Artikel top billede

Fjernes helt: Disse seks teknologier får dødsstødet i de nye MacBook Pro'er

Apple lancerede nye Macbooks torsdag aften, men det blev også et farvel til seks velkendte teknologier på Apples computere. Læs her, hvad Mac-brugerne må vinke farvel til.

Apple har aldrig været bange for at skære velkendte standarder og funktioner fra i et forsøg på at bygge en tyndere og lettere computer. 

Apple var et af de første firmaer til at droppe diskettedrevet og CD-drevet i sine bærbare computere, og i forbindelse med lanceringen af de nye Macbook Pro-computere skærer Apple seks teknologier fra Macbook-serien. 

Du kan læse mere om de nye Macbook Pro-computere her: Netop præsenteret: Her er den nye Macbook Pro med særlig touchskærm

MagSafe

MagSafe er Macbook Pro'ens magnetiske opladerstik, der løsner sig selv fra computeren, hvis der bliver trukket i stikket.

Det er bogstaveligt talt en Mac-livline, som uden tvivl har reddet mange computere igennem tiden fra at falde på gulvet ved et uheld, hvis din hund hang fast i ledningen. 

Men det er slut nu. De nye Macbook Pro-computere har i stedet USB C-porte til opladerstikket ligesom den mindre Macbook 12. Det er et skridt i den rigtige retning mod en bedre, mere udbredt fælles standard, men hvad betyder det, når computeren går i stykker, fordi du falder i ledningen?

Slut med SD

Macbook Pro'en har altid været fotografers kæledægge, men det kan være slut nu, hvor Apple dropper en dedikeret SDkort-port. 

Det betyder, at du skal ud og erhverve dig en USB-til-SD-adapter for at overføre billeder fra et SD-kort, men husk også, at det er behov for et adapter med USB C-stik, og de er stadig noget dyrere end de mere gængse USB-adaptere.

Død over HDMI og Mini Display-port

Kig på billedet til højre og nyd arsenalet af porte. De er alle sammen væk på de nye Macbook Pro-computere-

Apple har fjernet HDMI- og Mini Display-portene for at gøre de nye Macbook Pro-computere tyndere end den gamle Macbook Air-computer. 

Der er i stedet fire USB C-porte, som fungerer som opladerport, til overførsel af data og til at forbinde til en skærm.

Det kræver dog, at du enten har en skærm med USB C-port, eller at du køber en adapter. Generelt får du brug for rigtig mange adaptere med den nye Macbook Pro.

Esc- og F-tasterne

Apple har fjernet den øverste række af taster på tastaturet og erstattet dem med en aflang OLED-skærm.

Det er en touch-skærm, der viser knapper alt efter det aktive program. Der er heller ikke nogen fysisk escape-knap - hvilket nok mest går ud over jer, der har installeret Windows 10 på computeren. 

OLED-skærmen kan for eksempel bruges til at vise en oversigt over dine billeder til at bladre igennem i Fotos, eller du kan vælge imellem aktive faner i Safari.

Macbook Air

Apple lancerede tre nye computere på scenen i Cupertino torsdag aften: En 13 tommer og 15 tommer Macbook Pro med den specielle touch-skærm over tastaturet og en 13-tommer uden. 

Sidstnævnte Macbook Pro har også lidt mindre kraftfuld hardware og en lidt lavere pris, og det er meningen, at den skal stå i stedet for Macbook Air-computeren. 

Du vil i den kommende tid stadig kunne købe en Macbook Air, men forvent ikke, at det bliver ved. Apple satser tydeligvis på sin lille Macbook 12 og den nye "skrabede" Macbook 13 som fremtiden. 

Optisk drev

Apple er også stoppet med at sælge de gamle Macbook Pro-computere, der havde et optisk drev.

Hvis du stadig klamrer dig til de digitale skiver til musik, film eller arkivering, så skal du ud og investere i et eksternt CD-drev. Det blev lige 679 kroner ekstra for et Apple SuperDrive.

Læs også: Microsoft nye Surface er en lige højre til Apple - men andre virksomheder bør nok være mere bekymrede




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere