Selvsikkerheden var stor hos Yousee, da virksomheden i 2012 lancerede Youbio, der skulle være et dansk alternativ til Netflix.

Dette ejendommelige problem får mange store virksomheder til at fejle - ny teori kan (måske) kaste lys over fænomenet

ComputerViews: Store virksomheder har en ofte ubegrundet stor tiltro til egne innovationsevner. En ny teori kan måske forklare fænomenet.

ComputerViews: I 2012 var optimismen høj hos Yousee.

Den danske kabeludbyder stod foran lanceringen af sit nye streamingprodukt, Youbio, der var udset til at være en konkurrent til amerikanske Netflix.

Skal vi tro Yousees udtalelser til pressen dengang, var der ikke den store frygt for Netflix, som på det tidspunkt lige var trådt ind på det danske marked.

Nej, selvsikkerheden hos den danske kabeludbyder var tværtimod så stor, at den valgte at sætte den månedlige pris 20 kroner over Netflix' og HBO's.

For som Ulf Lund, daværende underdirektør i Yousee, sagde dengang

"Det gør ikke noget, at vi er lidt dyrere end de andre, for vi vil gerne signalere, at vores produkt er et premium-produkt. Det vi tilbyder, kan vi sagtens forsvare at tage en tyver ekstra for."

Knap et år senere viste en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Megafon, at 17 procent af alle danskere var betalende kunder hos Netflix, mens blot 2 procent var Youbio-brugere.

I 2014 måtte Yousee erkende nederlaget til Netflix og lukke Youbio.

Hvor kom selvsikkerheden fra? 
Men hvad byggede Yousee mon denne enorme og åbenlyst ubegrundede selvsikkerhed på? 

En del af forklaringen kan vi måske finde i et indlæg på den amerikanske iværksætterblog Techcrunch.

Her skrev venturekapital-investoren Anshu Sharma for nylig et indlæg, hvor han introducerede begrebet "the stack fallacy."

Begrebet beskriver en fejlslutning, som ofte opstår i mange store virksomheder, der forsøger at innovere.

De forledes til at tro, at det er relativt let at bygge produkter, der befinder sig i laget umiddelbart over deres eget. De har kompetencerne til at bygge produkterne og har kendskabet til byggestenene, og det giver dem en falsk selvsikkerhed. 

Eksempelvis kan en internet- og kabeludbyder let overbevise sig selv om, at det er relativt uproblematisk at bygge en streamingtjeneste oven på sin eksisterende infrastruktur. Mens en virksomhed som Apple let kan forledes til at tro, at det er relativt let at bygge en kort-app oven på virksomheden egen hardware og software. 

Til gengæld vil de færreste virksomheder tage ligeså let på at bygge produkter i laget under dem selv.

Eksempelvis vil ingen streamingtjeneste antage, at det er let at bygge en kabel- og internettjeneste og ingen software-producent vil tage let på at på at bygge deres egen mikrochip.

Det store paradoks
Sandheden er dog, at virkeligheden ikke altid stemmer overens med vores opfattelse af, hvilke produkter der er lette at skabe, og hvilke produkter der er svære at skabe. 

Anshu Sharma forklarer i sit indlæg, at det i mange tilfælde er lettere for virksomheder at skabe produkter i "laget under" deres eksisterende produkter, end det er at skabe produkter, der ligger i "laget over".

Mange virksomheder forledes til at tro, at det forholder sig omvendt, fordi virksomhederne ofte i forvejen har kompetencerne og redskaberne til at bygge produkter umiddelbart over deres egne. Men en virksomheder som Apple har eksempelvis vist, at det kan forholde sig omvendt.

Apple har eksempelvis haft betydeligt større succes med at producere sin egne mikrochip end med at udvikle kort-appen Apple Maps.

Forklaringen er ifølge Anshu Sharma, at du selv er kunden til produkterne i "laget under" dine egne.

Derfor ved du præcis, hvilke krav der stilles til produktet. Eksempelvis viste Apple præcis, hvilke krav den skulle stilles til en mikrochip.

Ganske vist manglede virksomheden kompetencerne til at udvikle dem, men den slags kan man købe sig til.

Til gengæld havde Apple ikke samme præcise føling med, hvilke krav kunderne stiller til en korttjeneste, og det var formodentligt, derfor Apple Maps ikke blev en succes. 

Kundens behov er nøglen til succes
Læren af "the stack fallacy" er derfor, at nøglen til succes for store virksomheder sjældent ligger i, om de har kompetencerne og kendskabet til de byggesten, der er nødvendige for at bygge produkterne. 

Nøglen til succes ligger derimod i, om de forstår kundens behov. 

Det var der Apple fejlede med Apple Maps, Yousee fejlede med Youbio og mange andre store virksomheder gennem tiden har fejlet.

Læs også: 
Lær af verdens mest succesrige virksomheder: Succes afhænger af din evne til at tænke som en designer


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TDCH A/S
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hosting og outsourcing: Find den rigtige model og leverandør

Hosting og outsourcing-markedet rummer utallige muligheder for at aflaste og effektivisere din virksomhed, så der kan fokuseres på kerneforretningen. Markedet er dog også kendetegnet ved mange og meget forskellige leverandører og leverance-modeller. På dette event giver vi dig et indblik i, hvordan hosting i 2017 kan blive en strategisk og praktisk hjælp for din virksomhed.

24. oktober 2017 | Læs mere


Gå hjem møde om machine learning: Kickstart dine machine learning-projekter

På dette gå hjem møde får du fra eksperter på området en introduktion til machine learning og de nye teknologiske og forretningsmæssige muligheder, det skaber. Kickstart dine machine learning-projekter ved at deltage i dette gå hjem møde

25. oktober 2017 | Læs mere


Sikkerhed i virksomheden: Sådan får du et bedre forsvar mod de mange trusler

Flere tusinde it-ledere meldte for nylig i en ny stor undersøgelse ud, at sikkerhedstruslen aldrig har været mere alvorlig. Det er dog langt fra kun de cyberkriminelle, der giver søvnløse nætter. Vi sætter fokus på sikkerhed i virksomheden i 2017.

31. oktober 2017 | Læs mere






CIO
"På 11 minutter blev vores computere ramt af den frygtede Petya ransomware-skærm"
"På 11 minutter blev vores computere ramt af den frygtede Petya ransomware-skærm. Først troede vi, at det bare ville blive en aften uden email, og at de ville fikse det i løbet af natten. Men næste morgen var der krisemøde, og vi fik at vide, at vi ville være nede i lang tid."
Comon
Oversigt: Her er de bedste Android-smartphones der kan købes i Danmark
Det vrimler med spændende Android-smartphones på markedet. Vi har samlet en oversigt over de bedste Android-telefoner, du kan købe herhjemme netop nu.
Job & Karriere
IBM’s Watson har gennemlæst 600 jobopslag, og snart kan der blive vendt op og ned på vores jobsøgning
Kunstig intelligens kan forandre den måde virksomheder rekrutterer på. Derfor har IBM netop gennemført et stort forsøg med Danmarks største erhvervsskole.
White paper
Er din virksomhed (måske) på vej ud i skyen? … her er tre mulige strategier og alle de vigtigste overvejelser
For langt de fleste virksomheder er cloud en uundgåelig del af fremtiden. Men hvordan skal man gribe det projekt an? Dette whitepaper fra EG fyldt med værdifulde input til de virksomheder, som står på tærsklen til at tage beslutningen - analyser, refleksioner, opmærksomhedspunkter og anbefalinger, som kan være en støtte i overvejelserne og undersøgelsen forud for beslutningen.