Foto: Uffe Weng.

Fra revisor til topdirektør med 8.500 medarbejdere: Sådan blev Pernille Erenbjerg koncernchef i TDC

Interview: Koncernchef i TDC Group, Pernille Erenbjerg, begyndte karrieren som revisor. Men hvordan gik det til, at hun i dag har ansvaret for 8.500 medarbejdere i TDC-koncernen?

"Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at det var sådan en stor, forkromet plan, men jeg må nok også være ærlig og sige, at det var det på ingen måde."

Sådan lyder svaret fra koncernchef i TDC, da Computerworld spørger hende om vejen til den absolutte top i en af landets største virksomheder, hvor hun i dag har det øverste ansvar for en omsætning på omkring 23 milliarder kroner om året og 8.500 medarbejdere.

Pernille Erenbjerg har siden 2003 haft forskellige stillinger i TDC, blandt andet som koncernfinansdirektør, før hun i august sidste år tog det sidste skridt op ad karrierestigen og blev koncernchef i TDC.

Læs også: Pernille Erenbjerg: Derfor er navneskiftet fra TDC til Yousee nødvendigt

Men det er ikke et resultat af en klar og veltilrettelagt karriereplan, at Pernille Erenbjerg - der er cand. merc. aud, revisor fra Copenhagen Business School (1992) - nu er topdirektør i en telekoncern.

"Det er lang tid at se frem, når man laver en forretningsstrategi for de næste tre år - og det er det også, når vi taler job. Hvor søren skulle man vide fra, hvad det næste job skal være?" siger hun til Computerworld.

"Men selvfølgelig har jeg arbejdet mig op igennem nogle forskellige organisationer og er gradvist blevet mere opmærksom på, hvad der kan ligge i en lederrolle, og hvor stor en tilfredsstillelse det kan være at se medarbejderne lykkes med nogle ting og at se dem udvikle sig."

"Og så er mulighederne jo opstået. Sådan er det vel også lidt for en virksomhed; man laver en strategi og en plan og ved godt, hvilken retning man skal i - men man må også forholde sig til, at der er meget af det, man ikke styrer selv."

"Så det gælder om at gribe og se de muligheder, der opstår," lyder det fra Pernille Erenbjerg, da Computerworld besøger hende i TDC's hovedkvarter i København. Tal og data er en god platform
Undervejs i karrieren har Pernille Erenbjerg også været statsautoriseret revisor i Arthur Andersen og partner i Deloitte, før der kom til at stå TDC på visitkortet.

"Der er sket meget siden. Og jeg arbejdede så også i en del år som konsulent, så jeg har ligesom været rundt om mange større og mindre virksomheder og kigget på, hvordan man gør ting."

"Og så har jeg i mine år som finansdirektør valgt at brede mig lidt mere og at være nysgerrig - også uden for tallenes verden."

"Det privilegium, man har som bogholder eller finansdirektør er, at man har så utroligt mange data."

"Så hvis man er lidt nysgerrig efter, hvorfor de ser ud, som de gør, og hvad man kan gøre for at få dem til at se anderledes ud, og man begynder at blande sig lidt mere i den kommercielle dialog, er det faktisk ikke nogen dårlig platform at stå på i forhold til at lære, hvad der driver virksomheden og skaber værdi."

Chef for 8.500 medarbejdere
Pernille Erenbjerg har som koncernchef i TDC-koncernen 8.500 ansatte under sig. Om det lederansvar siger hun:

"Det er fantastisk - men det er også et stort ansvar."

"Derfor gør vi også meget ud af - når vi nu laver så mange ting om - at forklare hvorfor og hvad det skal føre til."

"Det kan godt være, at vi ikke alle sammen er enige i alle elementerne i det, men vi kan være enige om målbilledet, som vi sætter op - at vi skal skabe et enklere og bedre TDC."

Læs første del af interviewet med Pernille Erenbjerg her.

Læs også:

Fra TDC til Yousee: Det handler TDC's opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

TDC dropper salg af TDC hosting - men overvejer nu frasalg af et helt andet selskab

Syv af otte topdirektører i TDC har forladt selskabet på få år

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Computerworld
De 30 største danske it-virksomheder: Her er antallet af ansatte - og hvor mange penge, der bruges på løn
Top 100: Computerworld har nærstuderet årsregnskaberne fra 499 danske it- og televirksomheder og kan her bringe listen med de 30 største arbejdspladser. Se antallet af ansatte og få et indblik i, hvor mange penge virksomhederne bruger på løn til medarbejderne.
CIO
Du risikerer at blive hægtet helt af, hvis ikke dit netværk bliver fremtidssikret - og det haster
Klumme: Hver dag går mere 168,1 petabyte gennem netværket hos AT&T, hvilket svarer til 130 millioner timers video i HD. Det viser, hvor store krav der i dag stilles til en virksomheds netværk. Er du klar til det?
Comon
Oversigt: Her er de bedste Android-smartphones der kan købes i Danmark
Det vrimler med spændende Android-smartphones på markedet. Vi har samlet en oversigt over de bedste Android-telefoner, du kan købe herhjemme netop nu.
Job & Karriere
Se listen: Disse it-folk bliver ansat på stedet - cheferne skriger efter helt bestemte it-kompetencer
Der er en markant mangel på it-folk med helt bestemte kompetencer samtidig med, at it-cheferne er i gang med at øge bemandingen i it-organisationerne. Se listen med de mest efterspurgte it-kompetencer netop nu.
White paper
Mobility - her er de aktuelle udfordringer
Hvad med sikkerheden? Mobility-bølgen fejer igennem danske virksomheder, og der er masser af muligheder og faldgruber. Sikkerheden halter, men det kan der gøres noget ved. Produceret af Computerworld.dk i oktober 2014.