Hvorfor skal vi have fuld afgift på alt det nye sikkerhedsudstyr til vores biler?

På trods af det høje teknologiske niveau i Danmark sakker vi bagud, mens resten af verden rykker på ét vigtigt punkt: Alt det smarte nye udstyr, som forbedrer sikkerheden i biler.

Klumme: Er din bil mere end fem-seks år gammel? Så er du gået glip af de seneste års vilde teknologiske udvikling på bil-området, hvor det er væltet ud med integrerede underholdningssystemer, touchskærme og smartphone-integration.

Selv på dit Pebble smartwatch kan du fra din stues lune sofa holde øje med dæktrykket i din Mercedes.

Men på trods af det høje teknologiske niveau i Danmark sakker vi bagud, mens resten af verden rykker på ét vigtigt punkt: Alt det smarte nye udstyr, som forbedrer sikkerheden i biler.

Det var budskabet på et nyligt Mercedes-seminar om trafiksikkerhed på IT-Universitetet i København hvor undertegnede deltog.

Men bag budskabet gemmer sig et klassisk eksempel på, hvad der sker, når lovgivning (og økonomimodeller) ikke følger med den teknologiske udvikling.

Sikker bilteknik koster kassen i Danmark
Udfordringen er de høje danske afgifter på biler, fortalte afdelingschef hos FDM, Torben Lund Kudsk, til deltagerne på seminaret.

For sikkerhedsudstyr, som for eksempel intelligente forlygter, som normalt koster 11.500 kroner, koster med de danske afgifter 28.800 kroner.

Det er en pointe, som blev illustreret af den Mercedes C-klasse 320e, som Mercedes havde taget med på seminaret.

Modellen havde ekstra sikkerhedsudstyr installeret for 43.500 kroner - men på danske plader stiger udstyrets pris til 108.950 kroner. Altså 2,5 gange mere.

Se også eksemplerne: Her er priserne på sikkerhedsudstyret med og uden afgift

Ifølge bilejernes afdelingsleder hos FDM, Torben Lund Kudsk, er konsekvensen af den høje beskatning, at danske biler har et meget lavt udstyrsniveau, når det kommer til de nyere sikkerhedssystemer.

Og det koster liv. Og penge.

Det skyldes, at noget sikkerhedsudstyr vil forhindre ulykker i at ske, mens andet udstyr kan begrænse skaderne når ulykken sker.

Færre og mindre alvorlige trafikulykker har sparet samfundet for 31 milliarder på få år
Ifølge chefkonsulent hos Rigspolitiet og forhenværende seniorforsker ved DTU Transport, Tove Hels, har faldet i danske trafikulykker fra 2007 til 2012 på 11.286 styk givet en samlet samfundsmæssig besparelse på 31 milliarder kroner.

Tove Hels fastslår desuden, at man frem mod 2020 kanman spare yderligere 21 milliarder i direkte målbare omkostninger, hvis man kan reducere antallet af personskader med yderligere  7.500.

Det svarer i kød og blod til maksimalt 120 dræbte i trafikken om året, hvor tallet for hele 2015 netop er blevet opgjort til 167 dræbte. Det samme antal som i 2012 - som var det laveste antal nogensinde.

Der skal mere til, hvis antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skal længere ned.

Heldigvis sker udviklingen inden for it- og teknologibaseret sikkerhedsudstyr til biler med rivende hast.

Det kommer bare ikke på vejen i Danmark.

(artiklen fortsætter under billedet)

Skatteministeriet godkender ikke nyt sikkerhedsudstyr
For som Torben Lund Kudsk fra FDM forklarer Computerworld:

"De nyere udstyr som automatiske nødbremsesystemer, fodgængesikkerhed, vognbaneovervågningssystemer som holder bilen på rette kurs, træthedsovervågning, blindvinkelalarmer. Ja alt det nye, det skal der betales fuld afgift af. Det vil sige 25 procent moms, og så 105 procent eller 15 procent afgift afhængigt af bilens værdi."

Interessant nok er der imidlertid fradrag i registreringsafgiften for ældre sikkerhedsudstyr som ESC, ABS, selealarm og airbags.

Men er udstyret opfundet inden for de seneste par år, betales der fuld afgift.

For mens registreringsafgiften for nyligt blev lettet, så skete der intet nyt med sikkerhedssystemet.

Nogen må altså have sovet i timen.

Trafik- og Byggestyrelsen peger på SKAT
Det er ikke Trafik- og Byggestyrelsen, som sover, forsikrer styrelsens pressechef, Kim Voigt Østrøm.

Det er ellers styrelsens opgave at opdatere listen over sikkerhedsudstyr, som styrelsens eksperter vurderer bidrager så meget til trafikstyrelsen, at udstyret skal afgiftsfritages.

