Har du som uskyldig modtaget brev-anklager om film-pirateri? Sådan her skal du gøre

To advokatfirmaer sender for tiden breve ud til danskere med beskyldninger om ulovlig download af tre konkrete film samt en dummebøde på op mod 2.200 kroner. Her er, hvad du skal gøre som uskyldig modtager af opkrævningsbrevet.

Flere danskere har i disse dage modtaget breve med beskyldninger om at have downloadet filmene 'American Heist', 'And So It Goes' og 'A Walk Among The Tombstones' ulovligt.

Afsenderne på brevene er advokatfirmaet Njord og advokatanpartsselskabet Opus, som henholdsvis repræsenterer rettighedshaverne Glacier Films og Scanbox.

Beskyldningerne går på, at brevmodtagernes IP-adresser er blevet brugt til ulovligt at hente filmene fra nettet.

Læs også: Skyldig eller ikke-skyldig: Sådan håndterer du advokatkrav om brug af Popcorntime

Samtidig er der i brevet en opfordring til at betale et beløb, der typisk ligger i størrelsesordenen 1.500 til 2.200 kroener. De penge er en slags godtgørelse eller forlig for det påståede download, oplyser Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside.

"Konkret har Forbrugerombudsmanden fået fire henvendelser fra folk, der har modtaget et sådan brev. Vi kan dog se på flere sociale medier, at emnet bliver diskuteret, så vi formoder, at mange har modtaget disse breve," forklarer specialkonsulent Ulrika Calmer Folkmann-Schjerbeck hos Forbrugerombudsmanden.

Hun peger blandt andet på Forbrugerbloggen.dk som et af de steder, hvor opkrævningsbrevene for filmpirateri bliver diskuterede.

"Vores holdning er klar: Hvis ikke man mener, at man har downloadet filmen ulovligt, så skal man rette henvendelse til advokatfirmaet, der står som afsender," fortæller Ulrika Calmer Folkmann-Schjerbeck.

Luk sagen og kom videre
På den måde kan man ifølge Forbrugerombudsmanden få lukket sagen, inden den udvikler sig til et egentlig retsopgør.

"Mange har jo ikke modtaget breve fra advokater før, og så bliver de urolige, Vi har hørt fra en forbruger, som henvendte sig til det ene advokatfirma, hvorefter advokatfirmaet lukkede sagen," forklarer Ulrika Calmer Folkmann-Schjerbeck hos Forbrugerombudsmanden.

Den lukkede sag drejede sig om en henvendelse til advokatfirmaet Njord, der altså lukkede for sagen, da brevmodtageren oplyste, at vedkommende ikke havde hentet filmen 'American Heist' ulovligt.

Hvis man anser sig selv som uskyldig, og det ikke er muligt at få lukket sagen ved kontakt til advokatfirmaerne bag brevene, bør man ifølge Forbrugerombudsmanden selv anskaffe sig advokatbistand.

"Lige nu er der ikke nogen sager, men det kan der jo godt komme. Vi vil ikke afvise, at vi på et senere tidpunkt vil gå ind i sagerne," lyder det fra Ulrika Calmer Folkmann-Schjerbeck.

Forbrugerombudsmanden oplyser på sin hjemmeside, at du kan få gratis hjælp hos Advokatvagten.

Ikke alle borgere har dog valgt den vej.

Forbrugerombudsmanden har indtil videre hørt om ét tilfælde, hvor den påståede filmpirat har klaget over brevhenvendelsen til Advokatsamfundet, der er en uafhængig medlemsorganisation for alle advokater i Danmark.

Læs også: 
Usædvanlig straf til software-pirat: Lav anti-piratfilm eller betal bøde

Dansk pirat-streamer dømt i byretten i Næstved


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Atomic Software ApS
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Kompetera SolutionsDay 2017

Som it-professionel i dag forventes du at have et bud på fremtiden, fod på sikkerheden og fuldt styr på driften. På Kompetera SolutionsDay 2017 får du inspiration og svar - kom og hør spændende indlæg fra blandt andre Jakob Scharf tidligere chef for PET og Ken Bonefeld Nielsen, head of corporate security & ACA Department hos Sony Mobile Communications.

05. oktober 2017 | Læs mere


Få mere fart på og kvalitet i udviklingsafdelingen med DevOps

Få indsigt i den populære DevOps-tankegang, der kendetegner den moderne it-organisation, hvor samarbejde og integration er nogle af nøgleordene. Kom og hør konkrete cases fra virksomheder, der arbejder efter DevOps og mød de førende leverandører, der fortæller, hvordan du kommer derhen, hvor udviklingsafdelingen kan understøtte den digitale innovation med de ideer og i det tempo, som der forventes.

10. oktober 2017 | Læs mere


EU persondataforordning - praktiske løsninger på dataudfordringer

Seminaret sætter fokus på dataportabilitet, Right to be Forgotten og 72-timers notifikationsreglen. Den 25. maj 2018 skal det hele være på plads! Her skal danske virksomheder leve op til EUs nye regler om databeskyttelse. Deltag og få indsigt i metoder og praktiske eksempler.

11. oktober 2017 | Læs mere





mest debaterede artikler

Computerworld
Apples nye iOS 11 skaber store batteriproblemer på iPhone og iPad: Disse fire ting kan du gøre ved det
Apples nye iOS 11 skaber batteriproblemer for mange brugere, der oplever, at iPhonen pludselig ikke længere holder til en hel dag på jobbet. Du kan dog selv minimere problemet med disse fire lette trin.
CIO
It-direktør i Skat stopper - har fået ny topstilling i den danske it-branche
Claus Middelboe Andersen stopper som it-direktør i Skat, da han har fået en ny topstilling i den danske it-branche.
Comon
Oversigt: Her er de bedste Android-smartphones der kan købes i Danmark
Det vrimler med spændende Android-smartphones på markedet. Vi har samlet en oversigt over de bedste Android-telefoner, du kan købe herhjemme netop nu.
Job & Karriere
Se listen: Disse it-folk bliver ansat på stedet - cheferne skriger efter helt bestemte it-kompetencer
Der er en markant mangel på it-folk med helt bestemte kompetencer samtidig med, at it-cheferne er i gang med at øge bemandingen i it-organisationerne. Se listen med de mest efterspurgte it-kompetencer netop nu.
White paper
Sådan anvender du Microsofts Assessment og Planning Toolkit i dit it-miljø
Dette whitepaper gennemgår hvordan du anvender du Microsofts Assessment og Planning Toolkit i dit it-miljø og kommer med specifikke råd og konkret vejledning til anvendelsen.