Foto: Anders Engelbøl.

To helt konkrete tilbud på fiberbredbånd fra TDC og Hiper - det får du for pengene

ComputerViews: To aktuelle tilbud på fiberbredbånd fra TDC og Hiper dokumenterer, hvor forskellige strategier selskaberne har - og hvad man får for pengene.

ComputerViews: "Måske ved du det allerede? Måske har du talt med naboerne om det? Der ligger TDC Fiber lige ved siden af din bolig! Lige nu kan du få det inden for døren og få etableringen kvit og frit."

Sådan lyder indledningen på et brev fra TDC, som overtegnede modtog i postkassen i Hvidovre i weekenden.

I brevet kommer TDC med et ganske opsigtsvækkende fiber-tilbud: Spar 4.999 kroner.

Normalt koster etablering af fiber hos TDC 4.000 kroner, mens oprettelsen koster 999 kroner, men begge dele er altså nu ganske gratis.

Brevet fra TDC er især interessant, fordi det kommer kort tid efter, at en ny fiber-spiller har meldt sig på banen.

Selskabet Hiper, der blandt andet består af to tidligere Fullrate-stiftere, tilbyder bredbåndsløsninger, der i høj grad leveres via TDC's fiber-infrastruktur i det gamle Dong-område.

Læs også: TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC's netværk

I 2009 købte TDC Dongs fibernet for et trecifret millionbeløb og overtog dermed de fiberoptiske forbindelser i Storkøbenhavn og Nordsjælland.

TDC er tidligere blevet kritiseret for ikke at gøre nok for at udnytte den fiber, som selskabet købte af Dong.

Uanset om den kritik er fair eller ej, så er TDC i hvert fald nu på banen med et meget konkret tilbud, hvor man altså sparer 4.999 kroner på etablering og oprettelse.

Her er den månedlige pris hos TDC
Brevet fra TDC indeholder også priserne på de tre konkrete pakkeløsninger, som TDC har at byde på i kategorien TDC HomeTrio Fiber.

Den billigste løsning koster 549 kroner om måneden.

Det beløb giver adgang til 48 tv-kanaler og en 50/10 mbit bredbåndsforbindelse, ligesom man også får et fastnetabonnement, adgang til TDC Play Musik og udvalgte premierefilm med i prisen.

Hastigheden er den samme ved den dyreste løsning til 749 kroner, men her er der så 68 kanaler inkluderet.

Her er Hipers tilbud
TDC's HomeTrio Fiber-pakker leveres altså med 50/10-hastigheder og med tv-kanaler og andet inkluderet. Det kan undre én, at TDC begrænser sig til de hastigheder, når der netop er tale om fiberbredbånd?

Ikke mindst hvis man sammenligner med den nye konkurrent, Hiper, der anvender den samme infrastruktur - altså TDC's fiber.

Denne infrastruktur er det nemlig ikke bare TDC, der kan levere bredbånd på - også selskaber som Hiper og Gigabit.dk har mulighed for at sælge bredbåndsløsninger via TDC's fiber.

Læs også: Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender tele-priskrige igen og igen med opkøb

En søgning på Hipers hjemmeside på den samme adresse, som TDC's tilbuds-brev er leveret til, giver følgende resultat:

Hiper tilbyder for 299 kroner om måneden en 1000/1000 Mbit-forbindelse. Dertil kommer 699 kroner til et teknikerbesøg og 299 kroner til oprettelse.

Hvad vælger du?
Mens Hiper på den rå fiber-forbindelse trumfer TDC's tilbud, hvad angår hastighed og pris, så inkluderer TDC's tilbud som sagt også tv-kanaler, musik og telefoni, hvilket Hipers ikke gør.

Nu har journalisten bag denne artikel allerede både en fornuftig bredbånds- og tv-løsning, og derfor bliver ingen af de to aktuelle tilbud relevante i denne omgang. De er dog stadig interessante, fordi de vidner om to meget forskellige tilgange til det at levere fiber-løsninger.

- Hiper vil levere den rå bredbåndsforbindelse og forsøger sig med den højest mulige hastighed og med at konkurrere på prisen.

- TDC vil hellere levere en pakkeløsning. Det betyder, at man får man en masse indhold med i prisen (der så også er noget højere) og samtidig en mere beskeden bredbåndshastighed.

Kig på de to tilbud: Hvad vælger du - og hvorfor?



Læs også:
TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC's netværk

Efter TDC-opråb om for lave priser for adgang til TDC's net: Her er svaret

Hiper klar med gigabit-bredbånd på TDC's net: Kan disse priser kapre kunder?

Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender tele-priskrige igen og igen med opkøb

Spritnyt årsregnskab fra TDC: Så presset er den danske telegigant
Pernille Erenbjerg: Derfor er navneskiftet fra TDC til Yousee nødvendigt




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Computerworld
Apples nye iOS 11 skaber store batteriproblemer på iPhone og iPad: Disse fire ting kan du gøre ved det
Apples nye iOS 11 skaber batteriproblemer for mange brugere, der oplever, at iPhonen pludselig ikke længere holder til en hel dag på jobbet. Du kan dog selv minimere problemet med disse fire lette trin.
CIO
Bare glem alle advarsler og alarmklokker: ”Din smartphone får ikke virus”
Sikkerhedsfirmaer advarer jævnligt om, at almindelige menneskers smartphone står pivåbne for virus og malware. Men ifølge en kendt sikkerhedsekspert findes det stort set ikke i Danmark.
Comon
Oversigt: Her er de bedste Android-smartphones der kan købes i Danmark
Det vrimler med spændende Android-smartphones på markedet. Vi har samlet en oversigt over de bedste Android-telefoner, du kan købe herhjemme netop nu.
Job & Karriere
Se listen: Disse it-folk bliver ansat på stedet - cheferne skriger efter helt bestemte it-kompetencer
Der er en markant mangel på it-folk med helt bestemte kompetencer samtidig med, at it-cheferne er i gang med at øge bemandingen i it-organisationerne. Se listen med de mest efterspurgte it-kompetencer netop nu.
White paper
Sådan får mindre virksomheder ny it-infrastruktur i topklasse til lavpris
Digitaliseringen buldrer frem i erhvervslivet, og store virksomheder har travlt med at investere i nye it-løsninger for at placerer sig bedst muligt i en konkurrencesituation, der bliver stadig mere skarp. Det mærker man også i de mindre virksomheder, men for dem er indkøb og vedligeholdelse af et it-system ofte en uoverskuelig og kostbar opgave, der tilmed kræver særlige kvalifikationer, som virksomheden måske ikke selv besidder. Her kan ny, moderne hyperkonvergeret it-teknologi være løsningen. Læs i dette whitepaper om fordelene og detaljerne i en komplet, nøglefærdig it-infrastruktur fra Lenovo, Intel og Nutanix, som tilmed er prismæssigt meget gunstig.