Artikel top billede

Bill Gates ikke i tvivl: Der bør betales skat af robotters arbejdskraft

Microsoft-stifter Bill Gates anbefaler, at fremtidens robot-arbejdskraft skal biddrage til skattekassen. Hans forslag er ikke lige i harmoni med, hvad EU-politikerne synes.

Robotterne er i disse år ved at indtage arbejdsmarkedet, og så skal de også betale skat.

Det mener blandt andre Microsoft-stifter Bill Gates, som i et interview med magasinet Quartz peger på rimeligheden i, at automatiseret arbejde skal beskattes.

"På nuværende tidspunkt er det sådan, at hvis en fabriksarbejder genererer en omsætning på 350.000 kroner, så er indtægten beskattet. Hvis en robot kommer ind og udfører det samme arbejde, skulle man tro, at vi også beskatter robotten på samme niveau," siger Bill Gates interviewet.

Læs også: Slå koldt vand i blodet - robotterne kommer ikke til tage dit job lige med det samme

Hjælp de fyrede

Han peger på, at beskatningen på den automatiserede arbejdskraft kan bruges på mange områder.

Eksempelvis kan de indkradsede robotskatter eksempelvis bruges til at finansiere hjælp til ældre mennesker, sørge for færre elever i en skoleklasse og omskole folk overflødiggjort af robotter, når vi nu mangler menneskelig arbejdskraft.

"Vi kan ikke bare glemme alt om indkomstskat, da det er sådan, at vi finansierer den menneskelige arbejdskraft," siger Bill Gates videre i interviewet med Quartz.

Læs også: Er der en computer-skat på vej? Vi får snart brug for at beskatte al brug af it-systemer

Stifteren af Microsoft, som i disse prædiker om automatisering og digital transformation, påstår endvidere, at robotselskaberne næppe vil blive rasende over, at der muligvis kommer en form for skattebetaling.

Du kan se en bid fra interviewet i nedenstående videoklip:


Kilde: Quartz' interview med Bill Gates

EU vender tomlen nedad
I slutningen af sidste uge var robotbeskatningen på dagsordenen i EU-Parlamentet, hvor selve robotbeskatningen fik en metalkold tommeltot nedad.

Her var et flertal i parlamentet nemlig imod, at robot-ejere skulle betale skat til folk, der er blevet arbejdsløse som følge af robot-revolutionen.

Udover et entydigt no, nein og nej til robotskatten, blev EU-Parlamentet enigt om, at EU bør fastlægge et etisk rammeværk over robotudviklingen, som vi inden længe kommer til at se i eksempelvis selvkørende biler.

"EU skal tage føringen på disse standarder, så vi ikke bliver påtvunget regler af andre lande," lød EU-udmeldingen i sidste uge ifølge Reuters.

Sløjfningen af en robotskat blev modtaget positivt i robotindustriens den internationale branchesammenslutning af robotproducenter, IFR.

"Vi tror på, at ideen om at indføre en robotskat vil medføre en negativ indflydelse på konkurrenceevnen og beskæftigelsen," lød det fra IFR efter EU-beslutningen om at droppe robotskatten.

Læs også: 
Er der en computer-skat på vej? Vi får snart brug for at beskatte al brug af it-systemer

Gennembrud for robotter og kunstig intelligens i finanssektoren er på trapperne: Sådan bliver det

Saxo Bank i kæmpe machine learning-projekt: Robotter står i dag bag 99,97 procent af alle handlerne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere