Topchefer forlader danske InfoCare: Moderselskab indsætter ny dansk ledelse

InfoCares danske topchef Kim Lyngaa forlader sammen med direktør-kollega virksomheden, der indsætter en stort set helt ny ledelse.

Efter en årrække med omstruktureringer siger norske InfoCare farvel til stort set hele den danske ledelse med administrerende direktør Kim Lyngaae i spidsen, mens selskabet i samme ombæring har valgt at opsige en række medarbejdere i primært salgs-afdelingen.

Kim Lyngaae forlader stillingen sammen med den hidtidige leverance-direktør Jannic Rasmussen, mens salgsdirektør Preben Rasmussen tidligere har forladt virksomheden.

Ny administrerende direktør for det danske selskab bliver den hidtidige HR- og økonomi-direktør, Tanja Lykkehøj Holsøe.

Hun kommer til at sidde i spidsen for en helt ny direktion bestående af kommerciel direktør Lasse Granly, stabs-direktør Kim Pedersen samt Brian Holch, der bliver såkaldt field service director.

"Jannic [Rasmussen. red] og jeg har valgt at takke af for denne gang. Jeg har efter fire år i denne butik nu lyst til at prøve noget andet, og jeg synes, at timingen er rigtig," siger Kim Lyngaae til Computerworld.

Omstrukturering
Kim Lyngaae har gennem de seneste fire år stået i spidsen for en modernisering og omstrukturering af forretningen, hvor dele af funktionerne blandt andet er blevet flyttet til Sverige, ligesom der er blevet opbygget en stærk salgs- pg leverance-organisation.

Han ser nu sin opgave som afsluttet.

"Min opgave her er løst, og jeg føler, at jeg skal videre i mit arbejdsliv nu," siger Kim Lyngaae, der ikke har et andet job på hånden.

InfoCare Danmarks omsætning er faldet i en årrække fra knap 170 millioner kroner i 2010 til 120 millioner kroner i 2015.

Selskabet kom ud med millionstore underskud i både 2011, 2012 og 2013, men landede et overskud på knap en million kroner i 2014.

I samme periode er medarbejder-antallet blevet omtrent halveret til nu omkring 120 ansatte.

Mistede pludseligt kunder
2015 bliver imidlertid ikke et godt år, da InfoCare i årets løb pludselig mistede et par store kunder.

"Kunder kommer og går, men det var alligevel en overraskelse for os at miste dem, og det vil kunne mærkes i resultatet," siger Kim Lyngaae.

InfoCare er i den forbindelse i gang med at tilpasse sin danske salgsorganisation, som ifølge koncernchef Johan Ansterud har været relativ stor i sammenligning med de øvrige lande, som InfoCare er i.

Kim Lyngaae ønsker ikke at fortælle, hvor meget salgsafdelingen skal tilpasses, da 'øvelsen ikke er helt færdig endnu,' som han siger.

Skal fokusere endnu mere
Ifølge selskabet vil de nuværende kunder ikke mærke nogen forskel på den udskiftningen af ledelsen.

De fremtidige satsningsområder er en række ret snævre fokusområder.

"Vi har været foregangs-selskab i Danmark med at drive en meget fokuseret forretning, og det skal der ganske enkelt mere af på nogle snævre, udvalgte områder," siger Kim Lyngaae.

Disse områder er staffing services (udlejning af mandskab), field services inden for især retail samt logistik-services.

"Det er der, kommer til at bruge tid fremover," siger Kim Lyngaae.

InfoCares nye direktør i Danmark, Tanja Lykkehøj Holsøe, har i de senere år kørt et tæt parløb med Kim Lyngaae.

Den formelle overdragelsesdato er endnu ikke på plads, men det ligger fast, at Kim Lyngaae vil blive i virksomheden i den næste måneds tid, hvor opgaver og ansvar skal overdrages.

"Det bliver en glidende overgang. Tanja [Lykkehøj Holsøe, red] og jeg har haft et tæt samarbejde i alle årene. Vi sidder lige ved siden af hinanden, og hun har været en del af den daglige ledelse i flere år, så man må sige, at hun er den naturlige efterfølger," siger han.


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Erhvervsakademiet Lillebælt
Udvikling og salg af klassebaseret undervisning, blandt andet inden for multimedie og it.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Microsofts løsninger: Mod den store digitale transformation

Vi er for fuld fart i gang med den store digitale transformation, der med smarte it-systemer kommer til at ændre en meget stor del af vores processer, produktion og måde at arbejde på. På denne konference vil du kunne høre om de seneste bud på it-systemer, der i Microsoft-universet understøtter kursen mod den digitale transformation og smart it-udnyttelse.

28. februar 2017 | Læs mere


Bliv klar til EU's persondataforordning: It-opgaver, ansvar og teknologiske muligheder

EU's persondataforordning træder i kraft 25. maj 2018, og det er en stor opgave at få gjort it-setuppet i organisationerne klar. Få overblik over regler og konsekvenser for it-afdelingen og virksomhedens it-ansvarlige, samt indblik i en stribe teknologier, der kan hjælpe til at efterleve kravene.

01. marts 2017 | Læs mere


Bliv klar til EU's persondataforordning: It-opgaver, ansvar og teknologiske muligheder

EU's persondataforordning træder i kraft 25. maj 2018, og det er en stor opgave at få gjort it-setuppet i organisationerne klar. Få overblik over regler og konsekvenser for it-afdelingen og virksomhedens it-ansvarlige, samt indblik i en stribe teknologier, der kan hjælpe til at efterleve kravene.

08. marts 2017 | Læs mere






CIO
It-chef i dybet: "Hele vores it-infrastruktur er jo bygget op fra bunden, og alt - inklusive mig selv - forsvinder jo, når vi er færdige i 2018"
Interview: Martin Lauritsen er it-chef på Metro-byggeriet i København, hvor han skal holde internettet i gang og industrispioner ude af 22 byggepladser i hovedstaden. Det er noget af en opgave.
Comon
Sådan installerer du Googles bil-system, Android Auto, på din smartphone
Android Auto har indtil nu krævet en bil med indbygget computer med touchskærm for at kunne fungere. Nu kan du installere systemet på din Android-telefon og benytte den som bil-computer og navigations-system. Se her, hvordan du gør.
Channelworld
Tidligere Atea-boss Claus Hougesen er færdig som direktør i 3A-it: Her er årsagen
Claus Hougesen er stoppet som administrerende direktør for 3A-it og har i stedet overladt posten til Preben Jensen, der ligeledes har en fortid hos Atea.
White paper
Guide til hyperconverged infrastructure - Alt om forenklet it-infrastruktur
I dette white paper får du en guide til at komme i gang med Hyperconverged Infrastructure (forenklet it-infrastruktur)