Artikel top billede

Apple nægter at hjælpe politiet efter spion-dom: Stor iPhone-sag kan få konsekvenser for hele it-branchen

Apple afviser at hjælpe amerikansk politi i stor terrorist-sag. Udfaldet af sagen kan få konsekvenser for hele it-branchen, frygter it-folk.

Tirsdag besluttede en amerikansk distriksdomstol, at Apple skal hjælpe forbundspolitiet FBI med at åbne den låste iPhone, der har tilhørt Syed Rizwan Farook, der var en af de såkaldte San Bernadino-shooters, som i december dræbte 14 personer i byen San Bernadino.

Domstolen har givet Apple besked på at bygge ny firmware, som FBI kan anvende til at få adgang.

Det kan du læse mere om her: Apple dømt til at låse massemorders iPhone op: Sådan kan dommen ramme alle iPhone-brugere.

Apple har blankt afvist kravet, og topchef Tim Cook offentliggjorde efter dommen et åbent brev om selskabets beslutning på Apples website.

Det kan du læse her: A message to our customers.

Bekymringer

Sagen har vakt en del opmærksomhed, og røster mener, at kravet til Apple sigter mod at definere de rettigheder, 'civil rights,' som vil være kommende generationer af amerikanere til dels.

"Dette er en sag med langtrækkende konsekvenser, der rækker langt ud over en enkelt telefon, en enkelt sag og selv Apple som virksomhed," skriver Rich Mogul således i Macworld.

Ifølge ham har Apple i årevis samarbejdet tæt med de amerikanske myndigheder - blandt andet er selskabet behjælpelig med at udlevere data fra iMessage, iCloud og FaceTime til myndighederne under forudsætning af, at de stiller med domstols-kendelser.

Den nye sag er imidlertid anderledes, skriver han.

For kravet er her, at Apple skriver ny software, der specifikt kan omgå sikkerheds-kontroller på baggrund af en 'stærkt følelsespræget, national terrorist-sag."

Rich Mogul mener, at Apple har blæst til kamp mod kravet, fordi der herfra kun er et enkelt skridt til et krav om, at Apple og andre teknologi-producenter indbygger decideret overvågningssoftware i alle deres devices.

"FBI ønsker præcedens langt mere end bevis-materiale, og denne særlige sag [skyderiet i San Bernadine, red] er enormt højtprofileret og følelsespræget. Udfaldet af sagen vil uden tvivl etablere præcedens, der rækker ud over en enkelt morders iPhone," skriver han.

Samme bekymring kommer fra Kevin Bankston fra New Americas Open Technology Institute.

Han siger til Washington Post, at denne sag ikke kun handler om en iPhone.

"Det handler om al vores software og alle vores digitale devides. Hvis der her bliver fastlagt præcedens, vil det føre til en digital katastrofe, hvor man ikke længere kan have tillid sin computer eller mobiltelefoner," siger han til avisen.

Til vores amerikanske søstermedie, PC World, siger Kevin Bankston:

"Hvis en domstol lovligt kan tvinge Apple til at hjælpe i sagen, så kunne den sandsynligvis også lovligt påtvinge andre softwareudbydere at gøre det samme - herunder hemmeligt at installere af malware via automatiske telefon- eller computer-opdateringer."

Apples topchef, Tim Cook, skriver i sit brev til offentligheden, at Apple ikke 'tager let på' at afvise den klare ordre fra de amerikanske myndigheder.

Regeringen vil med afgørelsen få mulighed for at 'række ind i alle menneskers devices for at få fat i deres data," skriver han.

"Regeringen vil kunne udvide dette til at kræve, at Apple bygger overvågnings-software til at opfange dine beskeder, sundheds-oplysninger eller finansielle data, din lokation og din telefons kamera og mikrofon," lyder det fra Tim Cook i brevet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere