Artikel top billede

(Foto: © Ondine Goldswain /)

Skjult reklame: Kan visse typer af SoMe-platforme være fundamentalt i strid med markedsføringslovgivningen?

Klumme: Reklamer på sociale medier skal i særlig grad være tydeligt markeret. Det siger loven, og det gælder også for bloggere og de såkaldte instagrammere.

I markedsføringsreglerne i de nordiske lande er det et krav, at en reklame skal kunne identificeres.

Dette betyder, at en forbruger skal gøres opmærksom på, at der er tale om en reklame, uanset hvilken form den har, og uanset hvilket medie den optræder i.

Hvis reklamen vises et sted, der ikke er forbeholdt reklamebudskaber, stilles der større krav til tydeliggørelsen af, at der er tale om en reklame.

Hvad er skjult reklame?

En reklame er som udgangspunkt enhver form for kommunikation, som har til formål at øge salget af varer og tjenesteydelser.

Skjult reklame er således kendetegnet ved, at afsenderen bevidst ønsker at camouflere reklamen og dens hensigt, som er at påvirke forbrugerne til for eksempel at købe en bestemt vare.

Denne form for reklame er effektiv, i det modtageren ikke er opmærksom på, at der er tale om en reklame.

Forbrugeren har ikke paraderne op og er derfor nemmere at manipulere med og påvirke i den retning, som afsenderen ønsker.

Reklamer på sociale medier og blogs

På de sociale medier, der almindeligvis forstås som online-tjenester, hvor privatpersoner kan kommunikere og udveksle oplysninger med hinanden, holder kendte instagrammere og bloggere deres followers opdateret med de nyeste tendenser inden for eksempelvis mad, træning og mode.

Det skal i henhold til kravet om reklame-identifikation tydeligt fremgå, at der er tale om markedsføring, og på hvis vegne der reklameres, når en blogger omtaler varer eller tjenesteydelser efter aftale med virksomheden eller modtager betaling eller andre fordele for at omtale eller på anden måde henvise til en virksomheds varer eller tjenesteydelser.

Platforme som Boostified

Visse typer af tjenester hjælper producenter af varer med at markedsføre deres produkter via instagram og blogs.

Et eksempel på det er Boostified, en svensk it-platform, der på hjemmesiden reklamerer med, at Boostified har samlet et stort netværk af "up-coming" instagrammere, der omkostningsfrit anbefaler et bestemt varemærke eller bestemt produkt til sine følgere.

Hvorfor kan dette være et problem?

Disse tjenestetyper hjælper virksomhederne med at lade deres varemærke og produkter blive markedsført via anbefalinger til de mange followers, dog uden at gøre modtagerne opmærksom på, at der er tale om en reklame.

Spørgsmålet er derfor, om disse typer af platforme ikke er fundamentalt i strid med markedsførings-lovgivningen, herunder forbuddet mod skjult reklame, da de mange followers på sociale medier ofte ikke tydeligt gøres opmærksom på, at det er tale om en reklame?

NB. Dette indlæg tager ikke konkret stilling til, om Boostified overholder markedsførings- eller andre regler i Danmark eller andre lande!

Tak til stud.jur. Elayna Michelsen, der har bidraget til dette indlæg.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.