Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Rod med it-indkøb i Region Sjælland: "Vi er lidt chokerede"

Revisionsrapport viser masser af sjusk, men kun en lille smule fusk i it-indkøbene i Region Sjælland.

Lettelse.

Sådan er reaktionen fra formanden for Region Sjælland, Jens Stenbæk (V), efter at revisionsfirmaet PwC i dag har fremlagt sine konklusioner på en kulegravning af regionens it-indkøb for en snæver kreds af regionens toppolitikere.

PwC's kulegravning kommer efter at en foreløbig undersøgelse fra Rambøll efteråret havde skabt frygt for, at regionen i forbindelse med den aktuelle bestikkelsessag har betalt overpris for sine it-indkøb og at store millionbeløb og varepartier var afregnet og leveret udenom de officielle kanaler.

Den mistanke har PwC nu aflivet, lyder det fra Jens Stenbæk.

"Rapporterne fra Rambøll i efteråret antydede, at vi havde et stort et manglende match mellem fakturaer og betalinger på 55 millioner kroner. Der var også nogle skæve leveringsadresser for levering af it-produkter til nogen, der ikke havde noget med Region Sjælland at gøre, og endelig at vi måske havde betalt for meget for varerne."

"De tre anklager er nu frafaldet gennem rapporten fra PwC," siger Jens Stenbæk.

Han oplyser, at man nu kun mangler at gøre rede for 7.000 kroner ud af samlede indkøb på cirka 700 millioner kroner. Desuden har undersøgelsen kun afsløret tre eksempler på levering til adresser udenfor regionen.

Desuden lyder meldingen fra PwC, at manglende udbud af it-ordrer ikke har ført til, at regionen har betalt mere for sit it-udstyr.

Rod siden 2009

PwC-undersøgelsen har dog afsløret et syndigt rod i regionen forretningsgange, når det gælder bogføring og kontrol med regionens it-indkøb. Roderiet går ifølge Jens Stenbæk helt tilbage til 2009.

Han retter især søgelyset mod regionens eksterne revisionsfirma BDO, som han mener har ladt de ansvarlige politikerne i regionsrådet i stikken.

"Vi er lidt chokerede over, at det viser sig, at den eksterne revision ikke har sørget for, at der er ført tilsyn med it-området, fordi det er et højrisikoområder med mange indkøb og mange indkøbere."

"BDO er politikernes garant for, at der er det nødvendige ledelsestilsyn. Efter i dag må vi stille spørgsmålstegn ved, om det er blevet trykprøvet tilstrækkeligt," siger Jens Stenbæk, som understreger, at rodet i regionens it-afdeling ikke har ført til, at regionen har tabt penge.

"Men der er nok mere held end dygtighed. Når der ikke er lavet bogføring og registrering af de fysiske aktiver åbner man en mulighed for besvigelser. Men det ser ikke ud til at være tilfældet. Så det kan isoleres til det der vedrører selv bestikkelsessagen," siger han.

Læs også:

Længe ventet rapport klar efter kulegravning af bestikkelsessag i Region Sjælland: Gjorde regionen noget forkert?

It-chef i Region Sjælland blev bortvist for bestikkelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere