Artikel top billede

En af Danmarks bedste CIO'er forlader sin stilling: COWI's CIO skifter til nyt topjob i den danske it-branche

CIO i COWI og tidligere vinder af Årets CIO i Danmark, Claus Hagen Nielsen, forlader COWI.

COWI skal have ny CIO.

Claus Hagen Nielsen, der blev kåret som Årets CIO i Danmark i 2014, har nemlig valgt at forlade sin stilling i COWI.

Han skifter til en ny topstilling i den danske it-branche.
Det meddeler Claus Hagen Nielsen selv via sin LinkedIn-profil.

"Kære netværk. Som I kan se fra jobannoncen, forlader jeg COWI efter seks gode år for at tage jobbet som CIO i Sitecore Corporation," skriver Claus Hagen Nielsen.

"Jeg fortsætter i min rolle som COWI's CIO frem til den 31. januar 2017," tilføjer han.

Læs også: Dansk CIO toptuner it-afdelingen: Her er opskriften

Sitecore, der udvikler CMS-systemer og software til webløsninger, er en af de mest succesfulde danske it-virksomheder i de seneste 10 år.

Tidligere i år overtog kapitalfonden EQT i en milliardhandel aktiemajoriteten i det danske it-firma. Læs mere om det her.

Ifølge Sitecores hjemmeside hedder den nuværende CIO i selskabet Philipp Heltewig. På hans LinkedIn-profil fremgår, at han i sidste måned startede op som stifter af et selskab i Tyskland, der skal arbejde med med machine learning.

COWI søger en ny CIO

COWI har allerede offentliggjort jobopslaget, hvor selskabet skal forsøge at finde Claus Hagen Nielsens efterfølger.

Her kan man blandt andet læse, at man som CIO kommer til at rapportere til Group CFO Tomas Bergendahl, og at man får ansvaret for en it-organisation med 120 medarbejdere fordelt på 10 lande.

"COWI A/S leder efter en talentfuld, forretningsorienteret og erfaren CIO, der skal lede og udvikle COWI's it-organisation og it-services og understøtte forretningens behov på globalt plan."

"Samtidig skal CIO'en have gode økonomiske kompetencer for at kunne få mest muligt ud af it-investeringerne og være i stand til meget til meget klart og tydeligt at monitorere it-omkostningerne i COWI," lyder det også i jobopslaget.

Der er ansøgningsfrist allerede 15. november.

Læs også:

Dansk CIO toptuner it-afdelingen: Her er opskriften

Her er Danmarks dygtigste it-chef: Årets CIO 2014

Sådan er kæmpe SharePoint-portal smeltet sammen med ERP




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere