I slutningen af november 2016 bebudede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som en del af regeringsgrundlaget, at tiden var kommet til at nedsætte det såkaldt Disruptionrådet.
155 dage senere er rådets i alt 40 medlemmer blevet udpeget. Mere hastede det så alligevel ikke.
Du kan se en oversigt over medlemmerne her: Se alle medlemmerne: Her er Lars Løkkes nye disruptionråd.
Til gengæld rummer rådet hele 32 notabiliteter, og det består af et sammenrend af alt fra radioværter over skuespillere til direktører for både nye og gamle virksomheder. Samt otte ministre inklusive statsministeren selv.
Ifølge statsministeriets pressemeddelelse skal medlemmer som André Rogaczewski fra Netcompany, Marianne Dahl Steensen fra Microsoft og skuespiller Hella Joof nu diskutere, hvordan danskerne trygt kan gå fremtiden i møde, skabe et erhvervsliv, der er foran på alle måder, sikre bæredygtig vækst, omfavne digitale fremskridt og nye digitale løsninger og samtidig sikre, at de rette kompetencer er til rådighed.
Det er noget af en mundfuld, og skal vi ikke gætte på, at rådets løsninger ikke udkommer inden sommerferien?
Tag dog ikke fejl: Computerworld ønsker disruptionrådet alt det bedste. Det er spændende, indsigtsfulde og vidende folk, som nu skal drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked.
Vi håber, at de lytter
Jeg håber derfor inderligt, at der er nogen, som lytter, når disruptionrådets mange medlemmer om nogle år er færdige med deres overvejelser - og at det ikke ender, som da Anders Fogh Rasmussen i 2005 afviste 41 ud af Velfærdskommissionens 43 forslag få timer efter offentliggørelsen.
Spørgsmålet er bare, som ikke størstedelen af rådets arbejde allerede er gjort?
For forleden offentliggjorde brancheforeningen Dansk Erhverv 130 anbefalinger, der kan gøre Danmark til digital vindernation. Herunder bedre mulighed for at få finansiereret nye virksomheder.
Det kan du læse mere om her: Dansk Erhverv klar med 130 nyt it-forslag
Og tilbage i marts, til IT-Branchens årsmøde satte succesvirksomheder som Unity Technology, Sitecore og Tradeshift fokus på udfordringerne med uddannet arbejdskraft, udenlandske specialister i et stadigt mere lukket Danmark og en skattelovgivning, som ikke er gearet til iværksættere med internationale ambitioner.
Det kan du læse mere om her: Succesfolkene fra Unity Technology og Sitecore: Mangel på it-folk skader Danmark.
Og skal det ikke kun handle om virksomheder, så har både DI Digital og IT-Branchen i flere år skubbet på for at få teknologi og entreprenørskab på skoleskemaet. Nu findes både opbakningen, forskningen og den praktiske erfaring, der viser hvordan.
Vi kan dog med nogen ret stille spørgsmålstegn ved, om regeringen har viljen og pengene til at gøre noget konkret: Undervisningsministeren vil sætte gang i it i folkeskolen: Børn skal kunne skabe med it og teknologi i alle fag.
I det lys - og med alle de ideer, der allerede i omløb - er det svært at se disruptionsrådet som andet end en håndsrækning til et bekymret LO, som gerne vil diskutere, hvad vi egentligt skal lave, når robotterne har taget alle jobbene.
Det er også vigtigt, men netop derfor ville det være forkert at forvente for meget nytænkning fra rådet. Opgaven er politisk, ikke praktisk.
Handler om at holde LO i hånden
LO fremlagde i december sidste år et forslag på et såkaldt 'digitaliseringsråd,' der i hovedtræk skulle have samme opgave som regeringens disruptionråd, nemlig at komme med forslag til, hvordan vi håndterer den store digitale omstilling, der ifølge LO især kommer til at påvirke danske lønmodtagere.
Den diskussion er uden den mindste diskussion vigtig.
an kan endda sige, at den har stor betydning for Danmarks fremtid, da vi alle er afhængige af, at vi finder en succesrig kurs gennem denne store industrielle omstillingsfase, da den danske model faktisk er ret sårbar overfor digitalisering og automatisering - men også rummer muligheden for et fantastisk afsæt frem mod positiv udnyttelse.
Spørgsmålene går selvfølgelig langt videre end blot at kigge på selve lønmodtagernes arbejds-indhold (og aflønning): Hvordan skal vores folkepension eksempel indrettes i fremtiden? Og hvad med skattesystemet? Og de internationale samarbejder? Hvor skal pengene komme fra?
Vi hører gerne anbefalingerne fra Disruptionrådet hertil. Og gerne snarest muligt. Rådet kan jo begynde med at gennemgå noget af det materiale, som for længst har set dagens lys. Og vi kan håbe på, at regeringen efterfølgende vil følge op med konkret handling og konkrete visioner, så arbejdet ikke bliver spildt.
Spiller Distuptionrådet nogen rolle? Hvad bør rådet fokusere på? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.