Foto: Povl D. Rasmussen.

Telenor-direktør efter kikset Telia-fusion: Her er vores planer i Danmark

Telenor er ligesom Telia enormt skuffet over, at EU-Kommissionen fik bremset de to selskabers store fusion i Danmark. Læs her, hvordan Telenor-direktør Jesper Hansen oplevede afvisningen, og hvad selskabet fremadrettet har af planer i Danmark.

Indtil for få uger siden så det ud til, at Danmark skulle have en ny mobilgigant i sammenlægningen mellem Telia og Telenor, der størrelsesmæssigt snildt kunne hamle op med TDC.

Men sådan gik det som bekendt ikke, da EU-Kommissionen med konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) i spidsen kastede grus i maskineriet.

Gruset bestod blandt andet i, at EU-Kommissionen rejste spørgsmål omkring en eventuel koordinering om (højere) priser med den anden store spiller, TDC, på et marked med to spillere og en tredje mindre aktør i form af teleselskabet 3. 

Også bekymringer om, at det ville være sværere for udefrakommende teleselskaber at komme ind på markedet uden at eje netværk, rejste et eller flere kommissærøjenbryn i Bruxelles, erfarer Computerworld.

For at modgå eventuelle højere pris uden en overbevisende garanti for mere innovation i netværket, som de to selskaber i forvejen arbejder sammen om, stillede EU krav om oprettelsen af et fjerde mobilselskab, hvilket fik Telia og Telenor til at trække fusionsfølehornene til sig.

Det kan du læse mere om her: Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

"Man kommer bare til et punkt, hvor man revurderer sin business-plan," fortæller Telenors danske direktør, Jesper Hansen, til Computerworld om beslutningen om at lægge fusionen i graven.

Kastede mange ressourcer i fusionen
Han ønsker ikke at gå i detaljer med, hvilke konkrete indrømmelser de to selskaber skulle afstå, for at få fusionen sikkert i land, efter den mulige kommende mobilgigant allerede havde udpeget sin kommende direktør og skulle finde på et godt navn her i efteråret.

"Både Telia og Telenor var fra begyndelsen enige om, hvor langt vi hver især havde lyst til at gå. Begge parter havde til sidst lagt nok på bordet og nåede til den konklusion, at nu kunne vi ikke give os mere," forklarer Jesper Hansen om den proces, der begyndte for et lille år siden med nyheden om, at de to skandinaviske telekæmper skulle forenes i Danmark. 

Undervejs i forløbet har hvert af selskaberne involveret 30 til 40 nøglepersoner - herunder topledelsen samt eksterne konsulenter og advokater.

Læs også: Overblik: Total kollaps for Telia og Telenor: Hvordan kunne det gå så galt?

Denne relativt store forsamling af mennesker skulle undervejs i forløbet blandt andet forudsige resultaterne af EU-Kommissionens undersøgelse, der blev påbegyndt i begyndelsen af april, og de efterfølgende krav, som EU ville stille til en eventuel fusion i sin omkring 250 sider lange markedsundersøgelse.

Selskaberne havde ligeledes skævet til lignende fusioner i Østrig, Tyskland og Irland, som var gået igennem EU-nåleøjet.

"Der er ingen tvivl om, at vi har kaster masser af ressourcer ind i de foregående ni måneder. Den risiko var vi villige til at tage, og jeg har den personlige holdning, at man sommetider må satse. Nogen gange vinder man, og nogen gange taber man. Vi tabte så fusionen," siger Telenors danske direktør.

Telenor skal ikke sælges
Nu, hvor fusionen er skrinlagt, fastholder Jesper Hansen, at Telenors to år gamle strategi med at simplificere forretningen, give bedre kundeservice og reducere kompleksiteten stadig holder vand.

"Den strategi vil vi fortsætte med for uformindsket styrke, og vores europæiske chef har for nyligt udtalt, at det er vigtigt, at Telenor er repræsenteret i Danmark," lyder det fra Jesper Hansen.

Læs også: Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Af Telenors regnskab fremgår det ellers, at selskabet står til salg i Danmark, men det afviser Jesper Hansen som 'en teknikalitet'.

"På grund af fusionen var vi på vej til at skifte tilstand, men fusionen gik som sagt ikke. Nu forfølger vi muligheden for at bygge et så stærkt Telenor som muligt, og vi vil fortsætte med at kigge på strategiske muligheder for partnerskaber," lyder det fra Telenors danske direktør.

Vil være i Danmark om fem år
Jesper Hansen fortæller, at i hans optik vil Telenor fortsat være i Danmark i de kommende år i en eller anden form, selvom opkøbsrygter af blandt andet teleselskabet 3 har lydt fra flere sider.

Det kan du læse mere om her: Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

"Vi har umiddelbart ingen planer om at sælge eller købe, men vi kan sagtens indgå partnerskaber, som vi eksempelvis har med Microsoft på Office 365. Om fem år vil vi også være på det danske marked i en eller anden konstellation," siger Jesper Hansen.

Hvem og hvor mange selskaber, som Telenor arbejder med i disse dage for at indgå strategiske partnerskaber med, ønsker han derimod ikke at kommentere på.

"Nu skal vi lige have gang i forretningen igen, efter vi har brugt mange kræfter på at få fusionen igennem," runder han af.

Læs også:

"Vi arbejdede benhårdt på fusionen lige til i går - indtil meddelelsen kom"

Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med Telenor: "Vi er ekstremt skuffede"




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
ED-Data A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Robot Process Automation (RPA) - sådan høster du gevinsterne

Fremtidens digitale vindere fokuserer på at nedbringe driftsomkostningerne radikalt gennem digitaliserede ’touchless operations’, hvor kun undtagelser behandles manuelt, og hvor automatisering og kunstig intelligens spiller sømløst sammen. Kom og hør mere om RPA og softwarerobotter - hvordan ser teknologien ud og hvordan kommer du i gang?

26. marts 2019 | Læs mere


Mød NNIT og kom med på en rejse fra Excel-drevet budgetproces til ægte corporate performance management

På dette event får du netop en introduktion til digitalisering af CPM (Corporate Performance Management) og BI (Business Intelligence), uden at du skal vinke farvel til Excel. Du vil få introduktion til software, der omfavner Excel og optimerer dine nuværende planning-, forecasting-, og konsolideringsprocesser.

27. marts 2019 | Læs mere


Optimer din forretning med Microsofts splinternye Dynamics 365 Business Central

Microsofts nye generation af intelligente forretningsapplikationer indeholder med blandt andet Microsoft Dynamics 365 Business Central enorme muligheder for at høste værdi af virksomhedens komplekse it-miljø ved øget indsigt, optimering af processer og drift og automatisering. Kom og hør hvordan du høster størst værdi med Microsoft nye, sammenhængende administrations-system ved at optimerer virksomheden mange steder.

28. marts 2019 | Læs mere






Premium
Midt i spionage-rygter og mediestorm: Computerworld besøger Huawei i Kina - tag med på besøg hos det måske mest omstridte tech-firma lige nu
Reportage, Shenzhen: “Exacting, rigorous, tests drive learning, all for real battles.” Computerworld er taget på besøg i det gigantiske hovedkvarter for verdens måske mest omtalte tech-selskab lige nu
Computerworld
Nvidias nyeste GTX 1660 kort beviser, at det igen er blevet interessant at købe grafikkort
Nvidia giver gamere i mainstream-segmentet et stærkt kort til en rimelig pris.
CIO
Tech fra Toppen: Det har CIO Mads Madsbjerg Hansen fra FLSmidth lært af flere års global it-konsolidering
Tech fra Toppen: Flere års arbejde har betydet en reduktion i antallet af it-systemer hos FLSmidth. Men processen har ikke været uden overraskelser. Hør hvad CIO Mads Madsbjerg Hansen har lært af den omfattende og globale proces.
Job & Karriere
Efter blodrødt regnskab: Nu fyrer Atea 20 medarbejdere i Danmark
Atea fyrer nu 20 medarbejdere. Det sker som en direkte konsekvens af, at den danske forretning er under pres, oplyser selskabets direktør.
White paper
Modernisér din it-sikkerhed nu – her er 10 grunde til hvorfor og hvordan du gør!
Lad os se det i øjnene. Din organisation gør højst sandsynligt ikke alt, hvad den kan, for at sikre brugere og it-ressourcer. Du kender alt til high-profile hacks og sårbarheder, og selvfølgelig er du bekymret. Men sikkerhed er ikke den eneste ting, som konsumerer din virksomheds begrænsede ressourcer, og udover det, så har I ikke været udsat for alvorlige brud, endnu. Som mange andre virksomheder har lært på den hårde måde, så er håb en værdifuld menneskelig egenskab, men det er bestemt ikke et stærkt fundament for en Enterprise strategi. Heldigvis, så er der både overbevisende grunde til at fokusere på at forbedre din virksomheds sikkerhed, og skridt du kan tage i dag for at gøre det væsentligt.