Er Danske Banks nye digitale investeringsløsning nu også en god ide?

ComputerViews: Med den nye investeringsrobot June vil Danske Bank nedbryde nogle de barrierer, der afholder danskerne fra at investere. Men spørgsmålet er, om det nødvendigvis er en god ting?

Tidligere var det en alvorlig sag at skulle investere i værdipapirer.

Det krævede ofte, at du tog din pæneste skjorte på, lagde ansigtet i alvorlige folder og mødte op til et møde med din bankrådgiver.

Men i dag betyder ny teknologi og velgennemtænkte brugerflader, at alle og enhver kan investere deres opsparing hjemme fra deres sofa.

Det er en mulighed, som Danske Bank tilbyder med sin nye investeringsplatform, June, der blev lanceret tidligere på måneden.  

Skal nedbryde barrierer 
Her giver Danske Bank brugervenlig adgang til noget, der af mange mennesker hidtil er blevet opfattet som både komplekst og risikofyldt.

Banken fortalte i forbindelse med lanceringen af June, at den nye investeringsplatform er motiveret af et ønske om at fjerne de barrierer, der normalt afholder folk fra investere deres formuer.

Bankens ønske om at ændre folk syn på investeringer bliver også demonstreret i det billedemateriale, der ledsager June.

Her er ingen billeder af Børsen-læsende mænd i jakkesæt.

I stedet er det livsstilsbilleder af unge mennesker og familier, der håndterer deres investeringer, mens de sidder på cafeer og juicebarer. June er på mange måder et skoleeksempel på, at nye digitale brugeroplevelser kan bruges til at nedbryde mange af de barrierer, der normalt begrænser for vores adfærd. Også den mere risikofyldte af slagsen. 

Det bedste eksempel finder vi formodentligt i den såkaldte deleøkonomi.

Her bygger de mest succesfulde løsninger på brugerflader, der er designet til at fostre tillid mellem brugerne. 

For få år siden ville de færreste danskere føle sig trygge ved at blive transporteret af en fremmed person i en bil uden taxi-skilt eller ved at lade en fremmed overnatte i vores hjem.

Men tjenester som Uber, GoMore og AirBnB har formået at nedbryde de barrierer, der tidligere har afholdt os fra denne type adfærd. 

Det åbner døren for nye lukrative forretningsmuligheder.

Det store 'men'... er det godt for samfundet?
De nye forretningsmuligheder rummer et stort økonomisk potentiale, men spørgsmålet er om det også er positivt fra et samfundsmæssigt synspunkt?

Der er i hvert fald delte meninger om, hvorvidt deleøkonomiske tjenester som Uber er til samfundets fordel.

På samme måde kan man også med rette spørge, om det er gavnligt for samfundet at gøre handel med værdipapirer lettere tilgængeligt? 

Og det var netop, hvad vi her på Computerworld spurgte Simon Haldrup, der er chef for danske Banks Mobile Life-division om, da vi for nylig interviewede ham. 

Du fortæller, at en af barrierne har været, at mange kunder oplever investeringer som noget, der er for komplekst. Men kan det ikke være farligt at tage noget, som ofte bliver forbundet med at være meget risikofyldt og så gøre det meget let tilgængeligt? 

"Det kan man argumentere for, og det er netop derfor, at det ikke bare er et værktøj, som vi giver folk i hænderne." 

"Før du tager June i brug bliver du stillet en række væsentlige spørgsmål. Vi spørger dig blandt om, hvilken tidshorisont du arbejder med, hvor risikovillige du er og hvor stram din økonomi er."

Set udfra et samfundsmæssigt perspektiv kan det så ikke være en god ting, at der er en barriere overfor en risikofyldt adfærd ? 

"Jo, det er det, hvis det er en ikke-styret risiko. Men det har gang på gang vist sig, at investeringer er en sund måde at få folks små og store formuer til at vokse på. Derfor indeholder investeringer set udfra et samfundsmæssigt perspektiv netop et stort uudnyttet potentiale, der kan få danskernes formuer til at vokse," lød hans svar. 

Hos Danske Bank mener de således - ikke overraskende - at tjenester som June ikke blot er uproblematiske, men at de også ved at hjælpe danskere med at investere deres formuer er med til at løse et samfundsmæssigt problem. 

Men ikke desto mindre må vi også slå fast, at der hviler et stort ansvar på de virksomheder, der med teknologien som rambuk nedbryder barrierer i vores samfund.




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

CIO
Ekspert er ikke i tvivl: Det er nødvendigt at indføre helt nye KPI’er i virksomhederne
Interview: Mange virksomheder er nødt til at indføre helt nye KPI'er, der skal bruges til at måle og styre den digitale indsats. Gartners toprådgiver Peter Søndergaard forklarer, hvorfor det er nødvendigt - og hvordan du kommer i gang.
Comon
Test af Razer Phone: Hvem havde troet, at et gaming-brand ville lancere årets mobiloverraskelse?
Test: Razer har lanceret sin første smartphone, og mens det langt fra er en smartphone for alle, så indeholder den alligevel nogle innovative ideer, som vi kan lide.
Job & Karriere
Dansk it-virksomhed indførte fire-dages arbejdsuge: I dag er sygefraværet rekord-lavt og direktøren har tabt sig 13 kilo
Interview: Great Place To Work kategori-vinderen IIH Nordic har indført en fire-dages arbejdsuge og taget et opgør med forstyrrende storrums-kontorer og en frustrerende mailkultur. I dag er medarbejderne gladere end nogensinde før.
White paper
Er din virksomhed (måske) på vej ud i skyen? … her er tre mulige strategier og alle de vigtigste overvejelser
For langt de fleste virksomheder er cloud en uundgåelig del af fremtiden. Men hvordan skal man gribe det projekt an? Dette whitepaper fra EG fyldt med værdifulde input til de virksomheder, som står på tærsklen til at tage beslutningen - analyser, refleksioner, opmærksomhedspunkter og anbefalinger, som kan være en støtte i overvejelserne og undersøgelsen forud for beslutningen.