Artikel top billede

Det drøje resultat for Ericsson kan få den nye ledelse til at lægge opkøbsplaner for at styrke forretningen. Sådan lyder vurderingen fra Martina Kurth, der er analytiker hos Gartner.

Ericsson efter kæmpeunderskud: Kan være på vej mod opkøb af store datacentre

Svenske Ericsson kan være på vej til at foretage opkøb i løbet af året, der kommer, lyder vurderingen fra en analytiker efter selskabet tirsdag kom med et regnskab for årets første kvartal, der lå i underkanten af det forventede.

Jubelbrøl var der ikke mange af, da Ericsson tirsdag fremlagde virksomhedens regnskab for årets første kvartal.

Omsætningen på 46,4 milliarder kroner lå knap en milliard kroner under, hvad analytikerne forventede, og resultatet før skat viste et underskud på 12,8 milliarder kroner.   

Der var da også alvorlige miner at spore i selskabets regnskabsrapport, hvor ledelsens taler med store bogstaver om resultatet.  

"Vores performance i årets første kvartal er fortsat ikke tilfredsstillende," understreges det i regnskabet, hvor det gøres klart, at det særligt indenfor it-og cloud-forretningen står skidt til.

"Den bekymrende udvikling indenfor it-og cloud er fortsat med signifikant øgede tab. Området vil fortsat være et strategisk vigtig område for Ericsson i takt med at vores kunder bliver digitaliserede," står der.

"Vores resultater på området er uacceptable og den nye ledelse har til hensigt at iværksætte initiativer for at ændre på tingene."

Mulighed for opkøb

Det drøje resultat for Ericsson kan få den nye ledelse til at lægge opkøbsplaner for at styrke forretningen.

Helt konkret kunne et opkøb af en større datacentervirksomhed godt blive en realitet i løbet af det kommende år. 

Sådan lyder vurderingen fra Martina Kurth, der er analytiker hos Gartner. 

"Ericsson vil måske udforske de strategiske muligheder med hensyn til opkøb indenfor it-og cloud-infrastrukturrelle virksomheder for at supplere en ret svag bestanddel i sin nuværende it-og cloud-forretning," siger hun til Computerworld.

Kinesiske klø

Et af de steder, hvor den svenske gigant får på hattepulden, er i Kina.

Her noteres det i regnskabet, at Ericssons' it-og cloud-forretning har oplevet et dyk i salget.

Det kan i følge Martina Kurth fra Gartner tilskrives, at en af svenskernes skrappeste konkurrenter Huawei står stærk på den kinesiske hjemmebane. 

"Det kinesiske marked er jo baghaven for en af Ericssons største konkurrenter Huawei. De dominerer området, så det er ikke overraskende, at Ericsson taber terræn der. Huawei er meget aggressive," forklarer Martina Kurth til Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere