Disse to fejl begår de fleste virksomheder i Google Analytics

Millioner af virksomheder benytter i dag Google Analytics. De fleste udnytter dog ikke analyseværktøjet optimalt, fortæller tidligere chef for Google Analytics, som her fremhæver to typiske fejl.

Online-handlen drøner derud af, men der er stadig langt til antallet af indkøb ude i de fysiske butikker.

Den såkaldte conversion rate - altså antallet af besøgende, der køber noget ved et besøg på en hjemmeside, ligger nede på nogle få procenter.

Selvsamme conversion rate i et fysisk supermarked ligger derimod oppe på 90 procent eller over.

For at optimere online-forretningen har mange kastet sig over det gratis Google Analytics-værktøj, hvor web- og forretningsfolk blandt andet kan holde øje med antallet af besøgende og gæsternes aktiviteter på sitet.

Men ifølge chef for dataindsigt og analyse hos dataanalyse-virksomheden Search Integration, Brian Clifton, benytter de færreste virksomheder Google Analytics-værktøjet til dets fulde potentiale.

"På første side i kogebogen for, hvordan man bruger Google Analytics, bør være 'hvilke forretningsspørgsmål vil vi gerne have besvaret', altså hvad er relevant for forretningen, og hvordan kan vi bruge Google Analytics til at få svar på de spørgsmål," fortæller Brian Clifton til Computerworld.

"Forretningsfolkene skal derfor styre analysen og ikke webteknikerne. Det lyder jo ret simpelt, men sådan er virkeligheden bare sjældent. Mange virksomheder indsamler en masse vidunderlige data i en lind strøm, og så sker der ikke så meget mere end det," fortsætter han.

Data er en rodebutik
Med en fortid hos Google som selskabets boss for Google Analytics i Europa fra lanceringen i 2005 og frem til 2008, bør Brian Clifton nok vide, hvad han taler om.

"I begyndelsen var der 30.000 brugere, i dag er det tal oppe på 30 millioner," fortæller han til Computerworld på SEO-konferencen 'Meet the experts', som SEO-virksomheden Waimea Digital afholder på AVT Business School i København.

Brian Clifton forklarer på konferencen, at to af de største udfordringer for virksomheder med hænderne nede i Google Analytics ligger i at segmentere de besøgende ordentligt og måle effekten af online-kampagner.

"Den største fejl, folk begår, er, at de tror, at deres data i analyseværktøjer som Google Analytics kun indeholder rene, veldefinerede data. Når conversion-raten ligger på tre til fem procent betyder det altså, at de resterende 95 procent besøgende er komplet anonyme," siger Brian Clifton og fortsætter:

"Det er så her, at man kan gøre en forskel ved at undersøge disse besøgende ud fra, om de er medarbejdere med login, om de er potentielle kunder, og deres demografiske karakteristika som alder, bopæl og andet, der er vigtigt for forretningen. Ellers måler man bare gennemsnittet af gennemsnittet."

Derfor skal virksomheder i Brian Cliftons optik være bedre til at rense ud i data og kvalificere data bedre, så virksomhederne står tilbage med datasæt, som rent faktisk kan bruges til at styrke forretningen.

Læs også: Fem tips: Sådan kommer du i gang med webanalyse

Måler ikke effekten ordentligt
Han peger på, at det kun er fire procent af alle Google Analytics-brugere, der formår at segmentere besøgende ordentligt.

Den manglende forståelse for besøgende på ens hjemmeside leder til en anden analyse-fejl, som de fleste begår: De måler simpelthen ikke effekten ordentligt, når de sender en ny online-kampagne i luften.

"Kun 25 procent målet deres kampagner korrekt. Det skyldes blandt andet, at de ikke bruger de rigtige referencelinks. Derfor ryger besøgende fra nye kampagner ned i den samme spand," siger Brian Clifton.

Som eksempel herpå nævner han, at onlinekampagne 1 på eksempelvis Facebook skal lede til det korrekte undersite 1, som igen eksempelvis er understøttet af etiketten 'social 1' i Google Analytics. Ved onlinekampagne 2 bruges samme fremgangsmåde.

"Det er jo ret vigtigt, at når man bruger mange penge på nye kampagne, at man også kan måle effekten af nye kunder på sitet. Data er nemme at indsamle, men det halter ofte med kvaliteten og derfor også med, hvad forretningen kan bruge disse data til," understreger Brian Clifton.

Læs også: 
Årets otte trends inden for dataanalyse

Jeg drukner i Google Analytics


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
AlfaPeople A/S
Salg, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger inden for CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få mere fart på og kvalitet i udviklingsafdelingen med DevOps

Få indsigt i den populære DevOps-tankegang, der kendetegner den moderne it-organisation, hvor samarbejde og integration er nogle af nøgleordene. Kom og hør konkrete cases fra virksomheder, der arbejder efter DevOps og mød de førende leverandører, der fortæller, hvordan du kommer derhen, hvor udviklingsafdelingen kan understøtte den digitale innovation med de ideer og i det tempo, som der forventes.

30. maj 2017 | Læs mere


Dropbox partnerdag 2017

Det er en fornøjelse at præsentere en ny stor forretningsmulighed med Dropbox Business. På partnerdag får I indsigt i både kommercielle og tekniske aspekter ved at sælge Dropbox Business. Arrangementet henvender sig til både eksisterende Dropbox-forhandlere i Danmark og til jer, der leder efter nye forretningsmuligheder, og som overvejer at blive Dropbox-forhandler.

31. maj 2017 | Læs mere


Business intelligence - den nye bølge: Få styr på de nye løsninger og alle mulighederne

En ny bølge af af moderne BI-løsninger og -produkter skaber helt nye muligheder. Vi sætter fokus på den nye BI-bølge.

07. juni 2017 | Læs mere





mest debaterede artikler

Computerworld
WannaCry-helt angrebet af hævntørstige hackere - men det største problem var faktisk politiet
Sikkerhedseksperten Marcus Hutchins stoppede ved et tilfælde spredningen af WannaCry og blev berømt i hele verden. Siden er han både blevet angrebet af hackere og har fået servere lukket af politiet.
CIO
Bliv klar til EU-persondataforordningen: Ministerium klar med længe ventet dansk vejledning til den nye EU-lov
Justitsministeriet er efter en måneds forsinkelse klar med den store vejledning til EU's kommende persondataforordning, der kommer til at få konsekvenser for alle danske virksomheder. Se vejledningen her.
Comon
Microsofts vilde - og hammerdyre - Surface Studio kommer til Danmark
Microsofts all-in-one-computer, Surface studio, kommer til Danmark midt i juni til en vild pris
Job & Karriere
Dansk it-firma masseansætter: Skal bruge 90 nye medarbejdere med disse it-profiler
It-virksomheden BEC skal bruge 90 nye it-medarbejdere. Her kan du se de konkrete it-profiler, BEC er på udkig efter.
White paper
Hyperconverged infrastructure - Sådan optimeres datacentret på den enkleste og mest fremtidssikrede måde
Datacenteret i en virksomhed er en kompliceret og kostbar størrelser, som ikke ligefrem gør det nemt og hurtigt for it-afdelingen at hjælpe forretningen med nye initiativer. Det er en uholdbar situation, og nu findes der en løsning. Hyperconverged infrastructure kan løfte datacenteret ind i fremtiden. Et datacenter-i-en-boks kan sættes i sving på 20 minutter, det er let at administrere og kan opskaleres på fem minutter. Det hele er testet og konfigureret på forhånd, og tilmed er ydelsen er på enterprise-niveau. Læs mere i dette white paper.