Og den opgave har styrelsen løst, forklarer Kim Voigt Østrøm.

Ifølge ham sender styrelsen "jævnligt" input til Skat med forslag til afgiftsfritagelse af udstyr.

Hos Skats pressetjeneste peger pilen imidlertid på Skatteministeriet, da registreringsafgiften fastsættes ved lov.

Computerworld har derfor henvendt sig til Skatteministeriet for at høre, hvornår listen over afgiftsfritaget udstyr senest blev opdateret, om der er planer om at opdatere listen og om skatteministeriet med minister Karsten Lauritzen (V) i spidsen har planer om at sætte hastigheden for opdateringer op.

Fra Skatteministeriet er svaret imidlertid, at:

"Skatteministeriet er løbende i dialog med Trafik- og Byggestyrelsen og modtager jævnligt en liste med forslag til sikkerhedsudstyr, som Trafik- og Byggestyrelsen vurderer, er egnet til at opnå fradrag. Indførelse af nye fradrag for sikkerhedsudstyr og sanering af de gældende fradrag kræver imidlertid en lovændring og er et politisk spørgsmål, herunder også et spørgsmål om finansiering."

Ordfører vil spørge skatteministeren om sikkerhedsudstyr
Altså en konstatering af, at ministeriet modtager en liste - og at registreringsafgiften skal ændres gennem en lovændring stemt igennem af politikere.

Det vidste vi godt.

Også det med at en afgiftslempelse skal finansieres - også selvom de indtægter, som i dag kommer ind fra beskatning af nyere sikkerhedsudstyr alt andet lige må være begrænset, når udstyret ifølge blandt andet Mercedes, meget sjældent sælges i Danmark.

Der er altså behov for politikere til at få opdateret listen.

Men hvor Skatteministeren tilsyneladende ikke har aktuelle planer, er transportordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Prehn, mere lydhør, da Computerworld ringer for at vende sagen:

"Som du forklarer mig det, så forekommer det helt urimeligt. Og jeg vil sige, at det kommer bag på mig. Jeg kan sige, at jeg vil tage det op med ministeren, for jeg tror, at vi med en ændring kan komme derhen, hvor vi både kan få flere penge i kassen og mere sikkerhed. Måske ender vi ikke med en fuldstændig fritagelse af afgift på sikkerhedssystemerne, men en delvist fritagelse er også værd at tage med", siger Rasmus Prehn til Computerworld.

Om listen over afgiftsfritaget sikkerhedsudstyr så opdateres i 2016 er stadigt et åbent spørgsmål. For en ændring kræver et flertal i Folketinget.

Indtil da koster det, ofte teknologisk avancerede sikkerhedsudstyr, fortsat cirka 2,5 gange mere end i udlandet.

Se også videoen nedenfor: Tesla er en af de biler på markedet med flest sensorer. Nu kan den også - næsten - selv køre. Computerworld har taget en tur i den Københavnske trafik for at prøve.


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Computerworld
De 30 største danske it-virksomheder: Her er antallet af ansatte - og hvor mange penge, der bruges på løn
Top 100: Computerworld har nærstuderet årsregnskaberne fra 499 danske it- og televirksomheder og kan her bringe listen med de 30 største arbejdspladser. Se antallet af ansatte og få et indblik i, hvor mange penge virksomhederne bruger på løn til medarbejderne.
CIO
Du risikerer at blive hægtet helt af, hvis ikke dit netværk bliver fremtidssikret - og det haster
Klumme: Hver dag går mere 168,1 petabyte gennem netværket hos AT&T, hvilket svarer til 130 millioner timers video i HD. Det viser, hvor store krav der i dag stilles til en virksomheds netværk. Er du klar til det?
Comon
Oversigt: Her er de bedste Android-smartphones der kan købes i Danmark
Det vrimler med spændende Android-smartphones på markedet. Vi har samlet en oversigt over de bedste Android-telefoner, du kan købe herhjemme netop nu.
Job & Karriere
Se listen: Disse it-folk bliver ansat på stedet - cheferne skriger efter helt bestemte it-kompetencer
Der er en markant mangel på it-folk med helt bestemte kompetencer samtidig med, at it-cheferne er i gang med at øge bemandingen i it-organisationerne. Se listen med de mest efterspurgte it-kompetencer netop nu.
White paper
Sådan anvender du Microsofts Assessment og Planning Toolkit i dit it-miljø
Dette whitepaper gennemgår hvordan du anvender du Microsofts Assessment og Planning Toolkit i dit it-miljø og kommer med specifikke råd og konkret vejledning til anvendelsen.