Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Deadlines og KPI'er er bare ikke nok: Dette skal du mestre for at få succes med offentlig digitalisering

Klumme: Regeringens nye digitaliseringsstrategi bliver skarpt kritiseret for at mangle deadlines og mål, men det ikke nødvendigvis det, der giver gode digitale løsninger.

Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er blevet kritiseret for at mangle deadlines og konkrete målbare mål.

Det kan du læse mere om her: Regeringen mangler klare it-mål: Her har du konkrete forslag til fem vigtige it-mål for Danmark

Men vi får ikke nødvendigvis gode, sammenhængende digitale løsninger ved at opstille deadlines og målbare mål, som der kan sætte flueben ved efter endt udførelse.

Det er den gamle fællesoffentlige digitaliseringsstrategi et bevis på.

For den var netop kendetegnet ved specifikke angivelser af, hvornår hvad skulle være digitaliseret.

Hermed lignede strategien mere et projektkatalog end en strategi. På positivsiden blev tingene gjort.

På negativsiden har det betydet, at der i flere tilfælde blot er blevet sat strøm til papiret i form af pdf'er, som borgere og virksomheder kan udfylde online.

Godt at det er mere end et projektkatalog

Derfor er det velkomment, at den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er mere end et projektkatalog, i det den indeholder mange stærke visioner for, hvordan digitaliseringen skal skabe værdi for borgerne og virksomheder.

Og især er det velkomment, at et centralt element i strategien netop er at sikre en mere sammenhængende tilgang til borgere og virksomheders møde med den offentlige sektor.

Det er ifølge rapporten IT i praksis 2015 fra Rambøll og DANSK IT en indsats, som har stået øverst på de offentlige it-ansvarliges ønskeliste til den nye strategi.

Flertallet af offentlige it-ansvarlige fortæller i rapporten, at "fokus på at få de eksisterende løsninger til at virke bedre og mere sammenhængende for borgere og virksomheder" er den vigtigste komponent, som en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi bør indeholde.

Mangler strategiske greb

Det betyder ikke, at strategien ikke har knaster. En af de store er, at strategien på flere indsatsområder ikke peger på, hvilke strategiske greb, der skal til for at lykkes.

Man ser det blandt andet på automatiseringsområdet, hvor man har en meget prisværdig ambition om at automatisere sagsbehandlingen, sådan at langt flere afgørelser skal kunne afklares hurtigere - og i visse tilfælde med det samme, fordi de nødvendige oplysninger er korrekte og tilgængelige de rette steder og på det rette tidspunkt i sagsforløbet.

Her kunne man fordel have angivet, hvordan målet skal nås. Skal myndigheder for eksempel vælge en agil tilgang og standardiserede løsninger som alternativ til at bygge deres egne løsninger, der ofte tager så lang tid, at de hurtigt bliver overhalet af teknologiudviklingen i samfundet?

Hvordan sikrer vi digitalisérbar lovgivning?

Også på et område som digital-parat lovgivning mangler strategien at give nogle bud på, hvordan man får gjort relevant lovgivning digitaliseringsparat.

Det er selvfølgelig positivt, at der nedsættes et udvalg i regi af Digitaliseringsstyrelsen, der skal indsamle, screene og prioritere tværgående juridiske udfordringer samt udarbejde løsninger på udfordringerne.

Men der mangler en beskrivelse af, hvilke greb et sådant udvalg skal tage i brug for at lykkes med et projekt, der i sidste ende handler at få flyttet en hel kultur og praksis i retning mod en proces, der skal sikre en digitalisérbar lovgivning.

Det betyder, at udvalget mere eller mindre starter fra nul i forhold til at finde sine virkemidler.

Desuden bør udvalget sikres et tilstrækkeligt stærkt mandat, der er forankret på øverste politiske niveau.

Digital post, javel. Men hvad med digital reaktion?

Et indsatsområde i strategien er også, at virksomheder og digitalt parate borgere modtager al deres post fra offentlige myndigheder digitalt.

Det bør forpligte den offentlige sektor til at tilbyde andre og bedre muligheder for at interagere digitalt, når borgere og virksomheder skal reagere på de digitale henvendelser. Men desværre er det ikke nærmere beskrevet.

Det bliver en udfordring. For man kan næppe forvente, at borgerne fremover tager til takke med at blive henvist til telefonen eller anden kanal, når de skal reagere på digital post, som det er tilfældet i dag. Her er der behov for helt andre interaktive tilgange.

I det hele taget befinder strategien sig kun i periferien af den udvikling, man ser i resten af samfundet, hvor robotteknologi, disruption og interaktive teknologier giver borgere helt andre serviceoplevelser end tidligere set.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.