Stort datadrevet forskningscenter på vej: Nyt dansk samarbejde skal gøre big data til big business på fire år

DIKU opretter sammen med en række universitets- og virksomhedspartnere et nyt stort datadrevet forskningscenter. Formålet er at sende big data-innovationen mod nye højder.

Danske data skal sættes i system, og så skal der forskes i, hvordan de kan bruges bedst muligt for at skabe vækst i både den offentlige sektor og i private virksomheder.

Med Danmarks Innovationsfond som hovedsponsor søsættes derfor et nyt datadrevet samfundspartnerskab med navnet Danish Center for Big Data Analytics and Innovation (eller bare DABAI), der i løbet af de næste fire år skal sende Danmark helt til tops i forhold til udnyttelsen af Big Data til gavn for samfund og erhvervsliv.

Den massive brug af it i Danmark giver naturligvis en kolossal vækst i mængden af opsamlede data fra kilder som produktionsapparater, internetbaserede systemer, smartphone-apps og sensorer i byer og bygninger.

Det er den slags data, der udgør et stort uudnyttet potentiale for innovation og vækst i Danmark, mener samarbejdspartnerne.

Kun tre procent udnyttes
Det estimeres, at mindre end tre procent af de opsamlede data bliver analyseret og omsat til viden.

Derfor skal det nye danske center udvikle effektive og brugbare metoder, teknikker og værktøjer til at analysere big data og skabe innovation via den indsigt, man opnår gennem analyserne.

Kernen i samfundspartnerskabet består af de datalogiske institutter på Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet samt virksomhederne Systematic, Visma, BusinessMinds og Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Region Midt under projektledelse af Alexandra Instituttet.

Herudover vil der være en lang række andre private og offentlige virksomheder, som deltager i case-aktiviteter i centeret.

Formålet med samarbejdet er at udvikle generelle teknikker og metoder inden for analysealgoritmer, machine learning og interaktiv visuel analyse.

Nogle af målene er blandt andet at forudsige oversvømmelser og reducere negative effekter af klimaforandringer.

Sikre mere effektive og bedre patient-overblik i sundhedssystemet, tilbyde individuel læringsstøtte til børn baseret på analyser af typiske læringsmønstre og at sikre bedre sporbarhed og kvalitet af fødevarer.

Ligeledes ønsker folkene bag, at reducere danske virksomheders administrative udgifter og skabe øget vækstpotentiale i produktionssektoren.

Bedre undervisning
En af initiativtagerne til centret er DIKU's professor i algoritmik Stephen Alstrup, der har hovedansvaret for et af projektets store fokusområder, nemlig Big data i undervisningssektoren.

"Med Big Data kan man tilpasse undervisningen til den enkelte elevs forudsætninger og herved målrette undervisningen bedre til den elev, der ellers måske har svært ved at følge med i folkeskolen eller er i fare for at droppe ud," fortæller han om den del af projektet.

Men der er tale om et meget bredt funderet projekt, der både skal skabe ny forskning og afføde innovative løsninger til gavn for virksomheder og de statslige og regionale/kommunale styrelser, der skal træffe beslutninger om Danmarks digitale udvikling.

"Samfundspartnerskabet kommer til at bestå af en række vigtige cases, som vi løser sammen med IT konsulentvirksomheder. Der vil være mange lavthængende frugter, man kan plukke forholdsvis hurtigt, og vil derfor give resultater på kort sigt. Men det er også sådan, at der findes tungere emner inden for big data, som kræver mere forskning," siger Ole Lehrmann Madsen, professor og administrerende direktør for Alexandra Instituttet, der er projektleder.

Der er altså ønske om at ramme bredt, så arbejdet kan give plusser i både offentlige og private kasser.

DABAI's bevilling er på godt 117 millioner kroner, der dækker en fire-årig periode fra februar 2016. Heraf er 45 millioner kroner finansieret af Innovationsfonden, hvortil der kommer en række egenfinansierede bidrag fra de deltagende partnere.

Læs også:
Topforsker: Virksomheder skal tvinges til at vise, hvad de bruger dine data til

Sikkerheds-ekspert: Derfor duer statisk sikkerhed bare ikke - her er tre fif til at få bedre it-sikkerhed i virksomheden

Vestager advarer: Vi kommer efter firmaer, der sætter sig for tungt på data


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Analytics, BI og big data: Få succes med de nye løsninger og teknologier

En række nye koncepter og teknologier vinder i disse år frem under kategorierne analytics, BI og big data. Det er et it-område i en rivende udvikling. Bliv klogere på de nye teknologier på denne konference.

24. april 2019 | Læs mere


Industri 4.0: IoT, data og den afgørende kobling til forretningen

På dette roundtable tager vi udgangspunkt i mulighederne inden for Industri 4.0, herunder Internet of Things i og uden for virksomheden samt de nye muligheder for ændrede kunderelationer. Rundbordsdiskussionen ledes af Computerworlds erfarne chefredaktør Lars Jacobsen og krydres med eksempler og erfaringer fra blandt andet Beijer Electronics. Undervejs vil der være rig lejlighed til at netværke med de øvrige deltagere og lære af deres erfaringer.

24. april 2019 | Læs mere


Digital Innovation Summit: Innovation og strategi - fra ide til forretning

I de bedste virksomheder er digitaliseringen og innovationen godt på vej til at flytte ud ad it-afdelingen og ind i hele virksomheden, hvor alle afdelinger tænker i nye processer og innovation. På Digital Innovation Summit kan du høre om konkrete projekter, værktøjer og metoder til at sat din digitale innovation og forretningsudvikling på skinner.

25. april 2019 | Læs mere






Premium
Dansk iværksætter står bag et af Europas hurtigst voksende it-selskaber: Her er hele historien om hans op- og nedture
Det danske it-selskab Anytech365 leverer så høje vækstrater, at det er kommet med på Financial Times liste over de hurtigst voksende virksomheder i Europa. Her er historien om den danske iværksætter Janus Rægaard Nielsen, der har to konkurser bag sig og leder virksomheden fra Marbella.
Computerworld
Overblik: Så meget betaler danske virksomheder i løn til it-medarbejderne - se listerne her
Overblik: Der er meget stor forskel på løn-niveauet for it-medarbejderne i de danske virksomheder. Få overblikket over, hvor lønnen er højest og lavest her.
CIO
SAP's nye nordiske direktør: "De seneste uger har jeg besøgt en del kunder her i Norden - og alle talte om at vende tilbage til en eller anden form for standard."
Det store ryk til cloud brød med mange års it-konsolidering og skabte komplicerede it-miljøer. Men nu peger kundernes kompas den anden vej, fortæller erfaren SAP-boss efter nordisk rundrejse.
White paper
Ny undersøgelse blandt detail- og produktionsvirksomheder
En ny stor rapport viser, at 100% af de virksomheder i undersøgelsen, som ikke bruger EDI i dag, mener, at det vil være en fordel for deres forretning, hvis de benyttede EDI. Undersøgelsen er foretaget af Vanson Bourne på vegne af TrueCommerce, som er baseret på besvarelser fra 300 detail- og produktionsvirksomheder. Virksomheder inden for især detail og produktion oplever i dag et marked og en supply chain, som er i konstant udvikling. Forbrugerne stiller stadig større krav til leveringstid, priser, produktudvalg, lagertilgængelighed, m.v., og der kommer hele tiden nye købskanaler til. Det kan være en udfordring for detail- og produktionsvirksomheder at holde sig på forkant med udviklingen, både når det drejer sig om at være til stede i de rette kanaler og - ikke mindst - den teknologi, som understøtter en mere effektiv supply chain. Hent hele rapporten helt gratis her.