Artikel top billede

Storby tæt på at skrotte Linux efter 14 års open source-brug: Windows 10 er meget bedre

Den tyske millionby München med 1,5 millioner indbyggere har siden 2003 satset på Linux og har sågar sin egen distribution ved navn LiMux. Men nu har byens borgmester og et flertal i byrådet set sig sultne på Windows 10.

Den tyske storby München kigger mod at droppe sit egetudviklede Linux-projektet LiMux, efter byens borgmester har besluttet sig for at få installeret Windows 10 på offentlige computere inden år 2020 rinder ud.

Dermed ser det ud til, at en af verdens største Linux-brugere er på vej tilbage til Microsoft, som tilbage i 2003 blev droppet udover enkelte installationer med særlige applikationer.

I 2013 var Limux-projektet ellers færddigjort, hvor 15.000 medarbejderes arbejdscomputere var migreret til Linux. 

Det skriver ZDNet.

Ansatte er ikke it-tilfredse

Byens borgmester Dieter Reiter melder dog nu om, at medarbejderne i Mücnhen ikke bryder sig om open source-softwaren i LiMux-projektet.

Den udmelding kommer, efter München har haft konsulentfirmaet Accenture til at måle it-tilfredsheden blandt byens medarbejdere.

"Mere end halvdelen er ikke tilfredse," lyder konklusionen fra Dieter Reiter baseret på Accenture-rapportens resultater.

Storbyens politiske flertal har derfor sat gang i en proces, hvor der skal regnes på, hvor meget det koster i penge, timer og mandskab at migrere byens applikationer tilbage til Windows-systemet.

Samtidig påpeger medlemmer af byrådet på, at Windows er "markedsstandarden".

Vink med en Windows-stang

Nyhedsmediet citerer en talskvinde for Dieter Reiter, for at sige, at det endnu ikke er helt vedtaget, at byen vælger Microsofts Windows 10-styresystem i 2021.

Den udtalelse køber lederen af Free Software Foundadation i Europa, Matthias Kirschner, dog ikke helt.

"Politikerne træder en lille smule tilbage, fordi alle kigger på dem, men på den anden side er det ret klart, hvad de har gang i," siger han til ZDNet.

Samtidig med arbejdet med at få München-medarbejderne tilbage til Windows-systemet, har flere politikere meldt ud, at det ikke er Linux-systemet LiMux, der er problemet.

Derimod skulle utilfredsheden bunde i interne, strukturelle it-organisatoriske udfordringer.

"68,6 procent svarer jo, at de er meget tilfredse med softwaren," pointer Florian Rorh fra oppositionspartier De Grønne.

Flere observatører i Linux-miljøet bakker op omkring den holdning, da Münchens migrering fra Windows til Linux tilbage i 2003 faldt sammen med et it-centraliseringsprojekt, som har kørt skævt lige siden indførslen.

Du kan læse mere om Münchens satsninger på Linux her:
Storby sparer 80 millioner kroner med Linux

Efter 10 år med Linux: Storby kigger sultent på Windows igen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere