Artikel top billede

Efter lukning af flere hundrede danske fup-websites: Sådan spotter du en fupbutik på nettet

Flere hundrede webbutikker er under mistanke for systematisk forsøg på at snyde danske forbrugere. Her er fem gode råd til at undgå at blive fuppet.

Fup-butikker på nettet, som forsøger at narre forbrugerne, er et stigende problem. Sådan lyder det fra certificerings-organisationen e-mærket.

Svindlerne udvikler helt tiden mere og mere snedige veje til at få kunderne til at betale penge eller udlevere oplysninger om betalingskort, som så kan misbruges.

Problemerne er så store, at Bagmandspolitiet netop har beslaglagt og lukket 423 hjemmesider, som er under mistanke for at overtræde lovgivningen.

Det kan du læse mere om her: Bagmandspolitiet lukker 423 danske fup-hjemmesider i stor aktion

Det er en politianmeldelse fra onlinebutikkernes certificerings-organisation e-mærket, der har udløst politiets aktion.

Men hos e-mærket frygter man, at de 423 lukkede domæner kun er toppen af isbjerget.

"Vi anslår, at der findes mellem 1.500-1.700 butikker som på den ene eller anden måde forsøger at fuppe kunderne," siger e-mærkets kommunikationschef, Toke Mølgaard, til Computerworld.

Han fortæller, at e-mærket løbende gennemtrawler nettet for at finde mistænkelige butikker. Og det er helt bestemte tegn, som leder efter.

"Hvis der sælges mærkevarer eller siden ikke oplyser om sine handelsbetingelser, eller der mangler kontaktinformation til de der står bag hjemmesiden, bliver vi mistænksomme," siger Toke Mølgaard.

Han fortæller samtidig, at metoderne til at fuppe internetbrugerne hele tiden bliver mere og mere sofistikerede.

"Det er jo ikke dumme folk, og deres metoder er meget snedige. Den seneste trend er de systematiske opkøb af udgåede .dk-domæner, hvor Bagmandspolitiet netop har slået til. Svindlerne går efter domæner, som scorer højt på Googles søgninger. Det øger chancen for at lokke forbrugere ind," siger Toke Mølgaard.

Den stigende svindel på nettet har fået e-mærket til at skrive huskeliste med tegn på, at man befinder sig i en fup-butik.

Dårligt sprog og skæve priser

En fupbutik er typisk etableret i udlandet, og derfor er sprog og priser maskinoversat til dansk. Er siden præget af dårligt sprog og grammatiske fejl, skal man være på vagt.

Også priser bliver omregnet automatisk og det giver "skæve" priser med usædvanlig ørebeløb. Så i stedet for velkendte priser på 399 eller 749 kroner. I stedet er priserne "skæve" som eksempelvis 243,67 kroner.

Varerne er (alt for) billige

Fupbutikker sælger tit kendte mærkevarer til priser langt under, hvad man normalt betaler for den ægte vare.

Virksomhedsoplysninger er falske eller mangler helt

Opgiver butikken ikke et CVR-nummer og adresse, kan det være tegn på fup. Nogle fupbutikker opgiver falske CVR-numre. Men du kan kontrollere nummeret på cvr.dk.

Mistænkelige betalingsmuligheder

Mange fupbutikker praler tit med mange forskellige betalingsmuligheder. Men når du lander på selve betalingssiden, er der kun ganske få muligheder. Brug kun betalingsformer, du kender i forvejen.

Tjek webadressen

Hold øje med webadressen i din browser, når du klikker dig ind på en netbutik.

Svindlere kan nemlig hacke seriøse netbutikker og omdirigere brugeren til en fupbutik. Men webadressen vil i de fleste tilfælde afsløre, om du er endt det rigtige sted.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere