Artikel top billede

(Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

Tidligere TDC-direktør skifter til ærkerivalerne: Skal stå i spidsen for Telia og Telenors mobilnet

Opdateret: Tidligere TDC-CTO skifter til ærkerivalerne Telia og Telenor, hvor han skal stå i spidsen for deres fælles mobilnet.

Endnu en TDC-direktør har forladt selskabet.

Carsten Bryder, der indtil for ganske nylig var CTO (teknisk direktør) i TDC, tiltræder nemlig 1. juni som administrerende direktør i Telias og Telenors fælles netværksselskab, TT-netværket.

"Med jobbet som CEO i TT-netværket får Carsten Bryder nu ansvaret for at drive, udvikle og fremtidssikre Danmarks største og mest benyttede mobilnetværk," skriver Telia og Telenor i en fælles pressemeddelelse.

Carsten Bryder stoppede i TDC Group ved udgangen af december 2016, oplyser TDC til Computerworld.

Og nu kan Carsten Bryder altså meddele, hvad karrieren fremover skal byde på:

"Jeg glæder mig til at arbejde med fremtidens mobilnetværk, hvor især tre fokusområder vil blive prioriteret; udbygning af netværkets kapacitet, kvalitetsløft af kundeoplevelsen for den enkelte mobilbruger og introduktionen af nye teknologier," siger han om skiftet til Telia/Telenor.

Topstillinger i TDC siden 2005

Så sent som i sidste måned fratrådte en anden central TDC-topchef sin stilling.

Koncerndirektør og COO i TDC, Peter Trier Schleidt, forlod nemlig TDC med omgående virkning. Læs mere om det her.

Læs også: TDC i krise: Indtjening faldet med en milliard kroner på blot et år

Og TDC har altså mistet endnu en af topcheferne fra den tekniske del af koncernen. Telia og Telenor skriver om valget af Carsten Bryder som administrerende direktør:

"Det er både en erfaren telemand og erfaren leder, der kommer til at stå i spidsen for TT-netværket."

"Carsten Bryder har næsten 20 års erfaring fra forskellige telebranchen heraf cirka 16 år som leder," lyder det om Carsten Bryder, der erstatter Johnny Ekstrøm som direktør i TT.

Carsten Bryder, der har haft forskellige direktørstillinger i TDC siden 2005, var fra 1998 til 2004 ansat i Sonofon/Telenor, så det er ikke helt ukendt land, han nu igen skal betræde.

Samtidig er der lagt op til en endnu hårdere krig på netværkssiden mellem TDC og Telia/Telenor. 

Telia og Telenors fælles netværk i Danmark har over 4.000 antennepositioner.

Netværket har over 3,5 millioner mobilbrugere. Telia og Telenor ejer hver 50 procent af TT-netværket.

Læs også:

TDC-topchef stopper med øjeblikkelig virkning - afløseren er allerede fundet

TDC i krise: Indtjening faldet med en milliard kroner på blot et år

Telenor har vendt alvorlig krise i Danmark til fremgang: Nu vælter det ind med kunder

Opbrud på tv-markedet og en latent mobil-priskrig: Her er TDC's barske 2017




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere