Test: Lille mini-kabinet gør saml-selv til en leg

Bygger du selv en computer, behøver den ikke være stor og kluntet. Du kan sagtens lave en lille, men stadig kraftfuld computer.

Vil du bygge din egen computer, så behøver den ikke blive høj, stor og tung, som stationære computere ellers notorisk er kendt for. 

Med bundkort i kategorien Mini og Micro-ITX kan du bygge dig en computer, som fylder ganske lidt under skrivebordet.

En række producenter, som for eksempel Cooler Master, står bag en stribe kabinetter i en lille, kompakt størrelse, hvor der også er plads til et grafikkort i almindelig størrelse.

Vil du slippe for det værste kabelopsætning og frygten for at gøre noget forkert, kan du skyde genvej med et kabinet fra Shuttle.

Shuttles Barebone-computere indeholder et motherboard, en strømforsyning og en køler til processoren.

Resten skal du selv købe, hvilket er samme princip som Intels lidt mindre NUC-computere.

Vi har testet en Shuttle SZ170R8-model, som vi omdannede til en lille gamer-computer.

En færdig computer på fem minutter
SZ170R8-modellen leveres med et bundkort med 1105-socket, der kun fungerer med de nye Skylake-processorer fra Intel.

Du skal selv købe al hardware til computeren ud over bundkort, strømforsyning og køleblæser, hvilket indbefatter:

Skylake-processor fra Intel (sjettegeneration)

DDR4-RAM (plads til to stænger - op til 64 GB)

Harddisk (plads til fire harddiske på op til 3,5")

Grafikkort (valgfrit) Med en Core i5-6600, 8 GB Kingston Hyper X- (2 x 4GB) RAM-stænger, et Nvidia GTX 770-kort og en ældre SanDisk 120GB SSD tog det cirka et kvarter at sætte computeren op.

Fem minutter med at sætte RAM, harddiske og processor i og 10  minutter med at få viklet strømkablet rundt om grafikkortet, så det kan være der. Du slipper ikke helt for at kæmpe med kabler.

Herefter virker alt, som det skal, og på trods af at vi spiller relativt tunge spil (så tunge som et to år gammelt grafikkort nu kan), har computerens to blæsere ikke afgivet særlig meget lyd.

For meget varme?
Nu tænker du nok, at så lille en computer, med to harddiske, motherboard, processor, og et PCI-e grafikkort i fuld længe nok afgiver for meget varme til, at den lille computer kan klare det.

Men kølesystemet, som omfatter en kølerig, der kører fra processor via fire kølerør op til en bagvendt blæser og en ekstra blæser ved harddiskene, fungerer overraskende godt.

Ifølge overvågningsprogrammet Speccy ligger processoren stabilt på de 50-60 grader, uanset om vi spillede BioShock Infinite eller League of Legends, og grafikkortet kravler op på omkring de sunde 75-80 grader i samme situationer.

Blæserne virker heller ikke til at have behov for at larme alermerende, hvilket overrasker os. Der er dog hele tiden en svag baggrundsstøj fra den aktive blæser i en højere, mere skinger tone, end vi tidligere har oplevet. 

Bundkortets bagside byder på support til op til tre skærme to display-porte og en HDMI), 4K-afspilning, otte USB 3.0-porte, eSATA-port, Intel Gigabit LAN, og 7,1 HD audioporte. Det eneste vi for alvor mangler, var et enkelt USB type C-stik, så man var lidt mere fremtidssikret, men det er en petitesse.

Hvad går du glip af?
Hvis du vælger at samle en minicomputer, så må du også leve med en række kompromisser.

Blandt andet er der selvfølgelig ikke nær så meget plads, som du har i et større kabinet. Selvom der er plads til 4 3,5" harddiske, så er der ikke plads til for eksempel optisk drev og du har også kun adgang til én PCI-e-port.

Samtidig bliver der også godt klemt i kabinettet - specielt hvis du smider fire 3,5" harddiske i samt et 26 centimeter langt grafikkort. 

Du kan dog udskifte bundkortet med et andet Mini-ITX-kort, uden at du behøver lave modifikationer til kabinettet. Vi vil dog nok foreslå dig at samle det hele selv fra bunden, hvis du alligevel har planer om at udskifte bundkortet. Det er billigere.

Du går også glip af at have muligheden for den helt store køleopsætning. Du kan sagtens lave en ganske potent gamercomputer i miniformat, men hvis du satser på dobbeltgrafikkort, vandkøling og LED i store mængder, så skal du gå videre.

Konklusion:
Hvor hurtig din Shuttle-computer bliver kommer an på, hvad du smider i computeren, hvilket i realiteten står uden for testen her.  

Det indbyggede motherboard fra Shuttle selv er dog et potent et af slagsen, og der er rig muligheder for at tilslutte hardware.

Det vil for de fleste være mere end rigeligt, at der er plads til fire 3,5" harddiske plus en M2.0-eSATA (Lagertypen, som du oftest finder i de tyndeste bærbare computere), et grafikkort i fuld længde, og fire RAM-stænger.

Det er dog ikke den billigste løsning, da du med alle "barebone"-computere selv skal købe det meste af indmaden ved siden af selve kabinettet.

En hurtig websøgning på danske webbutikker viser, at du sagtens kan bygge en mini-computer med kabinet, bundkort og strømforsyning for under 2.000 kroner.

En del af Shuttles pris er dog også den indbyggede køleløsning samt "the price of Convenience": Prisen for ikke selv at rode med de små kabler.

Og det kan måske godt være 3.000 kroner værd.

Læs også: Dansk Windowschef garanterer: Windows 10 forbliver gratis




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...
mest debaterede artikler

Computerworld
Apples nye iOS 11 skaber store batteriproblemer på iPhone og iPad: Disse fire ting kan du gøre ved det
Apples nye iOS 11 skaber batteriproblemer for mange brugere, der oplever, at iPhonen pludselig ikke længere holder til en hel dag på jobbet. Du kan dog selv minimere problemet med disse fire lette trin.
CIO
Bare glem alle advarsler og alarmklokker: ”Din smartphone får ikke virus”
Sikkerhedsfirmaer advarer jævnligt om, at almindelige menneskers smartphone står pivåbne for virus og malware. Men ifølge en kendt sikkerhedsekspert findes det stort set ikke i Danmark.
Comon
Oversigt: Her er de bedste Android-smartphones der kan købes i Danmark
Det vrimler med spændende Android-smartphones på markedet. Vi har samlet en oversigt over de bedste Android-telefoner, du kan købe herhjemme netop nu.
Job & Karriere
Se listen: Disse it-folk bliver ansat på stedet - cheferne skriger efter helt bestemte it-kompetencer
Der er en markant mangel på it-folk med helt bestemte kompetencer samtidig med, at it-cheferne er i gang med at øge bemandingen i it-organisationerne. Se listen med de mest efterspurgte it-kompetencer netop nu.
White paper
Sådan anvender du Microsofts Assessment og Planning Toolkit i dit it-miljø
Dette whitepaper gennemgår hvordan du anvender du Microsofts Assessment og Planning Toolkit i dit it-miljø og kommer med specifikke råd og konkret vejledning til anvendelsen.