Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Kommunerne truer KMD: Overvejer at udelukke KMD fra fremtidige ordrer

Kommunerne truer nu direkte KMD med at udelukke selskabet fra nye ordrer på grund af voldsomme forsinkelser og fordyrelser. "Man spørger jo ikke en håndværker igen, hvis ikke man får det, man bliver lovet til tiden og til den rigtige kvalitet," lyder det fra kommuerne.

Kommunerne har i den seneste tid luftet stigende utilfredshed med it-kæmpen KMD.

Kommunerne mener, at KMD med vilje trækker leveringen af en række nye it-systemer i langdrag, fordi KMD også leverer de gamle - og langt dyrere - it-systemer, som de nye systemer skal erstatte.

Det kan du læse mere om her: Utilfredse kunder, møgsager og store erstatningskrav hober sig op for KMD: Hvad er gået galt?

Nu skruer kommunernes forening, KL, op for trusselsniveauet.

Til Morgenavisen Jyllands-Posten truer KL-formand Martin Damm direkte med at udelukke KMD fra fremtidige kommunale ordrer på grund af de voldsomme forsinkelser.

"Det kan diskvalificere KMD i forhold til nye projekter. Man spørger jo ikke en håndværker igen, hvis ikke man får det, man bliver lovet til tiden og til den rigtige kvalitet," siger Martin Damm til avisen.

KMD i flyverskjul: Vil intet sige
KMD holder lav profil i sagen og har med topchef Eva Berneke i spidsen i lang tid konsekvent afvist at stille op til interview om sagen.

I stedet har selskabet henvist til en mail skrevet af selskabets kommunikationsafdeling.

Her står der, at der 'grundlæggende [er] tale om et sundt system, men den aktuelle forsinkelse skyldes et ønske om at optimere på de allerede afleverede dele af systemet, ligesom vi på visse elementer har konstateret, at udviklingen kræver mere tid. KMD er i drøftelser med Kombit om det videre forløb og de aftalemæssige forhold på Støttesystemer, herunder også kompensation for forsinkelsen. Vi ønsker ikke at føre dialogen med vores kunder i pressen, og på den baggrund har vi ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.'

Også til Morgenavisen Jyllands-Posten afviser KMD-topchef Eva Berneke at svare på kritikken.

I stedet skriver selskabets kommunikationsfolk i en mail til avisen, at KMD mener at opleve en 'helt urimelig og usaglig italesættelse' af forretningen.

KL-formand Martin Damm mener, at forretningen mest af alt handler om at tjene penge for enhver pris.

"Det er meget svært at forstå KMD's forretningsmodel som andet end at tømme skatteborgernes lommer hurtigst muligt. Det er ikke nogen, man ønske at arbejde sammen med på langt sigt," siger Martin Damm til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Han siger desuden, at KMD 'misbruger sin monopolstatus' og at situationen 'er grotesk.'

KMD er samtidig rodet ind i andre sager med stærkt utilfredse kæmpekunder i det offentlige.

De tæller ATP samt Skat, der har sagsøgt KMD med krav om tilbagebetaling af næsten 700 millioner kroner. KMD mener, at Skat selv har ansvaret for problemerne.

Professor på CBS, Niels Bjørn-Andersen, har fornylig over for Computerworld peget på, at KMD kort og godt mangler et økonomisk incitament til at levere de langt mindre lukrative nye systemer til tiden.

KMD henter nemlig knap halvanden milliard kroner mere på de gamle systemer.

"Det [Leveringen, red] var nok gået lidt hurtigere, hvis KMD kunne imødese en bod i en størrelsesorden, hvor selskabets overlevelse stod på spil," sagde Niels Bjørn-Andersen fornylig til os.

Det kan du læse mere om her: KMD skovler penge ind på forsinkede leverancer: Store bøder til KMD ville have forhindret forsinkelser

Læs også:

KMD scorer 23 millioner kroner om måneden på ikke at levere offentligt it-system til aftalt tid

Kommuner kræver flere hundrede millioner kroner af KMD for manglende leverancer

Staten stævner KMD for 700 millioner på grund af skandale-system

Kommunerne sparer 900 millioner om året på opgør med KMD

KMD skovler penge ind: Har fundet den gyldne opskrift på vækst og indtjening

KMD opgiver at overholde leveringsfrist: Fremtids-planer for 21 store it-systemer truet

Derfor stævner staten KMD for fejlslagen it-løsning: "Der skal placeres et ansvar"

Netcompany scorer stor Skat-kontrakt: Sådan undgår vi at bygge en ny EFI-skandale




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere