Artikel top billede

Åbnes nemt: Sådan kan du omgå en iPhones skærm-lås og tvangsåbne enheden med et enkelt trick

Mange har troet, at en iOs-enheds aktiveringslås var helt sikker. Men et par it-folk har fundet en nem metode til at omgå aktiverings-låsen i iOS. Se hvordan man gør her.

To sikkerheds-folk har fundet en metode til at omgå sikkerhedslåsen i iOS, som Apple ellers har bedyret er sikker nok til at holde alle ubudne gæster ude af en låst iPhone eller iPad.

Den ene af de to er den indiske it-sikkerhedsmand Hemanth Joseph, som gik i gang med at forsøge at omgå låsen, efter han fornylig købte en iPad på eBay, som imidlertid viste sig at være låst.

Låse-funktionen bliver aktiveret automatisk, når en bruger via iCloud tænder for 'Find My iPhone.'

Her bliver maskinen koblet sammen med brugerens Apple ID, hvilket altså forhindrer adgang til enheden, medmindre brugeren indtaster det korrekte password.

I denne position er kun ganske få ting mulige med enheden. En af dem er at forbinde enheden til et WiFi-netværk - og konfigurere netværket manuelt.

Og det udnyttede Hemanth Joseph til at åbne den låste iPad.

Han oversvømmede nemlig de to felter i WiFi-konfigurationen - username og password - med mange meget lange rækker af tegn.

Læs også: Myndigheder presser på: Google tvinges til at åbne låste telefoner

I en blogpost fortæller han, at de lange rækker af tegn efter et stykke tid fik iPaden til at fryse. Med det originale smart cover fik han dernæst maskinen til at gå i dvale, hvorefter han åbnede den igen.

Denne manøvre skal normalt få maskinen til at genoptage arbejdet i den seneste kendte position - altså der, hvor Hemanth Joseph havde fyldt de lange rækker af tegn ind.

"Men efter 20-25 sekunder crashede Add Wifi Connection-funktionen på skærmen, og dermed blev Find My iPhone Activation Lock'en omgået," skriver han i sin blogpost, som du kan læse her: How I bypassed Apples most secure find

Han meldte sin opdagelse i iOs 10.1 til Apple allerede 4. november, og selskabet er nu i gang med at kigge på sagen, hedder det.

Samme melding kommer fra Tyskland, hvor tyskeren Benjamin Kunz Mejri har anvendt samme tilgang i den nyeste iOS-udgave, nemlig iOS 10.1.1.

Her oversvømmer tyskeren også Add Wi-Fi-felterne med lange rækker af tegn.

Du kan se en video, som Benjamin Kunz Mejri har optaget af crashet her: iCloud & Device Lock Activation Bypass via local Buffer Overflow Vulnerability.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere