Artikel top billede

Apple lukker et kritisk sikkerhedshul i sin GarageBand-musiksuite. Også Adobe er ude med lappegrejet til flere kritiske sårbarheder.

Apple og Adobe lapper flere kritiske sikkerhedshuller: Find det nødvendige lappegrej her

Både Apple og Adobe lapper kritiske sikkerhedshuller i it-selskabernes populære software-produkter. Her kan du læse mere om de usikre produkter fra it-giganterne, og hvor du finder lappegrejet til at tætne softwaren igen.

Mens Microsofts månedlige opdatering lader vente på sig, har to andre it-giganter udsendt kritiske opdateringer til deres software-produkter.

Læs også: Microsofts udsætter kritiske sikkerhedsopdateringer i sidste øjeblik efter ukendt fejl

Det drejer sig om Apple og Adobe, der lukker huller i henholdsvis lydsuiten GarageBand og Flash Player.

Det danske sikkerhedsselskab CSIS Security Group oplyser, at hullet i Apples GarageBand kan føre til systemkompromittering af Mac-styrestyresystemet.

"Sårbarheden har fået tildelt CVE-ID: CVE-2017-2374 og kan føre til korruption af hukommelsen ved åbning af en særligt udformet fil. Opdateringen bør snarest muligt installeres på OS X Yosemite v10.10 og alle nyere versioner af MacOSX," lyder advarslen fra CSIS Security Group.

Du kan finde alle Apples seneste sikkerhedsopdateringer - inklusiv hullet i GarageBand - på Apples sikkerhedssite.

Hullet Flash igen, igen

Udover Apples sikkerhedslapper udsender Adobe endnu en gang opdateringer til sin Flash Player, der igennem en længere årrække har været sikkerhedshullet som en smadret si.

De generelle problemer med Flash kan du læse mere om her: Efter haste-lapning af endnu en kritisk sårbarhed i Flash: Er det tid til at deaktivere Flash helt?

I denne ombæring af Flash-opdateringerne adresserer Adobe ikke færre end 13 unikke sårbarheder, der uden sikkerhedsopdateringen kan skade dit it-udstyr.

"Den mest kritiske (sårbarhed i Flash Player, red.), kan føre til ekstern kodekørsel, eksempelvis via klassisk webside drive-by," forklarer CSIS Security Group.

Sårbarhederne og heldigvis også sikkerhedsopdateringerne retter sig mod Windows, Linus, Mac OS og Chrome OS.

Udover den hullede Flash-afspiller lapper Adobe også huller i e-bogslæseren Digital Editions og sin reklameplatform Campaign.

Du kan ved at klikke på følgende links finde lappegrejet til Flash Player, Digital Editions og Campaign.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere