Artikel top billede

TDC mister CIO - skifter til it-topstilling i Nordea

Charlotte Hersdorf, der har været CIO i TDC, skifter telegiganten ud med Nordea, hvor hun har fået en ny it-topstilling.

Charlotte Hersdorf, der har været CIO i TDC siden maj 2014, skifter til en ny it-topstilling i finansverdenen.

Det er Nordea, der bliver hendes nye arbejdsplads. 

Mens det endnu ikke er meldt ud, hvad Charlotte Hersdorf får som hovedopgave i Nordea, så bekræfter hun over for Computerworld, at hun tiltræder i Nordea den 1. april.

"Jeg glæder mig helt vildt," lyder det fra Charlotte Hersdorf, der fortæller, at hun gennem sin karriere flere gange har skiftet job for at være en del af forandringer og transformationer.   

Hun oplyser, at hun kommer til at referere til COO i Nordea, Christian Bornfeld, og at hendes ansættelse er et led i Nordeas store transformation.
 
Har baggrund fra Danske Bank
Charlotte Hersdorf er reelt stoppet i TDC, men er formelt set stadig ansat hos teleselskabet. 

Bankverdenen er ikke ukendt for Charlotte Hersdorf. Før hun blev hyret som CIO i TDC, var hun CTO i Danske Bank.

Samlet set var Charlotte Hersdorf ansat i Danske Bank fra 2000 til 2014. 

Flere topchefer har forladt TDC

Charlotte Hersdorf er kun en af flere topchefer fra de tekniske afdelinger, der har forladt TDC i de seneste måneder.

Carsten Bryder fratrådte ved udgangen af december som CTO (teknisk direktør) i TDC.

Han skal i stedet være administrerende direktør i Telias og Telenors fælles netværksselskab, TT-netværket, fra 1. juni. Læs mere om det her.

Og i sidste måned fratrådte en anden central TDC-topchef sin stilling.

Det var koncerndirektør og COO i TDC, Peter Trier Schleidt, der forlod TDC med omgående virkning. Læs mere om det her.

Havde ansvaret for 245 fastansatte i TDC

Charlotte Hersdorf har i TDC haft ansvaret for omkring 245 ansatte i it-organisationen.

"Og så er der en del konsulenter og måske endda lige på grænsen til at være for mange," fortalte hun i et interview på Computerworld, da hun tiltrådte i TDC i 2014.

TDC's nye CIO: Vores it-systemer skal smeltes sammen

Her gav CIO'en også et indblik i hovedopgaverne i teleselskabet:

"TDC's it er ved at smelte sammen - fra at være TDC, Telmore og Yousee til at være TDC Group. Man har ikke lavet en integration på systemerne, så det kommer vi til at gøre nu."

"Der er to hjørneflag, der bliver kommunikeret fuldstændig konsistent om i it-organiationen, når vi taler om de administrative og forretningsunderstøttende systemer: Det er at reducere nedetiden og at reducere time to market," lød det blandt andet fra Charlotte Hersdorf.

Læs også:

TDC-topchef stopper med øjeblikkelig virkning - afløseren er allerede fundet

Tidligere TDC-direktør skifter til ærkerivalerne: Skal stå i spidsen for Telia og Telenors mobilnet

TDC i krise: Indtjening faldet med en milliard kroner på blot et år

TDC's nye CIO: Vores it-systemer skal smeltes sammen

Stor fyringsrunde i TDC: Telegiganten fyrer og nedlægger masser af stillinger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere