Artikel top billede

"Det lignede noget, der lige så godt kunne stå på siden af et rumskib på vej til Mars"

Her er historien om, hvordan AMD's nye topprocessor kom til at hedde 'Ryzen' - og hvad den mystiske cirkel i logoet egentlig betyder.

Chipgiganten AMD har længe haltet bagefter mægtige Intel på markedet for chip til pc'er.

Seneste forsøg på at komme på omgangshøjde er top-processoren Ryzen, som AMD lancerede i december i fjor.

Det kan læse mere om Ryzens specifikationer her: Her er fem ting du skal vide om Ryzen: AMD's nye kæmpesatsning som skal udfordre Intel.

Oprindeligt havde AMD imidlertid givet processoren et helt andet navn, men selskabet var tvunget til sent i processen at ændre navnet til Ryzen.

Zen var passende

Tidligt i udviklingsforløbet havde AMD besluttet sig for, at processoren skulle hedde ‘Zen.'

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau blev navnet valgt af ingeniøren Mike Clark, der stod i spidsen for arbejdet med at udvikle arkitekturen til den nye processor.

Grund: Han mente, at navnet repræsenterede den balance, som han så i processorens forskellige design-sider.

Der opstod imidlertid hurtigt problemer. For AMD opdagede, at selskabet ikke kunne registrere Zen-navnet som beskyttet varemærke på det amerikanske marked, hvilket det regnede for afgørende.

For at registrere et navn som beskyttet varemærke kræves det nemlig, at varemærket er ‘stærkt og unikt.' Men der er i forvejen registreret en flere hundrede ‘Zen'-agtige varemærker på det amerikanske marked, blandt andet ZenFone, ZenDesk, ZenFolio, ZenCash, Zenfolio, Zenefits og så videre.

'Horizon' uden 'ho'

Det førte til, at AMD henvendte sig til et af de mange bureauer, der er specialiseret i at udvikle interessante produktnavne.

"Og her blev der smidt en del ting i gryden. En af ideerne var tage ordet ‘horizon' og fjerne ‘ho'et' og så stave det som ‘rizon.' Af en eller anden grund hang det fast, men det fængede alligevel ikke helt," siger AMD's marketingchef John Taylor til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

AMD-folkene kunne ifølge ham imidlertid godt lide konceptet om, at den nye processor er en platform, der er designet til at tage brugeren til fjerne horisonter, når det gælder computere, som han siger.

Mod rummet

Internt i AMD var der også input - nemlig fra en gruppe medarbejdere med interesse i rumfart.

De gjorde opmærksom på det lille rumfartøj New Horizon, der i midten af 2015 passerede Pluto.

Det fik AMD til at ændre navnet til New Horizon, som blev anvendt til præsentationen af arkitekturen i december.

"Det syntes vi havde en slags ‘cool quality' over sig,' siger John Taylor.

"Men så en dag sagde vi: Okay, vi har denne Zen-værdi, og vi har ordet ‘rizon,' som vi kan lide," siger han.

Det blev først til Rizen. Og efter AMD ifølge marketingdirektøren begyndte at ‘lege lidt' med stavemåden, blev det til ‘Ryzen.'

Det skyldtes blandt andet, at AMD var bekymret for, at brugere kunne forveksle ‘Rizen' med ‘risen, hvilket ville ødelægge både zen- og horizon-tanken bag navnet.

Desuden mente AMD's designere, at ‘Ryzen' så bedre ud, når navnet blev trykt på processorerne og på indpakningen.

"Hver gang vi så på navnet, syntes vi, at ordet så hurtigt ud, og at det lignede noget, der lige så godt kunne stå på siden af et rumskib på vej til Mars," siger John Taylor.

Cirklen bag

I Ryzen-logoet optræder en cirkel bag selve ordet.
Den ujævnt malede cirkel stammer fra japansk kalligrafi, hvor den omtales som en såkaldt ‘enso.'

Her repræsenterer en helt lukket cirkel perfektion, mens en delvist åben cirkel repræsenterer udvikling og vækst.

AMD betragter ‘enso'en' som et ‘ubrudt kreativt penselsstrøg,' der ‘repræsenterer den menneskelige kreative ånd.'

"For der er jo masser af mennesker, der udretter fantastiske ting på internettet hver eneste dag," lyder det fra John Taylor.

Selve bogstavtypen - fonten - er også udviklet af AMD selv med udgangspunkt i streng symmetri, som skal afspejle Zen-ideen, lyder det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere