Ro på: Måske kan du slippe for at hyre en 'data protection officer'

Klumme: Der er masser af tilbud om lange og dyre uddannelser af data protection officers, men i virkeligheden er det reelle behov meget lille for danske virksomheder.

Mange virksomheder er i dag overbeviste om, at man under den nye persondataforordning vil blive underlagt et krav om at ansætte en data protection officer (DPO), og at denne ansættelse vil kræve lange og dyre uddannelsesforløb for den enkelte virksomhed.

Dette vil i mange tilfælde ikke være tilfældet.

Der er god grund til, at virksomhederne nøje overvejer, hvorvidt DPO-ansættelsen vil være nødvendig.

Det er der primært to årsager til:

1. Er det en kerneaktivitet?
Den nyeste udgave af forordningen (fra december 2015) har betydeligt indskrænket de tilfælde, hvor en virksomhed er forpligtet til at udpege en DPO.

Det er nu kun et krav til offentlige myndigheder (med undtagelse af domstole) og virksomheder, hvis kerneaktivitet består i en kvantitativ og kvalitativ omfattende databehandling.

Som det ser ud nu, skal private virksomheder altså først og fremmest overveje, om deres databehandling falder inden for begrebet "kerneaktivitet".

Hvis dette ikke er tilfældet, kan man slå alle tanker om krav om ansættelse og uddannelse af en DPO ud af hovedet.

2. Man kan dele en DPO
Forordningen åbner udtrykkeligt mulighed for, at flere virksomheder eller offentlige myndigheder benytter samme DPO.
Det er derfor ikke svært at forestille sig, at en lille række DPO'er kommer til at stå for langt størstedelen af DPO-tilsynet i Danmark.

Omkostningerne til ansættelse og uddannelse af en enkelt DPO pr. virksomhed vil derfor ofte ikke være nødvendige.

Man kan derfor med rette sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange DPO'er der egentlig er brug for i Danmark.

Alligevel udbydes et støt stigende antal DPO-uddannelser med henblik på at uddanne kommende DPO'er eller at forberede virksomheder på bedst muligt at håndtere den nye funktion i praksis.

Ud fra et fremtidigt perspektiv kan det måske være en god idé at have en pæn stab af uddannede DPO'er, men som det ser ud nu, er behovet dog relativt begrænset.

Det skal dog nævnes, at uddannelserne stadig kan være en god mulighed for virksomheder, som ønsker uddybende viden om forordningen, og som herigennem vil opnå værktøjer til at håndtere forordningens andre krav.  

(Tak til mine Bird & Bird kollegaer, studentermedhjælper Mathias Bartholdy og advokat Kamilla Pierdola Mondrup for hjælp med indlægget)



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...
mest debaterede artikler

Computerworld
Test af iOS 11 på en iPad: Den vigtigste opdatering til dato - nu kan din iPad (måske) erstatte pc'en
Med iOS 11 kan en iPad erstatte en pc for rigtig mange brugere. Vi har testet det nye styresystem fra Apple.
CIO
Bare glem alle advarsler og alarmklokker: ”Din smartphone får ikke virus”
Sikkerhedsfirmaer advarer jævnligt om, at almindelige menneskers smartphone står pivåbne for virus og malware. Men ifølge en kendt sikkerhedsekspert findes det stort set ikke i Danmark.
Comon
Oversigt: Her er de bedste Android-smartphones der kan købes i Danmark
Det vrimler med spændende Android-smartphones på markedet. Vi har samlet en oversigt over de bedste Android-telefoner, du kan købe herhjemme netop nu.
Job & Karriere
Se listen: Disse it-folk bliver ansat på stedet - cheferne skriger efter helt bestemte it-kompetencer
Der er en markant mangel på it-folk med helt bestemte kompetencer samtidig med, at it-cheferne er i gang med at øge bemandingen i it-organisationerne. Se listen med de mest efterspurgte it-kompetencer netop nu.
White paper
Digitaliseringen af finanssektorens sætter skub i et helt nyt syn på it-infrastruktur
Finanssektoren er i fuld gang med en voldsom digital omvæltning. Det betyder blandt andet et helt nyt syn på it-infrastruktur. Stadig flere virksomheder skifter fokus fra on-premise-løsninger til et miks af on-premise, hosting og cloud som kaldes en hybrid it-infrastruktur. Læs i dette whitepaper udarbejdet af IDC for Interxion om udviklingen, den nye tankegang og de umiddelbare fordele. 12 sider på engelsk.