Artikel top billede

Fem måneder efter lanceringen: Hver 10. Windows-bruger er skiftet til Windows 10 - men halter stadig efter Windows 7

På trods af faldende vækst for udbredelsen af Windows 10 kører hver 10. Windows-computer nu på den nyeste version af Windows.

Hver 10. Windows-computer på kloden kører nu Windows 10.

Den milepæl rammer Microsoft blot fem måneder efter lanceringen af den nyeste Windows-version, som Windows 7 og 8-brugere gratis kan opgradere til.

Det tal kommer analysebureauet Net Applications frem til efter at have overvåget titusinder af hjemmesiders internettrafik.

Windows 10 sidder altså dermed på godt og vel 10 procent af markedet for Windows-systemer.

På trods af den flotte milepæl er der stadig langt op til positionen som det førende operativsystem til computere.

Den titel sidder Windows 7 nemlig stadig med med en markedsandel på 55,6 procent i december - hvilket er en højere andel end i november.

164 millioner computere
De 10 procent svarer rundt regnet til 164 millioner computere verden over, som nu kører Windows 10 på deres enheder, men alt er ikke lutter lagkage for Microsoft.

Væksten er nemlig begyndt at dale, efter at der hver måned siden august har været vækst i antallet af Windows-brugere, der er skiftet til Windows 10.

Windows 7 havde i sin tid en højere vækstrate efter fem måneder end Windows 10 har i dag.

Ifølge Net Applications sad Windows 7 på 11,2 procent af markedet fem måneder efter lanceringen, hvor Windows 10 "kun" sidder på godt og vel 10 procent.

Mens det ikke lyder som en stor forskel, så skal man huske på, at Windows 7 i 2009 kostede cirka 800 kroner, hvorimod Windows 10 er gratis at opgradere til for ejere af Windows 7- og 8-computere.

Ligeledes har Microsoft ført en meget aggressiv marketingstrategi i bestræbelserne på at forklare folk, at de bør opgradere. Det var meningen, at den strategi skulle skabe en større vækst end hos tidligere versioner af Windows, men sådan er det altså ikke gået.

Læs også: [b]Masser af [b]brugere fravælger Windows 10[/b]: Klamrer sig til Windows 7[/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere