ressource planning.

Forhandlere

It-selskaber som sælger andre virksomheders produkter videre til slutbrugerne. Det kan eksempelvis være online-forhandlere af pc"er til erhvervslivet.

Industriel it & Server/Storage

Virksomheder som udvikler, producerer og/eller sælger komplette it-systemer - ofte både hardware og software - til brug i industrielt øjemed.

Desuden virksomheder som udvikler, fremstiller og/eller sælger egne produkter til dataopbevaring og dataafvikling, primært storage- og server-hardware.

It-kurser & -certificeringer

Udbydere af klassebaseret kompetenceudvikling inden for it med henblik på at forbedre deltagernes færdighedsniveau samt eventuelt at opnå certificering.

Konsulenthuse

Selskaber der tilbyder it-management-rådgivning ud fra en forretningsvinkel. Selskabernes konsulenter rådgiver ofte i alle it-indkøbets faser - lige fra købsbeslutningen på direktørgangen til integration af det nye system i virksomheden.

Kategorien omfatter endvidere udbydere af it-undervisning.

MBS-integratorer

It-virksomheder der har specialiseret sig i at sælge og integrere softwareløsninger fra Microsoft Business Solutions (MBS), hvilket vil sige produkterne Microsoft Business Solutions Navision, Axapta, C5 og XAL.

Netværksintegratorer

Virksomheder der specialiserer sig i at rådgive, sælge og/eller implementere netværksløsninger hos virksomheder og offentlige institutioner. Det kan eksempelvis være integratorer af IP-telefoni-anlæg.

Outsourcing, hosting og drift

Virksomheder som vedligeholder/driver it-systemer, tilbyder cloud computing, webhosting, serverhosting, drift af hardware, webhoteller og domæneregistrering.

Rummer også virksomheder, der formidler outsourcing af it-drift eller udviklingsopgaver til lavtlønslande.

Pc- og udstyrsproducenter

Selskaber som udvikler, fremstiller og/eller sælger egne apparater til brug på skriveborde og kontorer - skærme, pc"er og printere.

Derudover rummer kategorien også hardware til privat brug eller underholdning.

SAP-integratorer

Selskaber der forhandler, implementerer, driver eller yder andre former for serviceydelser og rådgivning i virksomhedssystemer fra den tyske ERP-koncern SAP.

Sikkerhed

Selskaber som udvikler, forhandler eller distribuerer hardware og software til forøgelse af it-sikkerheden. Det kan eventuelt være spamfiltre, firewalls eller antivirus-software.

Systemintegratorer

Virksomheder der integrerer it-produkter - det kan eksempelvis være en nyindkøbt database eller et CRM-værktøj - hos kunden.

Systemintegratorerne er også kendetegnet ved, at selskabets konsulenter - til forskel fra konsulenthusene - primært har en teknologisk indgangsvinkel til it-rådgivningen.

Tele- og internetudbydere

Virksomheder der tilbyder telefoni og datatjenester til private eller virksomheder. Kategorien rummer både mobilselskaber, bredbåndsselskaber og IP-telefoni-selskaber.

Tele- og netværksudstyr

Virksomheder som udvikler, producerer og/eller sælger egne telefoner, udstyr til tele- og datakommunikation samt netværk og heriblandt komponenter til fiberoptiske netværk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere