Artikel top billede

Apple efter hård kritik: Store ændringer på vej til Apple Music

Apples streamingtjeneste, Apple Music, er blevet udsat for kritik og medarbejderflugt. Men nu er Apple på vej med store ændringer.

Apples streamingtjeneste, Apple Music, er blevet kritiseret for manglende brugervenlighed efter lanceringen i fjor.

Den kritik kan Apple være på vej til at imødekomme, skriver det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg i en større artikel. 

Bloomberg erfarer, at Apple i næste måned planlægger at præsentere en relancering af tjenesten.

Ifølge Bloombergs kilder vil den nye version af Apple Music få en mere intuitiv brugergrænseflade.

Apple vil desuden skabe en mere naturlig sammenhæng mellem musik, der er tilgængelig via streaming og musik, som kan købes som download via iTunes, hedder det.

Sammen med lanceringen af Apple Music sidste år lancerede Apple også radiokanalen Beats 1, der sender live radio via Apple Music.

I følge Bloomberg planlægger Apple ligeledes at øge sin satsning på live radio, hvordan det skal foregå, fremgår dog ikke af artiklen.

Læs også: Få svar på fem vigtige spørgsmål: Sådan kommer Apple Music til at klare sig 

Opkøb skabte kultur-problemer

Lanceringen af Apple Music fandt sted i kølvandet på Apples opkøb af hovedtelefon-producenten Beats og herunder også musikstreamingtjeneste Beats Music, som Apple har brugt som en slags skabelon for Apple Music. 

Sammen med Beats fik Apple også flere højtprofilerede personer fra musikbranchen ind i folden.

Det drejer sig først og fremmest om den anerkendte musikproducer Jimmy Iovine, der sammen med rapperen Dr Dre stiftede Beats. 

Men også Nine Inch Nails-forsangeren Trent Reznor, der var kreativ direktør hos Beats, er fulgt med over til Apple, hvor han spiller en nøglerolle i udviklingen af Apple Music. 

Ifølge Bloomberg har opkøbet af Beats dog ført til et kulturchok hos flere af medarbejderne hos de to selskaber.

Det har fået flere af medarbejderne fra Beats til at tage deres afsked, fordi de føler, at kulturen i Apple er unødig bureakratisk. 

Samtidig mener flere Apple-ledere, at ledelsesstrukturen er blevet mere kompliceret efter, at især Jimmy Iovine, der ikke har nogen officiel titel hos Apple, har fået stadig større indflydelse på Apples musikforretning.

Streaming-markedet boomer

På trods af kritik og ledelsesmæssige problemer har Apple Music dog oplevet en solid vækst siden lanceringen. 

Efter mindre end et år på bagen har tjenesten i dag 13 millioner abonnenter, og siden ferbruar har Apple Music fået 2 millioner nye abonnenter.

Ifølge branchemagasinet Music Business Worldwide vil Apple runde 20 millioner abonnenter inden udgangen af året, hvis væksten fortsætter med samme tempo. 

Verdens mest populære streamingtjenesten Spotify vokser dog også hastigt, og Spotify har i år rundet 30 millioner betalende abonnenter.

Apples service-forretning, der blandt andet indbefatter Apple Music, er i det seneste kvartalregnskab vokset med 20 procent i forhold til samme kvartal sidste år. En del af den vækst kan uden tvivl tilskrives lancering af Apple Music. 

Læs også: 
Derfor har iPhone-salget ramt muren - og sådan kommer Apple tilbage på vækstsporet

Sammenligning: Det her tilbyder Apple Music - og det her tilbyder Spotify og TDC Play




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere