Artikel top billede

Gamer-computere er ved at blive voksne: Acer lancerer imponerende tynd gamerbærbar

Acer har lanceret en række bærbare gamer-computere til de ultra-hardware, de seriøse og dem, der bare spiller en gang i mellem. Og så er der Triton 700

Acer har annonceret Predator Tritan 700, den første maskine i en ny serie af gamercomputere, som er ekstraordinært tynde taget den interne hardware i betragtning.

Computeren er kun 1,8 centimeter tyk, og med et relativt stilrent og enkelt design henvender den sig til det mere voksne, men stadigt krævende publikum.

Den nye triton 700 er en direkte konkurrent til eksempelvis Razer Blade-computerne fra Razer, der også byder på et afdæmpet design, men heftig hardware.

Den nye Triton 700 kommer med en 15,6 tommer IPS FullHD-skærm (1.920 x 1.080 pixels), Intel i5 eller i7 (7.gen) og op til 16 GB ram med plads til op til 32 GB samt et af flere forskellige Nvidia GTX-grafikkort fra firmaets nyeste 10XX-serie og PCIe-SSD.

Ved et event i New York afprøvede Computerworld en model med et GTX 1080-kort.

Ved eventet annoncerede Acer også en ny version af sin Nitro 5-computer, der ligeledes har et mere afdæmpet udseende end mange andre gamer-computere, men som stadig byder på et Nvidia GTX 1050 eller 1050ti-kort. 

Artiklen fortsætter under billederne...

Underlig placering af tastatur

På den vilde Triton 700 har Acer valgt at bytte rundt på tastatur og trackpad, så tastaturet sidder længst nede på computeren. Trackpadden sidder i stedet på et stykke gennemsigtigt glas, der giver udsyn til computerens grafikkort.

Det kommer til at kræve en del tilvænning, men har du tænkt dig at game på computeren, har du nok alligevel i sinde at tilslutte en ekstra mus.

Ved samme event lancerede Acer også en række andre nye Predator-produkter i sin gamer-serie.

Blandt andet løftede Acer sløret for to nye 27 tommer gamer-skærme med enten QHD-opløsning (2.560 x 1.440 pixels) ved 165Hz eller 4K-opløsning (3.840 x 2.160 pixels) ved 144Hz. 4K-versionen har en responstid på 4 millisekunder, hvilket er den første af sin slags.

Acer lancerede også en anden ny Predator-computer, Predator Helios, der er en mindre og mere prisvenlig gamer-computer fra Acer med et Nvidia GTX 1060/1060-kort i sig.

Alle Acers nye produkter forventes at udkomme i løbet af sommermånederne før skolestart.

Der er endnu ikke kommet priser på hverken skærme eller Predator-computere.

Læs også: Test: Verdens tyndeste bærbare computer er blevet en anelse for tynd




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere