Artikel top billede

Guide: Sådan undgår du at Windows 10 pludselig opdaterer og genstarter sig selv

Mange har prøvet, at Windows 10 pludselig begynder at opdatere og dernæst genstarter sig selv. Der findes en smart måde at undgå problemet på.

Windows 10 har mange udmærkede egenskaber og funktioner, men en af de mere forhadte er manglen på kontrol, når det gælder opdateringer.

Har du en Windows 10 eller Windows 10 Pro-version, kan du nemlig ikke selv vælge hvilke opdateringer, du vil installere på din computer, da Microsoft udsender og installerer dem på din computer.

Der er gode intentioner bag beslutningen fra Microsoft: Mange computere verden over holdes ikke opdateret, og hvad hjælper det, at Microsoft udsender hasteopdateringer til din computer, hvis de ikke installeres?

Men det har også skabt ravage i Windows-ejeres hjem. Med opdateringer følger der også risikoen for at computeren skal genstartes, og det sker også automatisk og uden advarsler.

Men fat mod. Du kan undgå pludselige og uventede opdateringer ved at ændre en enkelt indstilling i Windows 10.

Under "Indstillinger" > "Opdatering og Sikkerhed" > "Windows Update" > "Avancerede Indstillinger" finder du øverst et menufelt.

Her kan du ændre indstillingen, så opdateringer og en potentiel genstart af dit system ikke sker automatisk, men så du i stedet bliver bedt om at vælge et tidspunkt, hvor opdateringen skal foretages. På den måde undgår du pludselige genstarter af din computer.

I samme menu kan du også vælge at udskyde opdateringer.

Det betyder, at du først modtager større opdateringer med nye funktioner flere måneder efter andre. Du undgår måske potentielle børnesygdomme på den måde, men du vil stadig modtage sikkerhedsopdateringer i samme hastighed som alle andre.

I Windows 7 og 8.1 var der også indbygget "automatisk" opdatering, men fælles for begge var, at du også selv kunne vælge opdateringer, og at du i højere grad selv kunne vælge tidspunktet.

Har du oplevet, at din Windows 10-computer pludselig genstartede for at installere en opdatering?

Læs også: Kæmpeopdatering af Windows 10 i næste uge: Disse nye features og ændringer på vej




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere