Artikel top billede

Prototype kører allerede: Denne maskine kan omdanne havvand til elektricitet

Nyt system kan omdanne havvand til elektricitet ved hjælp af solen. Eneste 'spildprodukter' er varme og drikkevand. Perspektiverne er enorme.

Fly-producenten Boeing er efter halvandet års udvikling klar med et nyt energi-system, der kan omdanne havvand til elektricitet ved hjælp af solens stråler eller vind-energi.

Hertil kommer, at energien kan lagres, samt at systemet ikke forurener overhovedet.

Det er generelt er en af de største udfordringer ved anvendelse af elektricitet, at den er svær og kostbar at lagre.

Boeing kalder systemet for SOFC (Solid Oxide Fuel Cell).

Central i systemet er en brændselscelle, der kan levere 50 kilowatt, men som kan bundles sammen med andre brændselsceller, så det testede system i alt kan producere 400 kilowatt.

Brændselscellen lagrer energi i form af brint, som den så omdanner til elektricitet.

Det er samme model, som blandt andre Toyota anvender i selskabets brintbil, som Computerworld testede for et par måneder siden.

Det kan du læse mere om her: Test: Tre dage i Toyotas brintbil - og alt, der kom ud af udstødningen, var 20 liter vand

Udfordringen med brint er, at det er ret kompliceret og dyrt at producere.

Det løser Boeing ved at anvende sol-energi til at udskille brint-molekyler fra havvand via elektrolyse.

Brinten gemmes dernæst i en tank, hvorfra den bliver pumpet ind i brændselscellen, hvor den reagerer med ilt og luft og derved producerer elektricitet og varme.

Eneste spildprodukt er drikkevand.

Anlægget testes for tiden af den amerikanske marines testcenter, Engineering and Expeditionary Warfare Center i Californien.

Perspektiverne er meget store for produktions-faciliteter med nem adgang til havvand - både fordi det ikke forurener, kan sikre meget billig energi fra en uudtømmelig kilde samt fordi man slipper for at skulle transportere brændstof eller lignende til motorer eller generatorer.

Det kan være tilfældet på ikke mindst skibe, men også andre vil kunne få glæde af lignende systemer - eksempelvis fjerntliggende øer, der med en SOFC kan få leveret både varme, strøm og drikkevand ved hjælp af kun sol og havvand.

Du kan læse mere om systemet her: Fuelcellsworks.

Danmark er faktisk ret langt fremme, når det handler om udnyttelse af brint til bil-trafik.

Således er der blevet opstillet seks-syv brint-stationer, hvor man kan tanke brint.

Direktør i Partnerskabet for brint og brændselsceller, Tejs Laustsen Jensen, har tidligere fortalt om brint-energi til Computerworld.

Det kan du læse mere om her: Fire hurtige: Det kan vi bruge brint til i Danmark

Læs også:

Google X - hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Her er (nogle af) fremtidens vilde bil-teknologier fra CES

Apple vil bruge brændselsceller til mobile computere

Apple søger patent på brint-batteri




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere