Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgenbrief: Overblik over it-nyhederne tirsdag morgen

Netflix runder 100 millioner brugere om få dage. Medarbejdere risikerer at blive beskyldt for illoyalitet på grund af manglende it-regler. Slut med Uber, men nu kan du sende din pakke med Habil. Lille tv-selskab vipper YouSee af pinden.

Velkommen tilbage til hverdagen efter påskeferien. Her får du det korte overblik over tirsdagens morgennyheder.

Medarbejdere risikerer at blive beskyldt for illoyalitet på grund af manglende it-regler

Hver femte dansker mangler regler på arbejdspladsen for, hvordan man skal håndtere dokumenter og data på arbejdspladsen.

Ifølge Finans betyder det, at medarbejderne uforvarende risikerer at blive beskyldt for illoyalitet.

"Selv om man agerer i bedste mening, oplever vi jævnligt sager, hvor medlemmer er blevet beskyldt for illoyalitet eller for at ville stjæle erhvervshemmeligheder den dag, de forlod virksomheden, alene fordi virksomheden ikke havde formuleret en it-politik," siger Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i IDA, til avisen.

Netflix runder 100 millioner brugere om få dage

Netflix står til at runde 100 millioner bruger om ganske få dage. Ifølge selskabets seneste regnskabskvartal ventes det faktisk at ske i denne uge.

Der har været godt gang i gryderne i selskabet, der har fået mere end 17 millioner nye abonnenter på blot et år. De fleste abonnenter har selskabet i USA - nemlig 50,85 millioner.

Netflix landede i første kvartal et overskud på 178 millioner dollar. I samme periode i fjor var overskuddet på blot 27 millioenr dollar. Omsætningen er steget med 35 procent.

Slut med Uber, men nu kan du sende din pakke med Habil

Efter problemer med lovgivningen, diverse taxa-foreninger og fagforeningerne lukker Uber ned i dag. Men ifølge Ekstra Bladet er en del chauffører nu parat til at fragte din pakke - og dig - rundt.

Tjenesten hedder Habil, og talsmand Nicolai Jørgensen siger til Ekstra Bladet,, at Habil efter hans mening ikke kommer i samme juridiske problemer som Uber, da formålet ikke ertaxa-kørsel.

"Man skal have en ting med, som skal fragtes, om det så er en mobiltelefon eller en flyttekasse. Det er alene kunden, der sætter en grænse der," siger Nicolai Jørgensen.

Lille tv-selskab vipper YouSee af pinden

Den lille leverandør af tv, internet og telefoni, Kabelplus, har slået mægtige YouSee i et EU-udbud om ordren til Ishøj Fællesantenne med 9.500 medlemmer.

Kabelplus ejes ifølge Børsen af de to erfarne personer, Kenneth Christensen (tidligere Viasat og Canal Digital) og Henrik Lind (tidligere Aplus). Bestyrelsesformand er Niels Zibrandtsen, der i fjor solgte GlobalConnect.

"Det er klart, at det ikke er særligt sjovt for dem, der sidder på flæsket i dag. Men for medlemmerne er der ingen negative ting ved det," siger Kenneth Christensen om ordren til Børsen.




IT-JOB

Optum Computational Engineering ApS

SW developer

AURA A/S

Test Manager

Formpipe Software A/S

Market Manager

Centrica Energy

Senior Software Developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere