Revolutionen begyndte på en solrig californisk januar-morgen for 10 år siden.
For det er her, at Apples administrerende direktør Steve Jobs går på scenen til Macworld-konferencen i San Francisco.
Her fisker han en telefon op ad lommen og bekendtgør, at det ikke blot er en telefon, men en 'internet communicator', en iPod og en telefon.
Det hele samlet i én enhed - iPhonen.
Læs også: Galleri: iPhonen fylder 10 år: Her er dens historie og dens største konkurrenter
Ingen teknologisk revolution
Dengang havde konkurrenterne kun hån tilovers for Apples seneste påfund, som ikke desto mindre endte med at forandre alt i løbet af få år.
Det skete ikke, fordi iPhonen var en teknologisk revolution. Det var den på ingen måde.
Derimod var det en revolutionær redefinering af vores forståelse af mobiltelefonen som koncept, og samtidig indvarslede den en radikal ændring af magtforholdet i telebranchen.
Teleselskaberne mistede deres magt
For før lanceringen af iPhonen lå al magten hos netværksejerne, som brugte deres position til at udøve kontrol over producenterne - og i sidste ende brugerne.
Ikke alene fik teleselskaberne frie hænder til at overplastre telefonerne med hæslige klistermærker - de fik også lov til at fylde telefonerne med software-skins, apps og andet crapware, der ikke tjente brugernes interesse.
Det kunne teleselskaberne gøre, fordi de var 'gatekeeperne'.
De kontrollerede "broen til brugerne" og havde derfor magten til at afskære producenternes adgang til millioner af kunder. Konsekvensen kunne altså blive enorme for en producent, der ikke valgte at danse efter teleselskabernes pibe.
Men den logik blev vendt på hovedet med iPhonen.
Telefonen der fik folk at skfite selskab
For iPhonen var den første telefon, der for alvor kunne få folk til at skifte teleselskab, og effekten af det var markant.
Når Apple i de første år lancerede iPhonen på nye markeder, skete det via eksklusive aftaler med udvalgte teleselskaber.
De selskaber, der fik iPhonen i deres sortiment, var sikret en sand guldgrube, og oplevede pludselig en kæmpe tilstrømning af helt nye kunder, der udelukkende skiftede selskab for at kunne få fingre i Apples nye telefon.
Prisen for teleselskaberne var til gengæld, at det nu pludselig var dem, der måtte danse efter Apples pibe.
Det betød, at det var slut med installere software på telefonerne og slut med at udstyre telefonerne med egen branding.
Læs også: Et år siden: Sådan har Steve Jobs' død forandret Apple
Det var derfor næppe nogen tilfældighed, at Apple sjældent indgik partnerskab med de største teleselskaber på de nye markeder, som iPhonen gik ind på.
I USA indgik Apple eksempelvis et partnerskab med teleselskabet AT&T, der i modsætning til den fremadstormende konkurrent Verizon var villig til at opgive en del af den kontrol over markedsføringen og brugeroplevelsen, som teleselskabet hidtil har haft over producenterne.
Gik uden om de største teleselskaber
En strategi som Apple brugte over alt i verden. I Japan valgte Apple eksempelvis at lancere iPhonen på teleselskabet Softbank, der blot var Japans tredje største.
Men det forhindrede ikke iPhonen i at blive en øjeblikkelig succes på det japanske marked.
Ifølge det amerikanske medie Bloomberg sad iPhonen på 75 procent af smartphone-salget i 2013, og iPhonens succes resulterede i at Softbanks salg steg med 40 procent, og dermed begyndte selskabet straks at æde markedsandele fra landets andre teleselskaber.
En udvikling der først blev stoppet, da Japans største teleselskab NTT Docomo adskillige år senere fik iPhonen i sit sortiment.
Samme tendens så vi Danmark, hvor Apple ligeledes indgik et partnerskab med landets tredjestørste teleselskab, Telia, mens landets største teleselskab, TDC, dømte iPhonen ude:
"iPhone er først og fremmest en smart designermobil. Og de folk, der har den, er mest interesserede i at rende rundt og se smarte ud," lød det eksempelvis fra en kommunikationsrådgiver hos TDC i 2009, mens teleanalytikeren John Strand kaldte iPhonen for "telefonernes svar på Paris Hilton".
Et produkt der ifølge analytikeren var bygget på mediahype og uden meget substans.
Blot et år senere begyndte TDC selv at sælge iPhones, og for nylig kunne TDC oplyse, at 75 procent af telefonerne på virksomhedens netværk i dag er iPhones.
Læs også: Her er succesformularen bag øjeblikkets hotteste stykke forretningssoftware
Hvad kan vi lære?
Kritikerne har dog ret i, at iPhonen lige siden lanceringen har været omgærdet af en ekstrem mediehype, der ikke altid står mål med de features og specs, som telefon byder på.
Men det Apple - og måske især Steve Jobs - har forstået er, at det ikke altid er produktet med den længste feature-liste der vinder.
Tværtimod.
Det er derimod det produkt, der giver kunden den bedste oplevelse. iPhonens succes bygger på et stramt fokus på at skabe en magisk brugeroplevelse, der - især i iPhonen første leveår - var centreret om ganske få funktioner.
Læren af iPhonens succes er derfor, at hvis du tager brugeren alvorligt, og gør dig umage med at skabe en god brugeroplevelse, kan du opbygge magtfulde alliancer med brugerne. Alliancer der gør det muligt at sprænge rammerne for, hvad vi hildtil har troet var muligt.
For Apple har det betydet, at virksomheden nu har fået overhånden overfor teleselskaberne, som i dag må indrette sig på Apples præmisser - og ikke omvendt.
Det samme har vi set i virksomheder, hvor mange it-chefer foretrak Blackberry- og Windows-telefoner, men endte med at bøje sig for de ansattes krav om at få en iPhone.
Det er ikke blot Apples konkurrenter i tech-branchen, der kan lære det.
Det er en vigtig lektie for virksomheder i alle brancher.
For når Apple kan lave en telefon, der kan få folk til at skifte teleselskab, hvorfor skulle det så ikke være muligt at lave en tjeneste, der på tilsvarende vis kan få folk til at skifte bank, forsikringsselskab eller el-selskab?
Læs også:
Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?